Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
ULØ Alm.del
Offentligt
2976887_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
10. februar 2025
Opfølgning på besvarelse af spørgsmål 5 alm. del stillet af udvalget den
9. oktober 2024 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål:
Mener ministeren at, det er rimeligt, at mindre færgeselskaber skal tynges
af dispensationsprocedurer hos Søfartsstyrelsen med den usikkerhed og
den administrative byrder, der følger, og vil ministeren indhente oplysnin-
ger fra Norge, Sverige og Finland i forhold til, hvordan man balancerer
kravene i forhold til mindre færgeselskaber i indenrigsfart?
Svar:
Som opfølgning på min besvarelse af 4. november 2024 har Søfartsstyrel-
sen modtaget svar på sin forespørgsel til Norge, Sverige og Finland om,
hvordan de håndterer godkendelse af passagerskibe i national fart. Det kan
oplyses, at landene på den konkrete forespørgsel har svaret, som følger:
Norge anvender Passagerskibssikkerhedsdirektivet (2009/45/EF). Norge
kan kræve en risikoanalyse udført, inden der gives en dispensation eller
accepteres en ækvivalens i forhold til den i direktivet krævede sikkerhed.
Såfremt der gives en dispensation eller ækvivalens, skal Norge, da Norge
ikke er medlem af EU, informere EFTA Surveillance Authority (ESA). In-
den for 6 måneder kan ESA kræve, at Norge ændrer eller trækker dispen-
sationen eller ækvivalensen tilbage, såfremt ESA ikke finder, at sikker-
hedsniveauet er opretholdt.
Sverige anvender Passagerskibssikkerhedsdirektivet (2009/45/EF). Der
stilles krav om en grundig risikoanalyse, der godtgør, at sikkerheden ikke
er kompromitteret ved en dispensation eller ækvivalens. Alle ansøgninger
om dispensationer og ækvivalenser skal være klart begrundet og motiveret
med tilhørende dokumentation. Såfremt der gives en dispensation eller
ækvivalens skal det anmeldes til Europa-Kommissionen, der inden for en
6 måneders periode kan kræve, at dispensationen eller ækvivalensen træk-
kes tilbage. Sverige har desuden oplyst, at de har et nationalt reguleret om-
råde for passagerskibe, der sejler i beskyttet farvand.
Finland er ligeledes omfattet af Passagerskibssikkerhedsdirektivet
(2009/45/EF) og anvender direktivets procedurer. Derudover eksisterer der
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ULØ, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm., om det er rimeligt, at mindre færgeselskaber skal tynges af dispensationsprocedurer hos Søfartsstyrelsen
2/2
en national regulering for bygning af skibe til sejlads i beskyttet farvand,
som kan anvendes som alternativ til direktivet. På den baggrund oplyser
Finland, at det ikke har været nødvendigt at udstede dispensationer og
ækvivalenser for skibe i beskyttet farvand.
Sammenfattende kan det oplyses, at de tre lande har implementeret Passa-
gerskibssikkerhedsdirektivet helt på linje med Danmark, og der differenti-
eres ikke mellem små og store færgerederier i de krav, der stilles. Sverige
og Finland har desuden oplyst, at de har et nationalt reguleret område for
passagerskibe, der sejler i beskyttet farvand. Disse områder var allerede
etableret, inden Passagerskibssikkerhedsdirektivet blev implementeret den
1. juli 1998.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov