Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
ULØ Alm.del
Offentligt
2953842_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Udvalget for Landdistrikter og Øer har ved brev af 18. november 2024 (ULØ alm.
del
spørgsmål 44) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at opførelsen af VE
anlæg bidrager til at skabe lokale arbejdspladser og vil ministeren herunder
nævne, hvilke konkrete initiativer ministeren vil tage for, at lokale virksomheder
og lokal arbejdskraft bliver inddraget i disse projekter? Spørgsmålet stilles som
opfølgning på minister for byer og landdistrikter og klima-, energi- og forsy-
ningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmålene A-D (alm. del) den 13. no-
vember 2024.”
Svar:
Statens og kommunernes rolle i forbindelse med opstilling af anlæg til produk-
tion af vedvarende energi på land er at sikre hensigtsmæssige rammevilkår, her-
under for den fysiske planlægning og for de påkrævede godkendelses- og tilla-
delsesprocedurer.
Udviklingen af vedvarende energi i Danmark er således grundlæggende mar-
kedsdrevet, og hverken staten eller kommunerne kan stille krav om anvendelse
af lokal arbejdskraft og lokale virksomheder i konkrete VE-projekter. Det vil så-
ledes være op til den enkelt opstiller af anlæg i en energipark at beslutte, hvem
de ansætter, og hvem de arbejder sammen med.
Opførelsen af landvindmøller og solcelleanlæg i Danmark sker som altoverve-
jende hovedregel med de enkelte kommuner som ansvarlig planmyndighed. Det
gælder som udgangspunkt også inden for udpegede energiparker, hvor der gæl-
der særlige vilkår.
De særlige vilkår i udpegede energiparker skal fremme opstilling af anlæg til
produktion af vedvarende energi og eventuelt tilknyttede anlæg i form af PtX-
anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse i energiparkerne. Det er forvent-
ningen, at særligt erhverv og PtX-anlæg i tilknytning til energiparkerne kan
skabe lokal udvikling og arbejdspladser. Det bemærkes, at både kommuner og
VE-opstillere har mulighed for at indmelde forslag til arealer til energiparker,
men at udpegning af et areal som energipark forudsætter tilslutning fra kom-
munalbestyrelsen.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.blkm.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 450278
Dato: 11. december 2024
Morten Dahlin
/ Karin Ellen Kragshave