Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
ULØ Alm.del
Offentligt
2953023_0001.png
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
10-12-2024
J nr.
2024 - 4676
Akt-id
541542
Svar på ULØ alm. del – spm. 38
Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af d. 18. november 2024 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 38, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 38
Kan ministeren oplyse, hvilke tiltag regeringen planlægger for at sikre, at VE an-
læg, som er opført i Danmark, men endnu ikke er tilsluttet elnettet, bliver tilslut-
tet? Spørgsmålet stilles som opfølgning på minister for byer og landdistrikter og
klima-, energi- og forsyningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmålene
A-D (alm. del) den 13. november 2024.
Svar
Opstillere af VE-anlæg har i Danmark ret til, på objektive, gennemsigtige og ik-
kediskriminerende vilkår at blive tilsluttet det kollektive elnet, såfremt anlægget
lever op til de gældende krav, jf. gældende EU-regulering og implementering
heraf i dansk ret. Netvirksomhederne og Energinet har således pligt til at tilslutte
VE-anlæggene, og de bestræber sig på at gøre dette så hurtigt, som de kan
sikre tilstrækkelig netkapacitet.
Opstilling af VE-anlæg kræver i varierende omfang udbygning og forstærkning
af elnettet for at kunne blive tilsluttet, jf. svar på ULØ alm. del. spm. 39, og både
Energinet og netvirksomhederne behandler flere sager om nettilslutninger og
udbygninger end nogensinde før. Regeringen og jeg er helt opmærksom på, at
udbygningen af elnettet ikke i alle steder i landet går så hurtigt, som VE-anlæg
kan etableres.
Det, som især giver udfordringer ift. at tilslutte VE-anlæg hurtigt, er først og
fremmest, hvis VE-opstiller ønsker en geografisk placering af anlæg, hvor nettil-
slutning forudsætter yderligere udbygning eller forstærkning af elnettet. Netud-
bygningsprojekter er, i lighed med andre anlægsprojekter, afhængige af myndig-
hedstilladelser, arealerhvervelse, arbejdskraft og levering af materialer. Hertil
kommer, at jo tidligere netkunden er i dialog med netvirksomhed eller Energinet
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
ULØ, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om, hvilke tiltag regeringen planlægger for at sikre, at VE anlæg, som er opført i Danmark, men endnu ikke er tilsluttet elnettet, bliver tilsluttet
2953023_0002.png
om det konkrete behov, jo tidligere kan behovet indgå i en overordnet planlæg-
ning af netudbygningen. Den konkrete nettilslutningsopgave vil i udgangspunk-
tet først starte, når kunden har indgået en nettilslutningsaftale.
Regeringen nedsatte i december 2023 en arbejdsgruppe under den Nationale
Energikrisestab, NEKST
Hurtigere udbygning af elnettet,
som har til opgave at
pege på konkrete løsninger, som kan understøtte arbejdet med at forkorte pro-
cesser og mindske barrierer for udbygningen af elnettet.
NEKST-arbejdsgruppen lancerede i begyndelsen af december deres anbefalin-
ger med konkrete forslag til, hvordan udbygningen af elnettet, herunder tilslut-
ningen af VE-anlæg, kan ske hurtigere. Jeg er gået i gang med at se på anbefa-
lingerne fra NEKST.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2