Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
ULØ Alm.del
Offentligt
2953471_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Udvalget for Landdistrikter og Øer har ved brev af 15. november 2024 (ULØ
alm. del
spørgsmål 29) bedt om min besvarelse af følgende spørgsmål:
”Vil
ministeren redegøre for kommunernes muligheder for i lokalplaner at re-
gulere, hvor der kan placeres bosteder m.v., herunder om kommunen har mu-
lighed for at regulere, hvor mange bosteder der kan ligge i et bestemt geogra-
fisk afgrænset område?”
Svar:
Det er den almindelige ordning i planloven, at kommunerne er planmyndighed
og varetager administrationen af de tilvejebragte planer, herunder lokalplaner.
Kommunalbestyrelsen har således ansvaret for planlægningen for arealanven-
delsen i den enkelte kommune. Det er overladt til kommunalbestyrelsen at
fastlægge den ønskede udvikling i kommunen, herunder om der skal planlæg-
ges for en bestemt arealanvendelse i afgrænsede områder.
Planloven indeholder et emnekatalog for, hvad der kan optages bestemmelser
om i en lokalplan. Efter planloven kan der planlægges for en række anvendel-
sesmuligheder, f.eks. institution, bolig mv. Bosteder er ikke et begreb, der fin-
des i planloven, men vil kunne dække over både boliger og institutioner af-
hængig af stedets størrelse og karakter.
Det beror på en konkret vurdering, hvad der vil være omfattet af de forskellige
anvendelsesmuligheder i en lokalplan. Anvendelsesmulighederne afhænger
altså af en konkret vurdering af bostedets karakter og af den konkrete lokal-
plans udformning.
Etablering af bosteder, der har karakter af institution, kan begrænses ved lokal-
planbestemmelser, der udelukker institutioner i nærmere angivne områder.
Dette vil så også gælde andre former for institutioner.
Hvis en lokalplan fastlægger anvendelsen af et område til f.eks. boliger, vil det
således også bero på en konkret vurdering, om der lovligt kan etableres boste-
der i området
og i så fald hvor mange.
Morten Dahlin
/ Lise Marie Buhl
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 449621
Dato: 10. december 2024