ULØ, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm., om talepapir fra samrådet den 13.11.24 om, konsekvenser for borgere og lokalsamfund ved placering af energianlæg i landdistrikterne, jf. ULØ alm. del

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
ULØ Alm.del
Offentligt

Samråd i Udvalget for Landdistrikter og Øer d. 13.

november 2024 vedr. udbygning med vedvarende

energi på land i landdistrikter

Center

Center for el, vand og VE på

land

Kontor

Kontor for sol, landvind og

vand

Dato

09-10-2024

J nr.

2024 - 3991

Akt-id

518693

Samrådsspørgsmål A, B, C og D

I Udvalget for Landdistrikter og Øer har Sussie Jessen (DD)

stillet

KEFM’en

og BLKM’en følgende fire

samrådsspørgsmål A, B, C og D:

Samrådsspørgsmål A:

”Mener

ministrene, at det er en retfærdig geografisk

fordeling af vedvarende energianlæg, når 24 ud af 26

statslige energiparker placeres i Jylland?”

Samrådsspørgsmål B:

”Vil

ministrene redegøre for, hvor mange husstande

regeringens ambition om en firdobling af vedvarende energi

i 2030 reelt vil kunne dække, og hvorfor regeringen

vurderer, at der er behov for netop en firedobling af

vedvarende energi i 2030? Endvidere bedes ministrene

forholde sig til professor i energiplanlægning ved Aalborg

Universitet Brian Vads udtalelse ”Den målsætning skal vi

have skrottet. Det er et helt urealistisk højt mål” ("Vild plan

vil plastre Jylland til med solceller: Nu taler kritiker om

afvikling og usælgelige huse" bragt på jyllands-posten.dk

den 25. september 2024)?”

Samrådsspørgsmål C:

”Forstår

ministrene borgernes bekymring i Perbøl over at

blive omringet af 2 m høje solcelleanlæg, og hvad vil

ministrene gøre for at imødekomme disse bekymringer?

Der henvises til artiklen "I en sønderjysk landsby får de

gråd i stemmen eller føler sig som lottovindere. Årsagen er

de solceller, som står til at omringe deres hjem" bragt den

25. september 2024.)?”

/ ANCHR

Side 1/10

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm., om talepapir fra samrådet den 13.11.24 om, konsekvenser for borgere og lokalsamfund ved placering af energianlæg i landdistrikterne, jf. ULØ alm. del - samrådsspm. A-D

Samrådsspørgsmål D:

”Vil

ministrene redegøre for, hvilke overvejelser regeringen

har gjort sig om konsekvenserne for landdistrikternes

borgere og lokalsamfund ved placeringen af statslige og

ikke-statslige energianlæg?”

Side 2/10

Ministerens svartale:

[Indledning]

Jeg vil gerne starte med at takke for spørgsmålene

og til ministeren for byer og landdistrikter med at

indlede.

Jeg har aftalt med ministeren for byer og

landdistrikter, at jeg besvarer spørgsmål B og

bidrager til svar på spørgsmål C og D.

[Spørgsmål B]

Jeg lægger ud med svar på spørgsmål B, som

handler om, hvorfor regeringen vurderer, at der er

behov for en firedobling af vedvarende energi på

land i 2030.

[Politiske ambitioner om VE-udbygning]

Vi har i fællesskab, i en bred kreds af Folketingets

partier, besluttet, at vi vil være fri af fossil energi og

russisk gas.

Danmark skal være grønnere, og det kræver en

markant udbygning af vedvarende energi, både

frem mod 2030 og i årene efter. Både på havet, på

tagene og på markarealer.

Vores fremskrivning viser, at der i 2030

efterspørges minimum dobbelt så meget el som i

dag. Det betyder, at der skal udbygges med meget

mere grøn strøm i Danmark.

Side 3/10

Hvis vi bremser udbygningen på land, som kan

levere billig, grøn energi hurtigt i årene frem mod

2030, bliver det svært at følge med efterspørgslen.

Samtidig giver Danmarks store havarealer, med

gode vind- og havbundforhold, ideelle betingelser

for på længere sigt at sikre grøn energi til

eksportformål, så vi kan bruge vores gode

ressourcer til både at gøre Danmark og EU

grønnere. Skabe grønne job. Og forventelig tjene

penge på det. Noget jeg har svært ved at forstå, at

spørgerens parti er imod.

Heldigvis er udbygningen allerede i fuld gang. Det

er positivt, for det er den retning vi

skal

i. Strømmen

blev grønnere sidste år, hvor el fra sol- og vindkraft

dækkede 63 pct. af elforsyningen. Og det går stærkt

for sol, også på tagene. Siden starten af 2020 og til

ultimo september 2024 er udbygningen af solceller

på tage øget med ca. 90 pct. Faktisk udgør sol på

tage nu ca. en tredjedel af den samlede

solkapacitet.

Vi er heldigvis mange partier, der bakker op om

udviklingen. Med Klimaaftalen i 2022 besluttede et

meget bredt flertal i Folketinget at arbejde for

rammer, der kan muliggøre en firedobling af

elproduktion fra VE på land.

Kodeordet her er

rammer.

For vi sidder ikke på

Christiansborg og sætter krydser på et kort over,

hvor de grønne energianlæg skal placeres, så vi

kan nå en firedobling.

Side 4/10

Kort sagt, det er vores opgave på Christiansborg at

fjerne barrierer, bureaukrati og skabe rammerne

–

for at muliggøre en firedobling. Men det er

kommunerne, der bestemmer, om og hvor det skal

op. Og det afhænger af markedet

–

om der er en

stor nok efterspørgsel på mere grøn strøm.

Det er derfor fortsat uklart, om der kommer en

firedobling af strøm fra vindmøller og sol på land

præcist i 2030. Vi arbejder som sagt for at skabe

rammerne, for det er helt sikkert, at vi står over for

en omfattende stigning i grønt elforbrug, herunder til

PtX.

En sådan stigning i elektrificeringen kræver

udbygning af elnettet. Det er også derfor, vi bliver

nødt til at se lidt længere ud i fremtiden, så vi kan

planlægge elnetudbygning på en måde, så alle dele

af landet kan få grøn strøm.

Derudover indgik vi i 2023 en aftale, der blandt

andet baner vejen for energiparker på land, hvor der

kan ske en udbygning af flere forskellige

vedvarende energiteknologier.

Det gør vi selvfølgelig ikke uden at involvere

kommunerne. Faktisk har kommunerne selv været

med til at pege på, hvor der kan udpeges

energiparker.

Men en stor udbygning med vedvarende energi vil

kunne ses i landskabet. Derfor er jeg glad for, at vi

med Klimaftalen 2023 skruede op for den økono-

miske kompensation til naboer og lokalsamfund.

Side 5/10

For de økonomiske gevinster ved vindmøller og

solceller skal kunne mærkes hos naboer og i de

lokalsamfund, der lægger jord til den vedvarende

energi. For jeg anerkender bestemt, at et stort

solcelleanlæg ikke er førstevalget, hvis man selv

kan bestemme, hvem man vil have som nabo.

[Den grønne omstilling kan give lokal vækst]

Heldigvis er der flere fordele ved at have grøn strøm

i sit nabolag. Den grønne strøm kan nemlig bidrage

til at skabe lokal udvikling og lokal vækst.

Med den grønne strøm kommer muligheden for at

skabe grønne kraftcentre, der kan gøre

lokalsamfund til attraktive områder for

virksomheder. Vi har netop gjort det lettere for

virksomheder at placere sig tæt på f.eks. et

solcelleanlæg og blive en del af en af de

energiparker, der er på vej

–

ja, vi burde faktisk

kalde det for en industripark. For adgangen til grøn

og billig energi kan være et trækplaster til, at

virksomheder vil slå sig ned i de landdistrikter, hvor

de grønne anlæg er på vej og skabe nye

erhvervsmuligheder.

På den måde kan den vedvarende energi bidrage til

erhvervsudvikling og være med til at skabe

udvikling i de lokalsamfund og kommuner, hvor

vindmøllerne og solcellerne er flest.

Det er vanskeligt at forudsige potentialet, men det

kan være betydeligt.

Side 6/10

For grøn strøm er fx en helt central komponent for,

at der kan opstå PtX-anlæg. Men det er også

efterspurgt af mange af de

produktionsvirksomheder, der ofte ligger i

landdistrikterne.

Det kan give nye muligheder for synergier mellem

produktion og forbrug af vedvarende energi,

energilagring og industriel produktion.

Det er også derfor, at mange kommuner i

landdistrikterne aktivt forsøger at tiltrække den

grønne strøm og i sidste ende godkender de

nødvendige lokalplaner; Fordi de kan se et

perspektiv i det for lokalsamfundet.

Fx kom det i forbindelse med høring af Energinets

planer for udbygning af elnettet frem, at der i de

fleste kommuner er appetit på at få elnettet

udbygget i deres område, så der kan komme grøn

strøm til alle dele af landet. Jeg er også

opmærksom på, at erhvervslivet i f.eks. Nordjylland

ønsker mere og hurtigere udbygning af elnettet i

Nordjylland. Og jeg ved at Danmarksdemokraterne

bakker op om det. Men åbenbart bakker I ikke op

om udbygningen af den grønne elproduktion, kan

jeg forstå.

Et andet eksempel er, at mange jyske kommuner

ønsker, at et evt. kommende brintrør tænkes tæt

sammen med det store potentiale for VE-udbygning

i Vestjylland. På den måde kan Vestjyllands grønne

strøm bruges til produktion af grøn brint til eksport

og til produktion af grønne brændsler.

Side 7/10

Den lokale beslutningskraft og det kommunale

selvstyre ønsker vi ikke at sætte ud af spillet. Jeg vil

gerne gentage: Kommunerne er selv herre over,

hvad der bygges hos dem

–

også når det gælder

vindmøller og solceller.

[Regeringen arbejder for gode rammevilkår for

en markedsdrevet udbygning]

Regeringens fokus er at sikre gode rammevilkår for

VE-udbygningen.

Derfor har vi målrettet arbejdet og fokuseret på at

fjerne barrierer for udbygningen med VE. Det har vi

gjort med klimaaftalerne fra 2022 og 2023 og med

NEKST-arbejdsgruppen

Mere sol og vind på land.

Vi arbejder altså løbende på at sikre, at markedet

får bedst mulige rammer for at reagere på

efterspørgslen af grøn strøm. Det gør vi, så vi kan

få den grønne strøm op, hvor der er behov, og når

der er behov.

Derfor er det også for tidligt at sige, om der er sket

en firedobling af den grønne strøm, når vi når 2030.

Markedet bestemmer.

[Spørgsmål C og spørgsmål D]

Nu vil jeg gå videre til spørgsmålene C og D om

bekymringer blandt borgere og naboer til VE-anlæg.

Ministeren for byer og landdistrikter har allerede

svaret, men jeg tillader mig at supplere til svarene

på de to spørgsmål.

Side 8/10

Lad mig først sige, at vi tager den lokale bekymring

alvorligt. For lokal accept er vigtig, hvis vi skal nå i

mål med den grønne omstilling.

[Forhøjelse af VE-bonus og grøn pulje]

Foran os ligger den enormt vigtige opgave, at sikre,

at hensynet til lokalbefolkningen varetages, når der

opstilles nye VE-anlæg.

Det ved jeg, at kommunerne har stort fokus på. Og

det er også noget, regeringen tager meget alvorligt.

Med

Klimaaftalen

fra december sidste år besluttede

vi med en bred kreds af partier at hæve både VE-

bonus, som går til naboer til VE-anlæg på land, og

grøn pulje, som kommer lokalsamfundene til gode.

I dag er den politiske beslutning blevet til

virkelighed, og fra den første juli i år er satserne for

de to ordninger hævet betragteligt.

Det gælder for VE-bonus, som VE-opstiller årligt

betaler til de nærmeste naboer. Den er blevet øget

med 50 pct. for naboer til fremtidige anlæg.

I praksis betyder det, at naboer til VE-anlæg

fremover modtager op til 5.000 kr. mere årligt i

skattefri bonus, afhængig af det konkrete anlæg de

bliver naboer til.

Et konkret eksempel på dette er, at naboer til en

vindmølle kan gå fra at modtage ca. 11.000 kr.

årligt, til at modtage ca. 16.000 kr. årligt

–

skattefrit.

Side 9/10

Derudover har vi øget grøn pulje med 150 pct. Grøn

pulje er en ordning, hvor VE-opstillerne indbetaler et

beløb pr. opstillet MW til kommunen. Pengene kan

anvendes til en række forskellige formål i de

lokalsamfund, hvor der opsættes VE. Det kan være

en renovering af forsamlingshuset. En ny vandresti.

En ny naturlegeplads. Alt det er med til at skabe

muligheder og gøre det attraktivt at bosætte sig i

lokalsamfundet.

For eksempel vil den forhøjede sats ved et større

vindmølleprojekt hæve lokalsamfundenes

kompensation via grøn pulje fra ca. 12,5 mio. kr. til

ca. 31,3 mio. kr. Det er penge, der for alvor kan

gøre en forskel for de lokalsamfund, der tager

ansvar for den grønne omstilling.

Det er selvfølgelig alfa-omega, at de ordninger, vi

har til at understøtte naboer til VE-anlæg, virker

efter hensigten. Derfor vil Energistyrelsen også

foretage en evaluering af ordningerne i 2025.

[Outro]

Jeg vil gerne slutte af med at understrege, at det

ligger regeringen meget på sinde, at den grønne

omstilling sker i balance med de danske

landdistrikter og ikke mindst berørte

naboer til VE-anlæg.

Tak for ordet.

Side 10/10