Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
ULØ Alm.del
Offentligt
2945067_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og Fødevareudvalget har ved brev af 6. september 2024 (MOF alm. del
spørgsmål 1139) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor FLAG-midlerne allokeres hen på regeringens
finanslovsudspil, og om disse midler stadig vil være øremærket til fiskeriet?”
Svar:
I forbindelse med regeringens oplæg til politisk prioriteret opgavebortfald er
det med forslag til finanslov for 2025 foreslået, at tilskudsordningen FLAG på
By-, Land- og Kirkeministeriets finanslovsparagraf nedlægges. Det sker med
henblik på at kunne nedlægge administrative årsværk i staten, da FLAG-ord-
ningen har en forholdsmæssig høj administrationsprocent. Dvs. at en betydelig
del af midlerne i den nuværende ordning går til administration i stedet for at
gavne de danske fiskeriområder.
FLAG-ordningen har historisk været en del af den danske udmøntning af det
EU-program, der i dag hedder Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet
(EHFAF). Ordningen var indtil ophøret af EU-budgetperioden 2014-2020 del-
vist EU-finansieret, delvist nationalt finansieret. I forbindelse med udmøntnin-
gen af EHFAF-midlerne i den første delperiode i den nye EU-budgetperiode
blev det af tekniske grunde aftalt at videreføre FLAG-ordningen som en selv-
stændig, national ordning, jf.
Aftale om Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet
2021-2023
af 18. marts 2021. Der er i stedet i perioden 2021-2024 midlertidigt
blevet afsat yderligere 8 mio. kr. årligt som supplement til den hidtidige natio-
nale delfinansiering på 8 mio. kr. årligt. Der har ikke været og er ikke afsat mid-
ler hertil for 2025 og frem.
Med den foreslåede nedlæggelse af FLAG-ordningen som selvstændig støtte-
ordning fra 2025 og frem foreslås den hidtidige nationale delfinansiering af
ordningen på 8 mio. kr. ubeskåret overført til finanslovens § 22.71.03. Puljen til
forsøgsvirksomhed i landdistrikterne (den såkaldte landdistriktspulje). Områ-
der med fiskeri vil således kunne søge støtte fra landdistriktspuljen på lige fod
med andre projekter, der lever op til puljens krav og kriterier. Derudover kan
projekter, der tidligere har været støttet af FLAG-ordningen i nogle tilfælde
komme i betragtning under tilskudsordningen LAG, afhængig af projekternes
geografiske placering og aktionsgruppens udviklingsstrategi. Tilskudsordnin-
gen LAG støtter aktiviteter, der fremmer erhvervsudvikling og gode levevilkår i
landdistrikterne og på småøerne.
Nedlæggelsen af FLAG-ordningen og overførelsen af den hidtidige nationale
delfinansiering til landdistriktspuljen ændrer ikke på Danmarks muligheder for
at hjemtage EU-midler til initiativer i relation til EHFAF-programmet i indevæ-
rende eller kommende EU-budgetperioder. Hjemtagne EU-midler, herunder til
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 426964
Dato: 30. september 2024
ULØ, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 22: MFU spm., om ministeren vil kommentere henvendelsen fra bestyrelsen for Læsø Venstrevælgerforening, om Folketinget er ved at afskaffe FLAG ordningen, jf. ULØ alm. del - bilag 21
2945067_0002.png
fiskeri, vil blot indgå i andre støtteordninger end den hidtidige FLAG-ordning.
Det bemærkes i den forbindelse, at en eventuel fornyet EU-medfinansiering af
FLAG-ordningen
ud over den nævnte høje administrationsprocent
ville
kræve væsentlige nye investeringer i IT-udvikling af sagsbehandlingen for at
leve op til EU-reglerne. Dette var en del af baggrunden for beslutningen i 2021
om midlertidigt at videreføre FLAG-ordningen som en selvstændig, national
ordning.
Akt nr.:
Side 2
Morten Dahlin
/ Janne Sønderby Hansen