Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Udvalget for Landdistrikter og Øer har ved brev af 31. oktober 2024 (ULØ alm.
del
–
spørgsmål 22) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen fra bestyrelsen for Læsø Venstre-
vælgerforening, om Folketinget er ved at afskaffe FLAG ordningen, jf. ULØ alm.
del - bilag 21?”
Svar:
Indledningsvis bemærkes, at bevillingen på finanslovens § 24.63.50.19. Lokale
aktionsgrupper, som nævnes i ULØ alm. del
–
bilag nr. 21, vedrører udmønt-
ning af midler fra Brexit-reserven, og at der ikke budgetteres på kontoen mere,
da midlerne blev udmøntet i 2022. Henvendelsen fra bestyrelsen for Læsø Ven-
strevælgerforening vedrører dog særligt den ændring i organiseringen af støt-
ten til FLAG (lokale aktionsgrupper i fiskeriområder), som regeringen har lagt
op til med sit forslag til finanslov for 2025.
Regeringen har således, i forbindelse med sit oplæg til politisk prioriteret opga-
vebortfald, foreslået, at tilskudsordningen FLAG på By-, Land- og Kirkeministe-
riets finanslovsparagraf nedlægges. Det sker med henblik på at kunne ned-
lægge administrative årsværk i staten, da FLAG-ordningen har en forholdsvis
høj administrationsprocent. Dvs. at en betydelig del af midlerne i den nuvæ-
rende FLAG-ordning går til administration i stedet for at gavne de danske fiske-
riområder.
Med nedlæggelse af FLAG-ordningen som selvstændig støtteordning fra 2025
og frem foreslås den hidtidige nationale delfinansiering af ordningen på 8 mio.
kr. ubeskåret overført til finanslovens § 22.71.03. Puljen til forsøgsvirksomhed
i landdistrikterne (den såkaldte landdistriktspulje). Områder med fiskeri vil
dermed kunne søge støtte fra landdistriktspuljen på lige fod med andre projek-
ter, der lever op til puljens krav og kriterier.
Derudover kan projekter, der tidligere har været støttet af FLAG-ordningen, i
nogle tilfælde komme i betragtning under tilskudsordningen LAG, og dermed
fremme erhvervsudvikling og gode levevilkår i landdistrikterne og på
småøerne.
Regeringen har den 22. november 2024 indgået en aftale om næste års finans-
lov med Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, herunder nedlæggelsen af
FLAG-ordningen. Forslaget til finanslov for 2025 træder efter Folketingets ved-
tagelse i kraft ved årsskiftet.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 449178
Dato: 28. november 2024