Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
4. november 2024
Besvarelse af spørgsmål 10 alm. del stillet efter ønske fra udvalget d.
10. oktober 2024.
Spørgsmål:
I ministerens besvarelse af spørgsmål 346 (ERU, alm. del, folketingsåret
2023-24) om ordningen med statsgaranti for boliglån i landdistrikterne,
skriver ministeren; ”Det har aldrig været et mål i sig selv, at der skal
udstedes et bestemt antal lån. For mig er det vigtigste, at danskerne og
bankerne ved, at tilbuddet er en mulighed. Det er samtidig tænkeligt, at
ordningens eksistens i sig selv styrker kreditinstitutternes interesse i at yde
lån på normale vilkår.” Vil ministeren redegøre for:
- hvordan det sikres, at danskerne og bankerne ved, at ordningen er en
mulighed,
- hvordan det sikres, at bankerne oplyser målgruppen for ordningen om
muligheden,
- om ministeren har kendskab til, at ordningens eksistens i sig selv styrker
kreditinstitutternes interesse i at yde lån på normale vilkår?
Svar:
Der er 40 institutter, som til sammen udgør en betydelig andel af bank- og
realkreditmarkedet i Danmark, der har indgået vilkårsaftale med Finansiel
Stabilitet, der administrerer ordningen. På den baggrund er der er bredt
kendskab i institutterne til ordningen, og ordningen kan indgå i institutter-
nes rådgivning af deres kunder.
Den statslige ordning har desuden generelt øget opmærksomheden på ad-
gang til boligfinansiering i landdistrikterne. Da der derudover som nævnt
er bredt kendskab til ordningen i institutterne, så er det tænkeligt, at ord-
ningens eksistens i sig selv styrker udlånet i landdistrikterne, da kreditin-
stitutterne må formodes at have interesse i primært at yde lån på normale
vilkår.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk