Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 11. oktober 2024 har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet
mig følgende spørgsmål:
UFU alm. del spm. 9
Vil ministeren opgøre provenuvirkningen og beskæftigelseseffekten af hvert af de
enkelte elementer i udspillet ”Forberedt på fremtiden VI”, Regeringen, oktober
2024?
Svar
Regeringen har med udspillet ”Forberedt på fremtiden VI” foreslået at prioritere
1.050 mio. kr. i 2032 (ved fuld indfasning) til undervisning af højere kvalitet med
professionsfagligheden i fokus, herunder til flere timer, mere vejledning og feed-
back, undervisning på mindre hold, mere simulations- og værkstedsundervisning,
et særskilt løft af de velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser, særlige ind-
satser for studerende med svagere studieforudsætninger, styrket praktik samt
mere frihed til tilrettelæggelse af uddannelserne.
Regeringen foreslår derudover at prioritere 610 mio. kr. i 2032 til mere fleksible
uddannelsesmuligheder for flere, herunder til nye deltidsuddannelser, nye og
bedre merituddannelser inden for velfærdsfagene, fagligt udfordrende forløb for
studerende med stærke studieforudsætninger, bedre brobygning fra ungdomsud-
dannelserne, nye treårige erhvervsrettede professionsbacheloruddannelser samt
et nyt teknisk introforløb (praktikum) til de tekniske erhvervsakademiuddannelser.
Det foreslås desuden at prioritere 240 mio. kr. i 2032 til nye muligheder for efter-
og videreuddannelse, herunder nye muligheder for fri, praksisrettet efteruddan-
nelse gennem hele arbejdslivet, nye professionsmasteruddannelser inden for vel-
færdsfagene og nye etårige overbygningsuddannelser for erhvervsakademiuddan-
nede.
Ud over prioriteringerne i kvalitet, nye uddannelsesveje og nye muligheder for ef-
ter- og videreuddannelse foreslås det i 2032 at prioritere 20 mio. kr. til flere inter-
nationale studerende. Der er desuden afsat 180 mio. kr. i en reserve til yderligere
prioriteter, som udmøntes i forhandlingerne.
11. noveber 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Side 1/2