Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
31. marts 2025
Besvarelse af spørgsmål 88 alm. del stillet af udvalget den 3. marts ef-
ter ønske fra Katrine Robsøe (RV).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for muligheden for at indføre 10-årige bevillinger
til klyngeorganisationerne i stedet for de nuværende 5-årige bevillinger?
Der henvises til UFU alm. del – bilag 47.
Svar:
Det bemærkes indledningsvist, at de nuværende bevillinger for klyngerne
er på 4 år og ikke 5 år. Det er Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der
har opgaven med at udpege de erhvervs- og teknologiområder, hvor en
klyngeindsats er et relevant og effektivt virkemiddel. Det gøres i bestyrel-
sens strategi, som aftales hvert fjerde år med den siddende erhvervsmini-
ster.
Det er muligt for bestyrelsen at udpege en klynge i 10 år inden for ram-
merne af lov om erhvervsfremme, men det vurderes at være mere hensigts-
mæssigt at klyngeudpegningen følger den 4-årige strategiperiode. Dette er
således et vigtigt værktøj ift., at bestyrelsen løbende kan tilpasse indsatsen
til skiftende samfundsøkonomiske og erhvervspolitiske behov, ligesom det
sikrer at der hvert fjerde år tages stilling til, om nye erhvervs- og teknolo-
giområder skal udpeges til en klyngeindsats.
Derudover bemærkes, at finansieringen tilvejebringes fra 7-årige EU-struk-
turfondsprogrammer samt årlige bevillinger på finansloven. Finansieringen
ydes derfor med forbehold for de årlige finanslovsbevillinger, som skal
godkendes af Folketinget. Det nuværende EU-strukturfondsprogram udlø-
ber efter 2028, og den nuværende programperiode for klyngerne følger så-
ledes aktuelt også denne. Det bemærkes, at EU’s statsstøtteregler også sæt-
ter visse begrænsninger for fremtidige bevillinger til de nuværende klyn-
ger.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Morten Bødskov