Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 25. februar 2025 har udvalget efter ønske fra Sandra Elisabeth Skalvig
(LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 86
Vil ministeren oplyse, hvor mange pladser på STEM-uddannelserne, der er blevet
reduceret som følge af sektordimensioneringen og udflytningsaftalen? Ministeren
bedes oplyse disse tal specifikt for hhv. de enkelte universiteter, uddannelser og
på både bachelor- og kandidatniveau.
Svar
Det er ikke muligt at opgøre den særskilte betydning af hhv. sektordimensionering
og udflytningsaftalen for antallet af uddannelsespladser på bestemte uddannelser
eller uddannelsesområder.
Det skyldes, at Uddannelses- og Forskningsministeriet følger universiteternes
implementering af sektordimensioneringen samt 2030-målsætningen under udflyt-
ningsaftalen ved at følge op på samlede måltal for tilgangen på hvert enkelt uni-
versitet. Eftersom tilgangstallene kan være påvirket af mange forskellige faktorer,
kan ændringer heri ikke fortolkes som den isolerede effekt af hhv. sektordimensio-
nering og udflytningsaftalen.
Med forbehold herfor vil ministeriet på sigt kunne opgøre ændringen i tilgangen på
uddannelser og uddannelsesområder, herunder for STEM-uddannelser, før og
efter implementeringen af sektordimensioneringen og 2030-målsætningen, når
initiativerne er implementeret.
Fsva. sektordimensionering
gælder imidlertid, at den først implementeres fra
2025. Universiteterne har derfor endnu ikke fastlagt, hvor mange uddannelses-
pladser de ønsker at udbyde på de enkelte bachelorudbud for 2025. På den bag-
grund er det endnu ikke muligt at opgøre, hvordan universiteterne har implemente-
ret sektordimensioneringen.
Det vil være muligt at få et foreløbigt overblik over fordelingen af bacheloruddan-
nelsespladser på tværs af universiteternes udbudssteder, når kapaciteten på uni-
versiteternes bachelorudbud er fastlagt i slutningen af juli 2025. Denne fordeling
kan sammenlignes med fordelingen af bacheloruddannelsespladserne i de tidlige-
25. marts 2025
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
551161
Side 1/3