Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 18. februar 2025 har udvalget efter ønske fra Lise Bertelsen (KF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 84
Vil ministeren redegøre for den gennemsnitlige og maksimale sagsbehandlingstid
for ansøgninger om SU-handicaptillæg?
Svar
Uddannelses- og Forskningsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bi-
drag fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (UFS), der oplyser følgende:
”Den
aktuelle gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ansøgninger om SU-handi-
captillæg fra studerende på videregående uddannelser er på 4,0 måneder i sager,
som er tilstrækkeligt oplyste på ansøgningstidspunktet. I sager, hvor det har været
nødvendigt at indhente dokumentation, er den aktuelle gennemsnitlige sagsbe-
handlingstid 10,6 måneder.
Det bemærkes, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for tilstrækkeligt oplyste
ansøgninger fra uddannelsessøgende på videregående uddannelser har været
faldende i løbet af 2024, og at den i december 2024 var på 2,7 måneder. Den ak-
tuelle gennemsnitlige sagsbehandlingstid har været påvirket af den store mængde
ansøgninger (næsten 3.000), som er modtaget i forbindelse med studiestart au-
gust/september 2024, hvorfor den forventes at falde igen i de kommende måne-
der.
For så vidt angår ansøgninger om SU-handicaptillæg fra elever på erhvervsuddan-
nelser er den aktuelle gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 1,2 måneder i sager,
som er tilstrækkeligt oplyste på ansøgningstidspunktet. I sager, hvor det har været
nødvendigt at indhente dokumentation, er den aktuelle gennemsnitlige sagsbe-
handlingstid 4,7 måneder.
Den aktuelle gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle ansøgninger er 6,0 måne-
der.
Ovenstående aktuelle gennemsnitlige sagsbehandlingstider er opgjort pr. primo
marts 2025 på baggrund af sager afgjort inden for de sidste tre måneder.
10. marts 2025
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
$dossier_documentnumber$
Side 1/2