Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del
Offentligt
2987601_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 11. februar 2025 har udvalget efter ønske fra Alex Ahrendtsen (Dansk
Folkeparti) stillet mig følgende spørgsmål:
UFU alm. del spørgsmål 78
Vil ministeren kommentere artiklen
”Eksperter advarer: Kamera fra udskældt kine-
sisk firma overvåger studerende på Københavns Universitet”, københavnliv.dk,
den 4. februar 2025, og forholde sig til brugen af overvågningskameraer fra de ki-
nesiske virksomheder Hikvision og Dahua på Københavns Universitet?
Svar
Det er meget vigtigt, at både ansatte og studerende på uddannelses- og forsk-
ningsinstitutioner, herunder Københavns Universitet, kan færdes i et trygt og sik-
kert studie- og læringsmiljø.
Derfor forventer jeg, at Københavns Universitet har gjort sig de fornødne overve-
jelser vedrørende opsætningen og brugen af overvågningskameraer. Udover at
brugen af overvågningskameraer skal ske i henhold til gældende lov, er det vigtigt,
at institutionerne følger den relevante vejledning på området.
Til brug for besvarelsen har Uddannelses- og Forskningsministeriet bedt Ministe-
riet for Samfundssikkerhed og Beredskab indhente en udtalelse fra Styrelsen for
Samfundssikkerhed, der har oplyst følgende:
”Styrelsen
for Samfundssikkerhed bemærker, at brugen af overvågningskameraer,
ligesom andre digitale enheder, indebærer en sikkerhedsrisiko i forhold til beskyt-
telsen af enhederne og den data, enhederne indsamler. Risikoen gælder alle typer
enheder uanset producent og i hvilket land, enheden er produceret. Set fra en cy-
bersikkerhedsvinkel vil der f.eks. altid være risiko for, at digitale enheder indehol-
der sårbarheder, som hackere kan udnytte til at få adgang til enheden eller net-
værket. Det understreges bl.a. også af, at statslige og ikke-statslige hackere lø-
bende retter cyberangreb mod overvågningskameraer med forskellige formål.
Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer desuden, at sikkerhedsrisikoen kan
være skærpet for de enheder, som produceres i lande, som Danmark ikke har et
sikkerhedspolitisk samarbejde med. Dette omfatter f.eks. overvågningsudstyr fra
Kina. Det skyldes, at det i nogle lande er muligt for myndigheder at pålægge
10. marts 2025
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
550331
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om at kommentere artiklen Eksperter advarer: Kamera fra udskældt kinesisk firma overvåger studerende på Københavns Universitet, københavnliv.dk, den 4. februar 2025
landets virksomheder at bistå dem. Eksempelvis gør Kinas efterretningslov fra
2017 det muligt for efterretningstjenesterne at kræve, at kinesiske virksomheder
overdrager den data, som virksomheden måtte indsamle via deres enheder. På
samme måde kan efterretningstjenesterne også kræve, at virksomhederne stiller
systemadgange og viden om enhederne til rådighed, hvilket f.eks. kan bruges i
forbindelse med cyberangreb.
Selvom brugen af kinesiske overvågningskameraer indebærer en sikkerhedsri-
siko, er det dog ikke ensbetydende med, at de ikke kan anvendes. Der kan være
situationer, hvor brugeren af udstyret vurderer, at risiciene er acceptable. Derfor
anbefaler Styrelsen for Samfundssikkerhed, at der foretages en konkret risikovur-
dering, hvori det bl.a. overvejes, hvad enheden skal bruges til, hvor den skal an-
vendes og i hvilken kontekst.”
I forbindelse med brugen af de specifikke overvågningskameraer, der henvises til i
artiklen af 4. februar 2025, har Uddannelses- og Forskningsstyrelsen indhentet en
udtalelse fra Københavns Universitet (KU), der oplyser følgende:
”De
pågældende kameraer er placeret på fællesarealer på campus, som er fuldt
ud offentligt tilgængelige. Det betyder blandt andet, at kameraerne ikke er i nær-
heden af hverken undervisningsaktiviteter eller forskningsaktiviteter på Søndre
Campus. Endvidere fungerer de pågældende kameraer på et lukket netværk, der
er sikret med en firewall. Det er således ikke tale om kameraer, som er koblet til
internettet. Det er på denne baggrund KU’s vurdering, at kameraerne ikke udgør
en sikkerhedsrisiko. Det skal yderligere bemærkes, at kameraerne på Søndre
Campus pt. er under udskiftning, som led i KU’s løbende udskiftning af teknologisk
udstyr, og at de i øvrigt vil blive udskiftet med kameraer fra en ikke-kinesisk leve-
randør.”
Københavns Universitet oplyser derudover:
”Endelig
skal det generelt bemærkes, at alle kameraer på KU, som anvendes til
overvågning af fysisk sikkerhed, afleverer deres data i KU’s interne driftsmiljø,
hvor de lagres. KU’s tekniske sikkerhedsforanstaltninger betyder, at data fra ka-
meraer ikke sendes til eksempelvis Kina og ikke kan tilgås af uautoriserede perso-
ner. Universitetet overholder i øvrigt Datatilsynets regelsæt omkring lagring af data
samt håndtering og tilgang til data.”
Jeg noterer mig på den baggrund, at Københavns Universitet vurderer, at de på-
gældende kameraer ikke udgør en sikkerhedsrisiko.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2