Uddannelses- og Forskningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 68
I brev af 22. januar 2025 har udvalget efter ønske fra Lise Bertelsen (KF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 68:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange elever, opgjort i antal og andele,
der forventes at blive optaget på hhv. stx, hhx, epx og eud, når epx er
etableret i 2030, og vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af ele-
verne for hver ungdomsuddannelse (stx, hhx, epx og eud), der forventes
at læse videre på hhv. en universitetsuddannelse, en professionsbachelor-
uddannelse eller en erhvervsakademiuddannelse i 2033, 2034 og 2035?
Svar:
Tabel 1 viser antallet og andelen af elever på stx, hhx, epx og eud efter
2030, som beregningsteknisk er lagt til grund i regeringens udspil. Elev-
strømmene er behæftet med betydelig usikkerhed.
Det er beregningsteknisk lagt til grund, at unge samlet set overgår til
samme videregående uddannelse, som i dag. Det vurderes ikke muligt på
forhånd at skønne over ændringer i unges valg af videregående uddan-
nelse opdelt på ungdomsuddannelse, videregående uddannelser og en-
kelte år på baggrund af det samlede udspil. Dette skal ses i lyset af, at re-
formen indebærer en markant omlægning af ungdomsuddannelsesland-
skabet, og at der ikke tidligere er gennemført lignende omlægninger af
ungdomsuddannelserne, der kan lægges til grund for skøn over ændrin-
ger i befolkningens højest fuldførte uddannelsesniveau.
Det er beregningsteknisk lagt til grund, at unge, som i det nuværende
ungdomsuddannelseslandskab tilgår hf, eux eller grundforløbets 1. del på
erhvervsuddannelserne, efter omlægningen som udgangspunkt tilgår
epx. Samtidig er det lagt til grund, at en mindre gruppe af unge, som i
dag tilgår grundforløbets 1. del på erhvervsuddannelserne, efter omlæg-
ningen overgår direkte til grundforløbets 2. del på erhvervsuddannel-
serne. Endelig er det lagt til grund, at unge, der ikke vil kunne tilgå de tre-
årige gymnasiale uddannelser pga. skærpede karakterkrav, i stedet tilgår
epx.
Børne- og Undervisningsministeriet
19. februar 2025
Sagsnr.: 25/02725