Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del
Offentligt
2973856_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 8. januar har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 64
Ministeren oplyste under samrådet, at ministeren ville oversende et overblik over
ministerens konkrete indgribningsmuligheder over for universiteterne. Vil ministe-
ren oversende dette, herunder redegøre for, hvad ministeren konkret har af hand-
lemuligheder, bl.a. i form af sanktioner over for universiteternes ledelse, hvis de
svigter deres ansvar for at skabe et trygt miljø for de studerende på universite-
terne? Ministeren bedes desuden oplyse, hvad ministeren konkret vil tage af initia-
tiver over for RUCs ledelse med henblik på at håndtere den akutte og meget alvor-
lige situation? Der henvises til åbent samråd i Uddannelses- og Forskningsudval-
get den 3. december, jf. UFU alm. del
samrådsspørgsmål A-C.
Svar
På samrådet den 3. december 2024 tilkendegav jeg at ville oversende en ramme-
beskrivelse af, hvem der har hvilke beføjelser ift. universiteterne. Rammebeskri-
velsen er vedlagt som bilag.
I forbindelse med situationen på RUC, som også var omdrejningspunktet for sam-
rådet, har jeg vedvarende været i meget tæt dialog med universitetets ledelse. Det
er ledelsens ansvar at håndtere situationen og sikre et trygt og godt studiemiljø. I
den konkrete sag er lovovertrædelser meldt til politiet, og det undersøges, om der
skal tages disciplinære sanktioner i brug i forbindelse med brud på ordensreg-
lerne.
Jeg ser meget alvorligt på denne sag, og jeg vil fortsat følge den tæt. Jeg vil også
fortsætte dialogen med både ledelsen på RUC og på de øvrige universiteter, lige-
som jeg også mødes med bl.a. Jødisk Ungdom for løbende at få et indtryk af,
hvordan studerende med jødisk baggrund oplever hverdagen på de videregående
uddannelsesinstitutioner.
Jeg har sammen med landets universiteter ultimo 2024 udarbejdet en anti-chika-
nepolitik for universiteterne. Anti-chikanepolitikken kan være med til at understøtte
samtalen på universiteterne, så alle ved, hvordan de skal handle, hvis hændelser,
som dem vi har set på RUC, opstår.
4. februar 2025
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
539595
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om ministeren vil oversende et overblik over ministerens konkrete indgribningsmuligheder over for universiteterne
2973856_0002.png
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2