UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 3/12-24 om indsatsen for jødiske studerendes tryghed på danske uddannelser, jf. UFU alm. del

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 3. december har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del spørgsmål 58

Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 3/12-24 om ind-

satsen for jødiske studerendes tryghed på danske uddannelser, jf. UFU alm. del -

samrådsspm. A-C?

Svar

Som svar på alm. del spm. 58 fremsendes hermed mit talepapir fra åbent samråd i

UFU den 3. december om jødiske studerendes tryghed på danske uddannelser.

11. december 2024

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Bredgade 40-42

1260 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

532745

Med venlig hilsen

Christina Egelund

Side 1/5

UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 3/12-24 om indsatsen for jødiske studerendes tryghed på danske uddannelser, jf. UFU alm. del - samrådsspm. A-C

DET TALTE ORD GÆLDER

Samrådsspørgsmål

Spørgsmålene er stillet af Sandra Elisabeth Skalvig (LA).

Samrådsspørgsmål A

En hjørnesten i det danske demokrati er beskyttelse af mindretal. Hvordan agter

ministeren at gribe ind over for de studieforhold, der har udviklet sig på bl.a. Det

Danske Kunstakademi og Roskilde Universitet for særligt jødiske studerende? Der

henvises her især til underskriftindsamlinger imod israelske studerendes adgang

til akademiet og på aggressive og truende demonstrationer og graffiti med f.eks.

teksten ”Jihad”.

Samrådsspørgsmål B

Mener ministeren, at det skal være muligt at bevare sin indskrivning og sine ret-

tigheder som studerende på en videregående uddannelsesinstitution, hvis man

beviseligt har truet ansatte eller andre studerende?

Samrådsspørgsmål C

Hvad vil ministeren konkret gøre for at sikre, at jødiske studerende kan føle sig

trygge på deres studium?

Svar:

Tak for det, og tak til spørgeren for at sætte fokus på en både vigtig, og desværre

meget aktuel, problemstilling.

Spørgeren siger i sin motivering for samrådet, at man oplever en minister, der lider

af berøringsangst. Det føler jeg nu ikke, at jeg gør, og derfor er det nok også me-

get godt, at vi har det her samråd til sammen at dykke ned i alle aspekter af det

her spørgsmål.

Vi lever i en tid hvor heftige, og også polariserende vinde blæser på universiteter i

hele verden. Det sætter sig nogle gange i en asocial adfærd, i hetz, chikane, hær-

værk og i antisemitisme. Det er i sig selv uacceptabelt, og det skaber utryghed for

de studerende, der egentligt bare gerne vil have lov til at passe deres studier.

Det skal vi tage seriøst. Og vi har alle et ansvar for, at vores universiteter og ud-

dannelsesinstitutioner er et trygt sted at være for alle. Det gælder først og frem-

mest ledelserne på institutionerne samt alle de studerende og ansatte på de vide-

regående uddannelsesinstitutioner. Og det gælder også mig som minister.

[Samrådsspørgsmål A]

I forhold til samrådsspørgsmål A så er jeg helt enig med spørgeren i, at det er en

kerneværdi i vores demokrati at beskytte mindretal.

Når bølgerne går højt, og når holdninger og meninger brydes, så skal styrken i

vores demokratiske kultur og institutioner stå sin prøve.

Side 2/5

Uanset hvor stærke holdninger man kan have, så må vores rettigheder til at ytre

os ikke misbruges til at intimidere eller skræmme andre medborgere.

Decideret hærværk og hyldest til terror er ulovligt, og det skal anmeldes, uanset

hvor det foregår.

I løbet af det seneste år efter den 7. oktober 2023 har vi desværre set tilfælde på

flere af de videregående uddannelsesinstitutioner, som er langt over stregen.

Et meget højtråbende mindretal har prøvet at presse universiteter og andre vide-

regående uddannelsesinstitutioner til at tage stilling til konflikten mellem Israel og

Palæstina, f.eks. ved at opfordre til boycot af israelske institutioner.

Vi har oplevet voldsomme demonstrationer, besættelser og hærværk, hvor ano-

nyme og maskerede demonstranter er gået langt over stregen for at markere de-

res synspunkter. Jeg mener, det grundlæggende er en asocial adfærd, når man

påberåber at mene, at ens egne holdninger er så rigtige og så vigtige, at det i sig

selv legitimerer, at man bryder fællesskabets regler. Jeg mener både, at det er

asocialt, men jeg mener sådan set også, at det er antidemokratisk.

Over for det har universiteterne tydeligt markeret, at de ikke fører selvstændig

udenrigspolitik, og at de ikke mener, at en boycot af bestemte lande og institutio-

ner er forenelig med den rolle, som universiteterne har i både det globale og aka-

demiske samfund.

Hændelserne på både Københavns Universitet og RUC har betydet, at ledelserne

har måttet inddrage politiet gentagne gange for at gribe ind overfor konkrete de-

monstrationer og foretage anmeldelser af hærværk mv.

Samtidig har det været nødvendigt meget kontant at indskærpe og håndhæve

ordensregler og rammer for, hvordan man skal opføre sig inden for de normalt

gode og frie rammer, der gælder på universiteterne. Jeg har gennem det seneste

år haft en løbende og tæt dialog med ledelserne på universiteterne om situatio-

nen.

Det er dem, der i det daglige er ansvarlige for at sikre et trygt og godt studiemiljø.

Derfor mener jeg også grundlæggende, at det er rigtigt at håndtere situationen i

tæt dialog med ledelserne.

Jeg har også igennem det seneste år haft dialog med Jødisk Ungdom om, hvor-

dan det føles at være jødisk studerende på vores uddannelsesinstitutioner i en

situation, hvor krigen mellem Israel og Hamas jo desværre også præger hverda-

gen for mange her i Danmark.

Vi har, er min oplevelse, en god og fortrolig dialog, hvor de studerende kan dele

oplevelser og forslag til, hvordan studiemiljøet kan gøres tryggere for alle.

Side 3/5

Vi har også taget initiativ til flere møder mellem universitetsrektorerne og Jødisk

Ungdom senest i sidste uge. Universiteterne kan af gode grunde ikke vide, hvem

eller hvor mange jødiske studerende, der er på deres uddannelsesinstitution. Vi

registrerer jo heldigvis hverken studerende eller andre borgere efter deres religiø-

se tilhørsforhold, og derfor er det gavnligt, at Jødisk Ungdom kan være ansigtet på

de jødiske studerende og viderebringe deres forskellige oplevelser.

Jødisk Ungdom har blandt andet senest opfordret til, at universiteterne har en klar

antichikane politik. Derfor har jeg taget initiativ til, sammen med universiteterne, at

udarbejde fælles retningslinjer for nultolerance mod chikane og anden form for

intimiderende adfærd på vores uddannelsesinstitutioner.

I forhold til situationen på RUC, så er min klare forventning, at ledelsen håndterer

situationen.

I forhold til hærværket er politiet blevet involveret. Og i samarbejde med politiet

forsøger man at finde ud af, hvem gerningsmændene bag hærværket er. Dét er

den lovmæssige del af det. I tillæg til det, så forventer jeg selvfølgelig også, at

ledelsen på RUC håndterer brud på universitetets egne ordensregler.

Jeg har noteret mig, at ledelsen på RUC slår fast, at det kan få alvorlige konse-

kvenser, f.eks. i form af bortvisning eller afskedigelse, hvis man bryder loven eller

overtræder universitetets egne regler.

Det mener jeg er helt på sin plads

–

og at det bør få alvorlige konsekvenser, hvis

gerningspersonerne er studerende eller ansatte.

[Bidrag fra KUM]

I forhold til Kunstakademiet, som er en institution under Kulturministeriets område,

oplyser kulturministeren, at nogle studerende har igangsat en underskriftsindsam-

ling, hvor Kunstakademiet opfordres til at boykotte et samarbejde om udveksling

af studerende mellem Kunstakademiet og Bezalel Academy of Arts and Design i

Jerusalem.

Rektor for Kunstakademiet har udtalt til Kulturmonitor i oktober, at han ikke mener,

at Kunstakademiet skal foretage udenrigspolitiske vurderinger, når de indgår in-

ternationale samarbejder, og at det er Folketinget og regeringen, der fastsætter de

udenrigspolitiske rammer, som Kunstakademiet agerer indenfor. Den sondring er

jeg fuldstændig enig i.

Kulturministeren oplyser også, at han har informeret ledelserne på alle de kunst-

neriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet om, at de statslige institu-

tioner har et særligt ansvar for at bidrage til, at konflikter ude i verden ikke fører til

polarisering i Danmark.

Det er vigtigt, at der på institutionerne er plads til forskellige holdninger og syns-

punkter. Ledelserne er blevet opfordret til at være særligt opmærksomme på, at

alle elever, herunder elever med jødisk og muslimsk baggrund, kan føle sig trygge

og velkomne på institutionerne.

Side 4/5

[Samrådsspørgsmål B]

I forhold til samrådsspørgsmål B så mener jeg ikke, at man kan bevare sin ind-

skrivning, hvis man beviseligt har troet andre studerende eller ansatte. Det ville i

øvrigt også være en klar overtrædelse af universitetets egne regler

Det er sådan i Danmark, at det er regeringen og Folketinget, der sammen sætter

rammerne for universiteternes virke. Men det er ledelserne på de enkelte instituti-

oner, som er ansvarlige for den konkrete daglige ledelse på institutionerne. Her-

under at udmåle sanktioner i konkrete tilfælde.

Der blev spurgt til min holdning til et konkret opstillet eksempel, og min holdning

er, at nej, det er ikke foreneligt med at fortsætte og være indskrevet på en uddan-

nelsesinstitution.

[Samrådsspørgsmål C]

I forhold til samrådsspørgsmål C så har jeg, som nævnt tidligere været i tæt kon-

takt med ledelserne på universiteterne i forhold til den aktuelle situation. Det har

jeg sådan set været løbende det seneste år.

Det er min klare forventning og også mit indtryk, at ledelsen gør alt hvad de kan,

for at håndtere den her situation og sikre et trygt studiemiljø for alle studerende.

De konkrete beretninger fra studerende med jødisk baggrund, f.eks. historien om

den dansk-israelske studerende, der har fortalt om, hvordan han har afbrudt sine

studier på RUC pga. utryghed, gør naturligvis stort indtryk.

Sådan skal ingen have det, og det er helt uacceptabelt, at det er nået dertil. Og

det er også en stærk påmindelse om, at trygheden og studiekulturen i sådanne

situationer skal vurderes på baggrund af, hvordan udsatte og ofte tavse mindretal

oplever det.

Derfor er det også meget centralt, at universitetsledelserne kommunikerer klart,

åbent og tydeligt om, hvad der er tilladt og ikke tilladt på universiteterne.

At de handler resolut og tydeligt, når nogle desværre går over stregen. Og at det

samtidig er tydeligt, hvor man som studerende kan henvende sig, hvis man ople-

ver chikane, hetz eller intimiderende adfærd.

Antisemitisme og chikane mod jødiske studerende er langt, langt over stregen. Og

det vil jeg fortsætte med at tage meget alvorligt.

Tak for ordet.

Side 5/5