Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 20. november 2024 har udvalget efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 44
Vil ministeren redegøre for, hvilke konkrete tiltag ministeren har taget for at sikre,
at danske universiteter, såsom RUC, ikke bliver platforme for radikalisering og
antisemitisk hetz, der tvinger jødiske studerende til at frygte for deres liv og sik-
kerhed? Ministeren bedes oplyse, hvornår ministeren har i sinde at sætte handling
bag sine ord og sikre, at disse bevægelser mødes med sanktioner, der inkluderer
bortvisning og politianmeldelser. Ministeren bedes desuden oplyse, hvor længe
jødiske studerende på RUC skal leve i frygt, før ministeren vil tage ansvar for situ-
ationen.
Svar
Jeg tager situationen meget alvorligt. På enkelte universiteter har der været meget
voldsomme demonstrationer, besættelser og hærværk, hvor anonyme og maske-
rede demonstranter er gået langt over stregen for at markere deres synspunkter til
krigen mellem Israel og Hamas. Jeg mener, at det er en grundlæggende asocial
adfærd, når man påberåber sig at mene, at ens egne holdninger er så rigtige og
så vigtige, at de i sig selv legitimerer, at man bryder fællesskabets regler.
De steder, hvor der er begået lovovertrædelser f.eks. i form af hærværk, er forhol-
dene blevet politianmeldt. Det er en politiopgave at efterforske sagerne. Hvis det
viser sig, at gerningspersonerne er studerende, så mener jeg personligt, at det bør
få konsekvenser i den alvorlige ende. De steder, hvor institutionernes ordensregler
er blevet brudt, forventer jeg, at ledelserne håndterer situationen og sanktionerer
passende, når de får identificeret de konkrete personer.
Jeg har en løbende og tæt dialog med ledelserne på de videregående uddannel-
sesinstitutioner. Det er helt overordnet ledelsens ansvar at sikre et trygt studie- og
arbejdsmiljø. Derfor mener jeg også grundlæggende, at det er rigtigt at håndtere
situationen i tæt dialog med ledelserne.
Jeg har også løbende dialog med Jødisk Ungdom om, hvordan de oplever situati-
onen på vores uddannelsesinstitutioner.
18. december 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
529742
Side 1/2