UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om at redegøre for beskæftigelsen, lønnen og ledigheden blandt hhv. 1) professionsbachelorer i dag, 2) masteruddannede med en professionsbachelor i dag, 3) kandidater med en professionsbachelor i dag samt det skønnede lønniveau for professionsmasteruddannede med en professionsbachelor i fremtiden

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 4. november har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet mig

følgende spørgsmål:

Alm. spm. spørgsmål 38

Vil ministeren redegøre for beskæftigelsen, lønnen og ledigheden blandt hhv. 1)

professionsbachelorer i dag, 2) masteruddannede med en professionsbachelor i

dag, 3) kandidater med en professionsbachelor i dag samt det skønnede lønni-

veau for professionsmasteruddannede med en professionsbachelor i fremtiden jf.

”Faktaark: Økonomi-

og arbejdsudbudsvirkning i Forberedt på fremtiden VI: Pro-

fessions-

og erhvervsrettede videregående uddannelser til fremtiden”, ufm.dk, den

8. oktober 2024? Opgørelserne bedes opgjort for hver gruppe både opgjort for alle

og opdelt på hovedområde, så f.eks. diplomingeniører mv. udskilles for sig.

Svar

I indeværende besvarelse er der set på forskelle i lønniveau, beskæftigelse og le-

dighed for professionsbacheloruddannede samt master- og kandidatuddannede

med en professionsbacheloruddannelse.

Blandt nyuddannede har masteruddannede med en professionsbacheloruddan-

nelse den højeste beskæftigelsesfrekvens på omkring 97,6 pct. i 2022, mens be-

skæftigelsesfrekvensen ligger på omkring 95,6 pct. for alle med denne uddannel-

sesbaggrund,

jf. tabel 1.

Den højere beskæftigelsesfrekvens for masteruddannede

skyldes til dels, at gennemsnitsalderen for nyuddannede med denne uddannelses-

baggrund er på omtrent 47 år, hvilket er højere end for de to andre uddannelses-

grupper. De masteruddannede har derved generelt en højere anciennitet ved tids-

punktet for afsluttet uddannelse, hvilket formentlig skal ses i lyset af, at mange i

dag tager en masteruddannelse som led i deres ansættelse.

I 2022 har professionsbachelorer samt kandidatuddannede med en professions-

bacheloruddannelse en beskæftigelsesfrekvens på omkring 89-90 pct. opgjort på

tværs af alle inden for den pågældende uddannelsesgruppe. Masteruddannede,

samt personer uddannet inden for pædagogik, sundhed, naturvidenskab og teknik,

har generelt en højere beskæftigelsesfrekvens,

jf. tabel 1.

Det bemærkes, at di-

plomingeniøruddannelser er indeholdt i hovedområdet Teknik.

4. december 2024

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Bredgade 40-42

1260 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

$dossier_documentnumber$

Side 1/5

UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om at redegøre for beskæftigelsen, lønnen og ledigheden blandt hhv. 1) professionsbachelorer i dag, 2) masteruddannede med en professionsbachelor i dag, 3) kandidater med en professionsbachelor i dag samt det skønnede lønniveau for professionsmasteruddannede med en professionsbachelor i fremtiden

Tabel 1

Beskæftigelsesfrekvens for professionsbachelorer samt master- og kandidatuddannede

med en professionsbachelor fordelt på hovedområder, pct., 2022

Hovedområde

Professionsbachelorer

Design

Medie, kommunikation, it mv.

Pædagogik

Samfund

Sundhed

Teknik

Økonomisk/merkantil

Nyuddannede

86,0

78,4

78,0

88,4

81,6

90,1

85,2

81,5

Alle

88,9

84,0

86,3

87,0

87,1

90,8

92,9

86,6

Masteruddannede med professionsbachelor

Master og øvrige åben uddannelse

97,6

95,6

Kandidatuddannede med professionsbachelor

Humaniora

Naturvidenskab

Samfundsvidenskab

Sundhedsvidenskab

Teknik

Øvrige

Anm.:

82,6

76,3

84,4

83,2

84,5

87,6

74,2

90,4

87,4

90,9

90,0

91,8

93,8

85,2

Kilde:

Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort som andelen af beskæftigede ud af alle hhv. professi-

onsbachelorer samt master- og kandidatuddannede med en professionsbachelor. Det

bemærkes, at der i opgørelsen således ikke er korrigeret for deltidsbeskæftigede.

Nyuddan-

nede

dækker over personer med 0-2 års anciennitet siden senest fuldførte uddannelse.

Alle

er afgrænset til hhv. professionsbachelorer samt master- og kandidatuddannede med en pro-

fessionsbachelor under 64 år.

Uddannelses- og Forskningsministeriet pba. data fra Danmarks Statistik.

Nyuddannede kandidater med en professionsbacheloruddannelse har den højeste

ledighedsprocent blandt de tre uddannelsesgrupper med en ledighedsprocent på

omkring 12,1 pct. i 2022, hvoriblandt personer uddannet inden for humaniorafaget

har den højeste ledighedsprocent på omkring 16 pct. Blandt alle kandidatuddan-

nede med en professionsbachelor er ledighedsprocenten godt 4 pct.,

jf. tabel 2.

Professionsbachelorer har en ledighedsprocent for nyuddannede på godt 6 pct.,

mens ledighedsprocenten for masteruddannede er på omkring 0,5 pct. for nyud-

dannede og 0,7 pct. på tværs af alle med denne uddannelsesbaggrund, hvilket er

lavest for de tre uddannelsesgrupper. Generelt er ledighedsprocenten lavest for

masteruddannede samt for personer uddannet inden for pædagogik og sundhed,

samt det tekniske område,

jf. tabel 2.

Side 2/5

Tabel 2

Ledighedsprocent for professionsbachelorer samt master- og kandidatuddannede med en

professionsbachelor fordelt på hovedområder, pct., 2022

Hovedområde

Professionsbachelorer

Design

Medie, kommunikation, it mv.

Pædagogik

Samfund

Sundhed

Teknik

Økonomisk/merkantil

Masteruddannede med professionsbachelor

Master og øvrige åben uddannelse

Kandidatuddannede med professionsbachelor

Humaniora

Naturvidenskab

Samfundsvidenskab

Sundhedsvidenskab

Teknik

Øvrige

Anm.:

Nyuddannede

6,3

13,8

13,3

4,5

10,0

3,1

5,8

10,4

0,5

12,1

16,0

11,6

12,2

9,8

8,7

12,0

Alle

1,9

6,9

5,5

1,6

3,6

1,1

1,6

5,9

0,7

4,2

6,9

5,5

1,6

3,6

1,1

1,6

Kilde:

Ledighedsprocenten er opgjort på baggrund af det timenormerede arbejdsmarkedsregister

(AMR), der opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i fuldtidspersoner i hele no-

vember måned. Konkret er ledighedsprocenten beregnet som antal fuldtidsledige målt i pro-

cent af antal fuldtidspersoner i arbejdsstyrken. Opgørelsen tager udgangspunkt i en timenorm

på 37 timer pr. uge.

Nyuddannede

dækker over personer med 0-2 års anciennitet siden se-

nest fuldførte uddannelse.

Alle

er afgrænset til hhv. professionsbachelorer samt master- og

kandidatuddannede med en professionsbachelor under 64 år.

Uddannelses- og Forskningsministeriet pba. data fra Danmarks Statistik.

I 2022 har masteruddannede med en professionsbachelor den højeste gennem-

snitlige månedlige lønindkomst for nyuddannede på knap 51.000 kr. og godt

53.000 kr. for alle med denne uddannelsesbaggrund. Dette hænger bl.a. sammen

med, at masteruddannede med en professionsbachelor generelt er ældre, når de

afslutter deres uddannelse,

jf. ovenfor.

Alderssammensætning inden for uddannel-

sesgrupperne har stor betydning for den gennemsnitlige lønindkomst. Eksempel-

vis kan en høj andel af yngre være med til at trække gruppens gennemsnitlige løn-

indkomst ned, mens en høj andel i 50-årsalderen kan trække den gennemsnitlige

lønindkomst op. Det skyldes, at der inden for en uddannelsesgruppe generelt ob-

serveres en positiv sammenhæng mellem anciennitet og lønindkomst.

Det bemærkes, at gennemsnitlige lønninger på tværs af alle inden for en uddan-

nelsesgruppe skal fortolkes med varsomhed, idet der løbende er sket og sker æn-

dringer i uddannelserne. En professionsbacheloruddannelse i dag kan således

ikke nødvendigvis direkte sammenlignes med en professionsbacheloruddannelse

fra eksempelvis 1980’erne, hvilket også er tilfældet

for de øvrige uddannelses-

grupper. Generelt har professionsbachelorerne den laveste gennemsnitlige må-

nedlige lønindkomst blandt de tre uddannelsesgrupper, hvor gennemsnitslønnen

Side 3/5

blandt alle med en professionsbacheloruddannelse er på omkring 39.000 kr. sam-

menlignet med ca. 43.000 kr. for kandidatuddannede med en professionsbache-

loruddannelse. De gennemsnitlige månedlige lønninger er højest for masteruddan-

nede samt for personer uddannet inden for det tekniske område.

Tabel 3

Gennemsnitlig månedsløn for professionsbachelorer samt master- og kandidatuddannede

med en professionsbachelor fordelt på hovedområder, kr. (2022-pl), 2022

Hovedområde

Professionsbachelorer

Design

Medie, kommunikation, it mv.

Pædagogik

Samfund

Sundhed

Teknik

Økonomisk/merkantil

Nyuddannede

32.000

29.000

32.000

31.000

32.000

31.000

38.000

30.000

51.000

36.000

33.000

36.000

39.000

32.000

Alle

39.000

34.000

41.000

35.000

36.000

54.000

36.000

53.000

43.000

38.000

44.000

42.000

51.000

41.000

Masteruddannede med professionsbachelor

Master og øvrige åben uddannelse

Kandidatuddannede med professionsbachelor

Humaniora

Naturvidenskab

Samfundsvidenskab

Sundhedsvidenskab

Teknik

Øvrige

Anm.:

Kilde:

Afrundet til nærmeste 1.000 kr. Opgørelsen viser den gennemsnitlige månedsløn i november

måned for beskæftigede. Det bemærkes, at der i opgørelsen således ikke er korrigeret for

deltidsbeskæftigede. Der anvendes et bredt lønbegreb fra arbejdsmarkedsregisteret (AMR),

hvor løn fra hovedjob og evt. bijob er lagt sammen. Indbetalinger til arbejdsgiveradministre-

rede pensionsordninger indgår ikke. Personer under uddannelser er ikke medtaget i opgørel-

sen. Der er kun medtaget personer med lønindkomst.

Nyuddannede

dækker over personer

med 0-2 års anciennitet siden senest fuldførte uddannelse.

Alle

er afgrænset til hhv. professi-

onsbachelorer samt master- og kandidatuddannede med en professionsbachelor under 64 år.

Den gennemsnitlige månedsløn for masteruddannede med en professionsbachelor er høj

som følge af en høj gennemsnitsalder for gruppen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet pba. data fra Danmarks Statistik.

Som led i omlægningen af uddannelserne på professionshøjskolerne i regeringens

reformudspil

Forberedt på fremtiden VI: Professions- og erhvervsrettede videregå-

ende uddannelser til fremtiden

lægges der op til at etablere nye 1-årige professi-

onsmasteruddannelser (kandidatniveau) målrettet jobfunktioner og karriereveje i

velfærdsfagene. Der er således tale om en ny type af uddannelse, som ikke er

sammenlignelig med de eksisterende masteruddannelser. I de økonomiske bereg-

ninger i forbindelse med reformudspillet er det således lagt til grund, at gennem-

snitslønnen for de nye professionsmasteruddannede vil svare til gennemsnitsløn-

Side 4/5

nen for eksisterende kandidatuddannelser. Det er i den forbindelse beregningstek-

nisk lagt til grund, at lønniveauet for nyuddannede 1-årige professionsmasterud-

dannede (LVU) svarer til gennemsnittet for eksisterende kandidatuddannede inkl.

en beregningsteknisk korrektion, som afspejler, at de nyuddannede ikke umiddel-

bart er fuldt ud sammenlignelige med de øvrige dimittender (LVU), der observeres

i historiske år. Dette følger tilgangen i beregningsforudsætningerne for universi-

tetsreformen.

Beregningerne til reformudspillet tager udgangspunkt i gennemsnitlige studieforløb

for professionsmaster-, professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser,

hvorfor lønninger ikke er opgjort fordelt på overordnede fagområder og de enkelte

omfattede uddannelser,

jf. tabel 4.

Med henblik på at kunne skønne over virkningerne på den offentlige saldo lægges

det i reformøkonomien til grund, at årslønnen for nyuddannede med en professi-

onsmasteruddannelse er på omkring 475.000 kr.,

jf. tabel 4.

Det bemærkes, at

lønniveauet i praksis vil blive fastsat mellem arbejdsmarkedets parter, og de fakti-

ske virkninger på den offentlige saldo vil dermed løbende blive indregnet i de mel-

lemfristede fremskrivninger i takt med, at de realiseres.

Tabel 4

Antaget gennemsnitlig årsløn for nyuddannede med en professionsmaster fra

Forberedt på

fremtiden VI: Professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser til fremtiden,

2025-pl

Årsløn

Nye professionsmasteruddannelser (LVU)

- Nye med professionsmasteruddannelse

Anm.:

475.000

Kilde:

Afrundet til nærmeste 5.000 kr. Årslønningerne, der lægges til grund for de økonomiske be-

regninger i regeringens reformudspil

Forberedt på fremtiden VI: Professions- og erhvervsret-

tede videregående uddannelser til fremtiden

er opgjort på baggrund af data fra 2019 og om-

regnet til 2025-pl.

Finansministeriet.

Med venlig hilsen

Christina Egelund

Side 5/5