Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 4. november 2024 har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stil-
let mig følgende spørgsmål:
UFU alm. del spm. 29
Vil ministeren oplyse, hvorfor regeringen med sit udspil
”Forberedt på fremtiden
VI: Professions-
og erhvervsrettede videregående uddannelser til fremtiden” fra
oktober 2024 ønsker at begrænse professionsbacheloruddannelserne på er-
hvervsakademierne, så andelen af pladser ikke overstiger 50 pct., og vil regerin-
gen i den forbindelse undtage nogen PB-uddannelser?
Svar
Det er regeringens ønske, at der også fremover skal være et stærkt udbud af korte
videregående uddannelser på erhvervsakademierne. For at sikre dette lægger re-
geringen op til, at den samlede andel af professionsbacheloruddannelsespladser
på erhvervsakademierne ikke må overstige 50 pct.
Med regeringens udspil lægges der op til, at 15-20 pct. af det samlede, nuvæ-
rende antal erhvervsakademiuddannelsespladser omlægges til treårige professi-
onsbacheloruddannelsespladser. Hertil skal lægges de uddannelsespladser på er-
hvervsakademierne, som allerede i dag er professionsbacheloruddannelser.
Ønsker erhvervsakademier og professionshøjskoler i fremtiden at oprette nye er-
hvervsrettede professionsbacheloruddannelsesudbud, skal relevansen af nye ud-
dannelser og nye udbud af eksisterende uddannelser vurderes efter samme pro-
ces som i dag.
Der vil således være mulighed for, at en eventuel ændret efterspørgsel fra ar-
bejdsmarkedet løbende kan føre til tilpasninger af uddannelsesudbud.
Der er med regeringens udspil ikke lagt op til at undtage specifikke professionsba-
cheloruddannelser på erhvervsakademierne fra loftet.
4. december 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
527339
Side 1/2