Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 4. november 2024 har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stil-
let mig følgende spørgsmål:
UFU alm. del spm. 32
Vil ministeren redegøre for beskæftigelsen, lønnen og ledigheden blandt nyuddan-
nede fra erhvervsakademierne med hhv. EA, PB og PB (top up)-grad 2, 5 og 10 år
efter afsluttet uddannelse?
Svar
Det forudsættes i svaret, at spørgeren med PB (top up)-grad refererer til mulighe-
den, som dimittender fra erhvervsakademiuddannelserne i dag har for at tage en
såkaldt top-up-uddannelse på 1,5 år, hvormed den studerende opnår professions-
bachelorniveau. Samlet tager ca. 34 pct. af de erhvervsakademiuddannede i dag
en top-up-uddannelse inden for to år efter endt erhvervsakademiuddannelse.
To år efter afsluttet uddannelse har professionsbachelorerne, der er uddannet fra
erhvervsakademierne, en beskæftigelsesfrekvens på ca. 84 pct., mens beskæfti-
gelsesfrekvensen er på ca. 81 pct. for erhvervsakademiuddannede og på ca. 82
pct. for dimittender med erhvervsakademiuddannelse efterfulgt af top-up,
jf. tabel
1.
Den lidt lavere beskæftigelsesfrekvens blandt erhvervsakademiuddannede to år
efter afsluttet erhvervsakademiuddannelse skyldes til dels, at en del af de er-
hvervsakademiuddannede vælger at videreuddanne sig ved f.eks. at tage en top-
up og derfor fortsat er under uddannelse to år efter afsluttet erhvervsakademiud-
dannelse. Den forholdsvis lave beskæftigelsesfrekvens blandt dimittender med
top-up-uddannelse afspejler imidlertid en højere ledighedsprocent blandt denne
gruppe,
jf. tabel 2 nedenfor.
De observerede forskelle i beskæftigelsesfrekvens for personer med hhv. professi-
onsbachelorniveau, erhvervsakademiniveau og erhvervsakademiniveau efterfulgt
af top-up-uddannelse reduceres i årene efter fuldført uddannelse, således at be-
skæftigelsesfrekvenserne for de tre grupper ti år efter afsluttet uddannelse er på
omtrent samme niveau,
jf. tabel 1.
4. december 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Side 1/3
UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om beskæftigelsen, lønnen og ledigheden blandt nyuddannede fra erhvervsakademierne med hhv. EA, PB og PB (top up)-grad 2, 5 og 10 år efter afsluttet uddannelse
Tabel 1
Beskæftigelsesfrekvens for uddannede fra erhvervsakademierne med erhvervsakademi-,
professionsbachelor- og top-up-uddannelser to, fem og ti år efter afsluttet uddannelse, pct.,
2022
År efter fuldførelse af uddannelse
2 år
Beskæftigelsesfrekvens
(pct.)
- Erhvervsakademiuddannelser
- Professionsbacheloruddannelser
- Top-up-uddannelser
Anm.:
80,8
84,3
82,3
85,7
88,7
86,8
89,4
89,8
87,5
5 år
10 år
Kilde:
Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort som andelen af beskæftigede ud af alle uddannede fra
erhvervsakademier med hhv. erhvervsakademi-, professionsbachelor- og top-up-uddannelse
to, fem og ti år efter endt uddannelse. Det bemærkes, at der i opgørelsen således ikke er
korrigeret for deltidsbeskæftigede. Antallet af uddannede fra top-up-uddannelserne har været
stigende over tid, hvilket betyder, at antallet af færdiguddannede er lavere ti år efter afsluttet
uddannelse sammenlignet med to og fem år efter.
Uddannelses- og Forskningsministeriet.
For alle tre uddannelsesgrupper er ledighedsprocenten lavest ti år efter afsluttet
uddannelse, og højest to år efter afsluttet uddannelse. Uanset måletidspunkt har
top-up-uddannede den højeste ledighedsprocent,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Ledighedsprocent for uddannede fra erhvervsakademierne med erhvervsakademi-, profes-
sionsbachelor- og top-up-uddannelser to, fem og ti år efter afsluttet uddannelse, pct., 2022
År efter fuldførelse af uddannelse
2 år
Ledighedsprocent
(pct.)
- Erhvervsakademiuddannelser
- Professionsbacheloruddannelser
- Top-up-uddannelser
Anm.:
5,0
6,9
8,4
2,9
3,4
3,9
2,4
2,4
3,3
5 år
10 år
Kilde:
Ledighedsprocenten er opgjort på baggrund af det timenormerede arbejdsmarkedsregister
(AMR), der indeholder månedlige opgørelser af befolkningens tilknytning til
arbejdsmarkedet i fuldtidspersoner. Konkret er ledighedsprocenten beregnet som antal
fuldtidsledige målt i procent af antal fuldtidspersoner i arbejdsstyrken. Opgørelsen tager
udgangspunkt i en timenorm på 37 timer pr. uge.
Uddannelses- og Forskningsministeriet.
For professionsbachelorer er den gennemsnitlige månedlige lønindkomst to år
efter afsluttet uddannelse omkring 31.000 kr., mens den for erhvervsakademiud-
dannede og top-up-uddannede ligger lidt lavere på hhv. ca. 24.500 kr. og ca.
29.500 kr. For alle tre uddannelsesgrupper er den gennemsnitlige månedlige
Side 2/3
UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om beskæftigelsen, lønnen og ledigheden blandt nyuddannede fra erhvervsakademierne med hhv. EA, PB og PB (top up)-grad 2, 5 og 10 år efter afsluttet uddannelse
lønindkomst højst ti år efter afsluttet uddannelse, hvor professionsbachelorer har
den højeste gennemsnitlige månedlige lønindkomst på ca. 42.000 kr. ti år efter
afsluttet uddannelse,
jf. tabel 3.
Tabel 3
Gennemsnitlig månedsløn for uddannede fra erhvervsakademierne med erhvervsaka-
demi-, professionsbachelor- og top-up-uddannelser to, fem og ti år efter afsluttet uddan-
nelse, 2022
År efter fuldførelse af uddannelse
2 år
Gennemsnitlig månedsløn
(kr.)
- Erhvervsakademiuddannelser
- Professionsbacheloruddannelser
- Top-up-uddannelser
Anm.:
24.500
31.000
29.500
33.500
38.000
36.000
40.000
42.000
40.500
5 år
10 år
Kilde:
Opgørelsen viser den gennemsnitlige månedlige lønindkomst for november 2022. Der
anvendes et bredt lønbegreb fra arbejdsmarkedsregisteret (AMR), hvor lønindkomst fra
hovedjob og evt. bijob er lagt sammen. Indbetalinger til arbejds-giveradministrerede
pensionsordninger indgår ikke. Der er kun medtaget personer med lønindkomst. Det
bemærkes, at der i opgørelsen ikke er korrigeret for deltidsbeskæftigelse. Den
gennemsnitlige månedlige lønindkomst er afrundet til nærmeste 500 kr.
Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Opgørelserne af henholdsvis beskæftigelsesfrekvens, ledighed og gennemsnitlig
månedlig lønindkomst er opgjort i 2022 for tre forskellige grupper af dimittender,
som har fuldført en uddannelse fra et erhvervsakademi hhv. to, fem og ti år tidli-
gere, dvs. i hhv. 2020, 2017 og 2012. Dele af de målte forskelle kan således skyl-
des sammensætningseffekter, herunder f.eks. forskelle i hvilke sektorer og job-
markeder, som uddannelserne henvendte sig til før i tiden sammenlignet med i
dag.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 3/3
