Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del
Offentligt
2948538_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 4. november 2024 har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stil-
let mig følgende spørgsmål:
UFU alm. del spm. 32
Vil ministeren redegøre for beskæftigelsen, lønnen og ledigheden blandt nyuddan-
nede fra erhvervsakademierne med hhv. EA, PB og PB (top up)-grad 2, 5 og 10 år
efter afsluttet uddannelse?
Svar
Det forudsættes i svaret, at spørgeren med PB (top up)-grad refererer til mulighe-
den, som dimittender fra erhvervsakademiuddannelserne i dag har for at tage en
såkaldt top-up-uddannelse på 1,5 år, hvormed den studerende opnår professions-
bachelorniveau. Samlet tager ca. 34 pct. af de erhvervsakademiuddannede i dag
en top-up-uddannelse inden for to år efter endt erhvervsakademiuddannelse.
To år efter afsluttet uddannelse har professionsbachelorerne, der er uddannet fra
erhvervsakademierne, en beskæftigelsesfrekvens på ca. 84 pct., mens beskæfti-
gelsesfrekvensen er på ca. 81 pct. for erhvervsakademiuddannede og på ca. 82
pct. for dimittender med erhvervsakademiuddannelse efterfulgt af top-up,
jf. tabel
1.
Den lidt lavere beskæftigelsesfrekvens blandt erhvervsakademiuddannede to år
efter afsluttet erhvervsakademiuddannelse skyldes til dels, at en del af de er-
hvervsakademiuddannede vælger at videreuddanne sig ved f.eks. at tage en top-
up og derfor fortsat er under uddannelse to år efter afsluttet erhvervsakademiud-
dannelse. Den forholdsvis lave beskæftigelsesfrekvens blandt dimittender med
top-up-uddannelse afspejler imidlertid en højere ledighedsprocent blandt denne
gruppe,
jf. tabel 2 nedenfor.
De observerede forskelle i beskæftigelsesfrekvens for personer med hhv. professi-
onsbachelorniveau, erhvervsakademiniveau og erhvervsakademiniveau efterfulgt
af top-up-uddannelse reduceres i årene efter fuldført uddannelse, således at be-
skæftigelsesfrekvenserne for de tre grupper ti år efter afsluttet uddannelse er på
omtrent samme niveau,
jf. tabel 1.
4. december 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Side 1/3
UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om beskæftigelsen, lønnen og ledigheden blandt nyuddannede fra erhvervsakademierne med hhv. EA, PB og PB (top up)-grad 2, 5 og 10 år efter afsluttet uddannelse
2948538_0002.png
Tabel 1
Beskæftigelsesfrekvens for uddannede fra erhvervsakademierne med erhvervsakademi-,
professionsbachelor- og top-up-uddannelser to, fem og ti år efter afsluttet uddannelse, pct.,
2022
År efter fuldførelse af uddannelse
2 år
Beskæftigelsesfrekvens
(pct.)
- Erhvervsakademiuddannelser
- Professionsbacheloruddannelser
- Top-up-uddannelser
Anm.:
80,8
84,3
82,3
85,7
88,7
86,8
89,4
89,8
87,5
5 år
10 år
Kilde:
Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort som andelen af beskæftigede ud af alle uddannede fra
erhvervsakademier med hhv. erhvervsakademi-, professionsbachelor- og top-up-uddannelse
to, fem og ti år efter endt uddannelse. Det bemærkes, at der i opgørelsen således ikke er
korrigeret for deltidsbeskæftigede. Antallet af uddannede fra top-up-uddannelserne har været
stigende over tid, hvilket betyder, at antallet af færdiguddannede er lavere ti år efter afsluttet
uddannelse sammenlignet med to og fem år efter.
Uddannelses- og Forskningsministeriet.
For alle tre uddannelsesgrupper er ledighedsprocenten lavest ti år efter afsluttet
uddannelse, og højest to år efter afsluttet uddannelse. Uanset måletidspunkt har
top-up-uddannede den højeste ledighedsprocent,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Ledighedsprocent for uddannede fra erhvervsakademierne med erhvervsakademi-, profes-
sionsbachelor- og top-up-uddannelser to, fem og ti år efter afsluttet uddannelse, pct., 2022
År efter fuldførelse af uddannelse
2 år
Ledighedsprocent
(pct.)
- Erhvervsakademiuddannelser
- Professionsbacheloruddannelser
- Top-up-uddannelser
Anm.:
5,0
6,9
8,4
2,9
3,4
3,9
2,4
2,4
3,3
5 år
10 år
Kilde:
Ledighedsprocenten er opgjort på baggrund af det timenormerede arbejdsmarkedsregister
(AMR), der indeholder månedlige opgørelser af befolkningens tilknytning til
arbejdsmarkedet i fuldtidspersoner. Konkret er ledighedsprocenten beregnet som antal
fuldtidsledige målt i procent af antal fuldtidspersoner i arbejdsstyrken. Opgørelsen tager
udgangspunkt i en timenorm på 37 timer pr. uge.
Uddannelses- og Forskningsministeriet.
For professionsbachelorer er den gennemsnitlige månedlige lønindkomst to år
efter afsluttet uddannelse omkring 31.000 kr., mens den for erhvervsakademiud-
dannede og top-up-uddannede ligger lidt lavere på hhv. ca. 24.500 kr. og ca.
29.500 kr. For alle tre uddannelsesgrupper er den gennemsnitlige månedlige
Side 2/3
UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om beskæftigelsen, lønnen og ledigheden blandt nyuddannede fra erhvervsakademierne med hhv. EA, PB og PB (top up)-grad 2, 5 og 10 år efter afsluttet uddannelse
2948538_0003.png
lønindkomst højst ti år efter afsluttet uddannelse, hvor professionsbachelorer har
den højeste gennemsnitlige månedlige lønindkomst på ca. 42.000 kr. ti år efter
afsluttet uddannelse,
jf. tabel 3.
Tabel 3
Gennemsnitlig månedsløn for uddannede fra erhvervsakademierne med erhvervsaka-
demi-, professionsbachelor- og top-up-uddannelser to, fem og ti år efter afsluttet uddan-
nelse, 2022
År efter fuldførelse af uddannelse
2 år
Gennemsnitlig månedsløn
(kr.)
- Erhvervsakademiuddannelser
- Professionsbacheloruddannelser
- Top-up-uddannelser
Anm.:
24.500
31.000
29.500
33.500
38.000
36.000
40.000
42.000
40.500
5 år
10 år
Kilde:
Opgørelsen viser den gennemsnitlige månedlige lønindkomst for november 2022. Der
anvendes et bredt lønbegreb fra arbejdsmarkedsregisteret (AMR), hvor lønindkomst fra
hovedjob og evt. bijob er lagt sammen. Indbetalinger til arbejds-giveradministrerede
pensionsordninger indgår ikke. Der er kun medtaget personer med lønindkomst. Det
bemærkes, at der i opgørelsen ikke er korrigeret for deltidsbeskæftigelse. Den
gennemsnitlige månedlige lønindkomst er afrundet til nærmeste 500 kr.
Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Opgørelserne af henholdsvis beskæftigelsesfrekvens, ledighed og gennemsnitlig
månedlig lønindkomst er opgjort i 2022 for tre forskellige grupper af dimittender,
som har fuldført en uddannelse fra et erhvervsakademi hhv. to, fem og ti år tidli-
gere, dvs. i hhv. 2020, 2017 og 2012. Dele af de målte forskelle kan således skyl-
des sammensætningseffekter, herunder f.eks. forskelle i hvilke sektorer og job-
markeder, som uddannelserne henvendte sig til før i tiden sammenlignet med i
dag.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 3/3