UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om den skønnede årlige og akkumulerede velstandseffekt af den foreslåede omlægning af uddannelser på erhvervsakademierne hvert år frem til 2075

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 4. november 2024 har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stil-

let mig følgende spørgsmål:

UFU alm. del spm. 30

Vil ministeren redegøre for den skønnede årlige og akkumulerede velstandseffekt

af den foreslåede omlægning af uddannelser på erhvervsakademierne hvert år

frem til 2075, herunder uddybe de økonomiske antagelser og dynamikker bag

skønnet? Der henvises til tabel 3 i publikationen ”Faktaark: Økonomi-

og arbejds-

udbudsvirkning i Forberedt på fremtiden VI: Professions- og erhvervsrettede vide-

regående uddannelser til fremtiden”, ufm.dk, den 8. oktober 2024, hvor der esti-

meres et årligt velstandstab på 3,1 mia. kr. pr. år i 2075.

Svar

Reformudspillet vurderes samlet set at øge BNP med ca. 4,1 mia. kr. i 2032,

jf.

faktaark om

Økonomi- og arbejdsudbudsvirkninger i Forberedt på fremtiden VI:

Professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser til fremtiden,

offentlig-

gjort på

ufm.dk.

Heraf udgør omlægningen af uddannelser på erhvervsakademiud-

dannelsesområdet ca. 1,1 mia. kr. i 2032.

På længere sigt er det ikke muligt at vurdere den samlede velstandsvirkning af

omlægningen af uddannelser på erhvervsakademiuddannelsesområdet, da det

ikke er muligt at vurdere de langsigtede produktivitetsvirkninger ift. de uddannel-

sesforløb, som tilrettelægges med færre ECTS, men med samme uddannelsesni-

veau, og hvor der samtidig investeres betydeligt i kvalitet. Det samme var tilfældet

for vurderingen af velstandsvirkningen ved omlægningen af kandidatuddannelser

på 75 ECTS. For uddybende overvejelser henvises til faktaark om

Velstandsvirk-

ninger af Forberedt på fremtiden I

offentliggjort på

ufm.dk.

Det bemærkes dog, at udfasningen af top-up-uddannelserne, som i dag rykker di-

mittender med erhvervsakademiniveau (KVU) til professionsbachelorniveau

(MVU), samlet set vurderes at medføre flere dimittender med erhvervsakademini-

veau (KVU) og færre dimittender med professionsbachelorniveau (MVU) sammen-

lignet med i dag. Denne samlede effekt afspejler den forudsatte aktivitet,

jf. også

UFU alm. del spørgsmål 31.

Den isolerede velstandsvirkning heraf vurderes at

være negativ på lang sigt, svarende til ca. -3,1 mia. kr. i 2075, som følge af lavere

beregnet produktivitet for dimittender fra erhvervsakademiuddannelser sammen-

lignet med professionsbacheloruddannelser.

4. december 2024

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Bredgade 40-42

1260 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Side 1/3

UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om den skønnede årlige og akkumulerede velstandseffekt af den foreslåede omlægning af uddannelser på erhvervsakademierne hvert år frem til 2075

De bagvedliggende antagelser og forudsætninger er uddybet i boks 1.

Boks 1

Antagelser og forudsætninger i beregningerne

Det er lagt til grund, at udfasningen af top-up-uddannelserne, som i dag rykker dimittender med erhvervsakademini-

veau (KVU) til professionsbachelorniveau (MVU), samlet set vurderes at medføre flere dimittender med erhvervs-

akademiniveau (KVU) og færre dimittender med professionsbachelorniveau (MVU).

Det er lagt til grund, at et kortere uddannelsesforløb medfører en tidligere udtræden på arbejdsmarkedet, hvilket

isoleret set har en positiv indvirkning på den samlede lønsum og dermed velstandsniveauet. Samtidig er et lavere

uddannelsesniveau isoleret set

–

som følge af lavere forventet produktivitet

–

forbundet med en reduktion i den

samlede lønsum, hvilket påvirker velstandsniveauet negativt.

Samtidig er det forudsat, at beskæftigelsesgrad og timeløn er korreleret med uddannelsesniveau, og at der ikke er

fuldt gennemslag på beskæftigelse og produktivitet ved skift mellem uddannelsesniveauer. Dette følger af Finansmi-

nisteriets regneprincipper, som bl.a. er nærmere beskrevet i ”Finansredegørelse 2014”.

I figur 1 er vist den skønnede virkning af bevægelser mellem uddannelsesniveauer

som følge af udfasningen af top-up-uddannelserne målt ved strukturelt BNP. Virk-

ningen er opdelt på bidrag fra hhv. produktivitet og strukturel beskæftigelse.

Bidraget fra strukturel beskæftigelse er positivt som følge af effekten af kortere ud-

dannelsesforløb. Da den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for personer med

professionsbachelorniveau (MVU) ikke afviger nævneværdigt fra personer med er-

hvervsakademiniveau (KVU), vurderes det positive bidrag fra den strukturelle be-

skæftigelse at være varigt. Omvendt er bidraget fra produktivitet negativt som

følge af et lavere uddannelsesniveau. Det positive bidrag fra øget strukturel be-

skæftigelse dominerer til og med 2045, hvorefter det negative bidrag fra lavere

produktivitet dominerer.

Figur 1

Velstandsvirkning frem mod 2075 af bevægelser mellem uddannelsesniveauer som følge af

udfasningen af top-up-uddannelser, opdelt på bidrag fra produktivitet og strukturel beskæftigelse

Mia. kr.

-1

-2

-3

-4

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

2041

2042

2043

2044

2045

2046

2047

2048

2049

2050

2051

2052

2053

2054

2055

2056

2057

2058

2059

2060

2061

2062

2063

2064

2065

2066

2067

2068

2069

2070

2071

2072

2073

2074

2075

Mia. kr.

-1

-2

-3

-4

-5

Velstand

Bidrag fra produktivitet

Bidrag fra strukturel beskæftigelse

Anm.:

Kilde:

Den samlede velstandsvirkning er målt ved virkning på strukturelt BNP og er opdelt på

hhv. bidrag fra produktivitet og strukturel beskæftigelse.

Egne beregninger.

Side 2/3

Med venlig hilsen

Christina Egelund

Side 3/3