UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm., om Finansministeriet regner med arbejdsudbudseffekter, produktivitetseffekter eller provenueffekter af at øge den ledighedsbasserede model marginalt (f.eks. ved at udvide målgruppen for uddannelser, der udtages til ledighedsbasseret dimensionering eller ved at øge, hvor meget de uddannelser der udtages til ledighedsbasseret dimensionering skal dimensioneres med)

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 14. oktober 2024 har udvalget efter ønske fra Lise Bertelsen (KF) stillet

mig følgende spørgsmål:

Alm. del spørgsmål 21

Kan ministeren oplyse, om Finansministeriet regner med arbejdsudbudseffekter,

produktivitetseffekter eller provenueffekter af at øge den ledighedsbasserede mo-

del marginalt (f.eks. ved at udvide målgruppen for uddannelser, der udtages til le-

dighedsbasseret dimensionering eller ved at øge, hvor meget de uddannelser der

udtages til ledighedsbasseret dimensionering skal dimensioneres med), og kan

ministeren i forlængelse heraf redegøre for hvilken evidens og empiri der kan un-

derstøtte potentielle effekter af ledighedsbasseret dimensionering?

Svar

Den ledighedsbaserede dimensionering har til formål at mindske tilgangen til ud-

dannelser med markant og systematisk overledighed for derigennem at under-

støtte en øget tilgang til andre uddannelser, som ikke har samme ledighedsudfor-

dringer. Ved indførelsen af ledighedsbaseret dimensionering blev det lagt til grund,

at dimensioneringen ville føre til skift i uddannelsesvalg inden for samme uddan-

nelsesniveau, hvorfor den samlede tilgang til hvert uddannelsesniveau forvente-

des at være uændret. Det betyder eksempelvis, at hvis en konkret professionsba-

cheloruddannelse bliver ledighedsbaseret dimensioneret, antages ansøgerne i

stedet at blive optaget på en anden professionsbacheloruddannelse.

Dette skal ses i lyset af, at den ledighedsbaserede dimensionering indebærer, at

enkeltuddannelser dimensioneres, hvorfor ansøgeren vil kunne påbegynde en ud-

dannelse på samme uddannelsesniveau. Der er således med ledighedsbaseret di-

mensionering ikke indført et generelt maksimumoptag (tilgang) på tværs af en gi-

ven delsektor på det videregående uddannelsesområde, som tilfældet er med ind-

førelsen af sektordimensionering.

Der er ikke indregnet effekter på arbejdsudbud, produktivitet eller provenu ved at

øge dimensioneringsomfanget i den ledighedsbaserede dimensionering. Det skal

ses i lyset af, at der som udgangspunkt ikke indregnes arbejdsudbudseffekter,

produktivitetseffekter eller provenueffekter af ændret uddannelsesoptag (tilgang)

ved skift i uddannelsesvalg inden for samme uddannelsesniveau.

11. november 2024

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Bredgade 40-42

1260 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

522372

Side 1/2

UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm., om Finansministeriet regner med arbejdsudbudseffekter, produktivitetseffekter eller provenueffekter af at øge den ledighedsbasserede model marginalt (f.eks. ved at udvide målgruppen for uddannelser, der udtages til ledighedsbasseret dimensionering eller ved at øge, hvor meget de uddannelser der udtages til ledighedsbasseret dimensionering skal dimensioneres med)

Den ledighedsbaserede dimensionering adskiller sig fra f.eks. sektordimensione-

ring i forbindelse med

Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannel-

serne i Danmark

fra 2023, hvor formålet var at understøtte en bedre balance i op-

taget på de forskellige videregående uddannelsesniveauer.

Sektordimensionering indebærer derfor en reduktion i optaget på de akademiske

bacheloruddannelser med 8 pct. fra 2025 samt en maksimumgrænse for, hvor høj

tilgangen af bachelorstuderende kan være på hvert universitet i et givent år. Det er

i beregningerne af virkningerne ved sektordimensionering derfor lagt til grund, at

reduktionen i optaget på de akademiske bacheloruddannelser medfører en tilsva-

rende samlet stigning i optaget på professionsbachelor- og erhvervsakademiud-

dannelser for danske studerende,

jf. Faktaark om Provenu- og beskæftigelsesvirk-

ninger af Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark.

Med venlig hilsen

Christina Egelund

Side 2/2