UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til materialet fra Forskerbevægelsen af den 9/10-24 om konkrete forslag til styrkelse af den akademiske frihed og forbedring af forskningskulturen, jf. UFU alm. del

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 10. oktober 2024 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del spørgsmål 2

Vil ministeren kommentere materialet fra Forskerbevægelsen af den 9/10-24 om

konkrete forslag til styrkelse af den akademiske frihed og forbedring af forsknings-

kulturen, jf. UFU alm. del - bilag 10? Ministeren bedes konkret forholde sig til de

på slide 3 anførte trusler mod den akademiske frihed, herunder oplyse, hvad mini-

steren agter at gøre for at følge op på disse og løse problemerne med begræns-

ningen af den akademiske frihed i Danmark. Der henvises bl.a. til tabel 12 ”Over-

view of results in main categories for individual countries” på side 2 i bilaget, der

viser, at Danmark hører blandt de lavest rangerede lande i Europa målt på graden

af akademisk frihed.

Svar

Akademisk frihed, forskningsfrihed, forskeres ytringsfrihed og undervisningsfrihed

har afgørende betydning for, at vi i Danmark har forskning af høj kvalitet og rele-

vans, og som nyder stor legitimitet i samfundet.

Jeg mener grundlæggende, at vi har de rigtige rammer for forskningsfrihed i Dan-

mark. Men der er tendenser, som bekymrer mig. Det gælder blandt andet, når

forskere udtaler, at de frygter repressalier, hvis de forsker i kontroversielle emner.

Det fremgår af universitetsloven, at universiteterne skal værne om både den insti-

tutionelle og den individuelle forskningsfrihed. Det er afgørende, at dette ansvar

efterleves i den daglige ledelse på universiteterne. Jeg har en klar forventning om,

at ledelserne på universiteterne skaber de nødvendige rammer for fri og uaf-

hængig forskning og fordrer en demokratisk kultur på institutionerne. Samtidig

anerkender jeg, at der er et ledelsesrum, herunder ift. at sætte strategisk retning

på universiteterne.

Der refereres i præsentationen til en konkret undersøgelse om akademisk frihed

fra 2017. Den bagvedliggende analyse og de konkrete kriterier fremgår ikke klart,

men det tyder på, at Danmark i undersøgelsen scorer lavt på visse lovgivnings-

mæssige forhold omkring forskningsfrihed, jobsikkerhed for forskere og ledelses-

forhold på universiteterne. Jeg bemærker, at listen toppes af Kroatien, Bulgarien

og Spanien, mens Danmark rangerer lavere sammen med lande som Sverige og

8. november 2024

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Bredgade 40-42

1260 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

521301

Side 1/2

UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til materialet fra Forskerbevægelsen af den 9/10-24 om konkrete forslag til styrkelse af den akademiske frihed og forbedring af forskningskulturen, jf. UFU alm. del - bilag 10

Storbritannien. Jeg bemærker ligeledes, at andre undersøgelser når frem til andre

konklusioner og en anden rangering. Jeg mener ikke, at der på baggrund af un-

dersøgelsen er grundlag for at konkludere, at presset på den akademiske frihed er

mindre i f.eks. Kroatien, Bulgarien og Spanien, end i Danmark og Sverige. Jeg

mener heller ikke, at ny lovgivning nødvendigvis er løsningen. Det samme konklu-

derede i øvrigt Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) i rappor-

ten

”Universiteter for fremtiden”

(2023).

Jeg mødtes selv med Forskerbevægelsen i august. Deres bekymringer og bud-

skaber peger i flere retninger og omhandler også balancer i forskningssystemet.

Jeg er enig med bevægelsen i, at den stigende eksterne finansiering forskubber

balancen ift. basismidler, hvilket ikke mindst båndlægger forskernes tid til ansøg-

ninger. Det er én af grundene til, at jeg i forbindelse med forhandlingerne om

forskningsreserven for 2025 har valgt at prioritere 0,5 mia. kr., som universiteterne

frit kan disponere over til forskning og innovation.

Jeg har desuden igangsat en opdatering af

Den danske kodeks for integritet i

forskning,

som bl.a. skal understøtte, at forskningsfriheden bliver efterlevet i det

daglige. Forskere, herunder yngre forskere, er inkluderet i arbejdet.

Som Forskerbevægelsen selv peger på, er pres på den akademiske frihed og

forbedringer i forskningssystemet mangefacetteret og komplekst, og der er ingen

nemme løsninger. Det er imidlertid spørgsmål, som ligger mig meget på sinde, og

som jeg derfor har en løbende dialog med sektoren om

–

både med ledelserne og

med repræsentanter fra forskerstanden.

Med venlig hilsen

Christina Egelund

Side 2/2