Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 11. oktober 2024 har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 12
Vil ministeren oplyse, hvorfor regeringen med udspillet "Forberedt til Fremtiden VI"
ønsker at afkorte professionsbacheloruddannelserne og lukke top-up uddannel-
serne?
Svar
Med
Forberedt til Fremtiden VI
foreslår regeringen først og fremmest at investere i
uddannelsernes kvalitet.
Samtidig foreslår regeringen blandt andet at tilrettelægge professionsbachelorud-
dannelserne med en tættere kobling til den virkelighed, de studerende skal arbej-
de i
–
så ressourcerne på uddannelserne bruges bedst muligt. For eksempel kan
der ses på at omlægge bachelorprojektet til en kortere og mere praksisrettet prøve
samt en justering af mængden af ikke-praksisorienterede teoretiske elementer.
Den foreslåede nye tilrettelæggelse af uddannelserne indebærer, at professions-
bacheloruddannelserne fremover vil være tilrettelagt med 15 færre ECTS end i
dag. Til gengæld kan der investeres massivt i uddannelsernes kvalitet og gives
nye muligheder for fri, praksisrettet efteruddannelse gennem hele arbejdslivet.
Med reformen lægger regeringen også op til at udfase top-up-uddannelserne i
deres nuværende form. I stedet foreslår regeringen at oprette nye, erhvervsrettede
professionsbacheloruddannelser af tre års varighed, som vil give de studerende
mulighed for at påbegynde et sammenhængende, treårigt uddannelsesforløb fra
starten af deres uddannelse.
Derudover foreslår regeringen at oprette nye, étårige overbygningsuddannelser
med tydelig faglig progression for erhvervsakademiuddannede, der har været
nogle år på arbejdsmarkedet. Samtidigt lægges der op til at give nye muligheder
for fri, praksisrettet efteruddannelse gennem hele arbejdslivet for dimittender fra
erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.
9. november 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
523361
Side 1/2