Spørgsmål nr. 3 (Alm.
Forretningsordenen:
del)
fra
Folketingets
Udvalg
for
”Vil det efter ministerens vurdering kunne rummes inden for
grundloven – hvis § 56 som bekendt fastlægger, at et
folketingsmedlem alene er bundet af sin overbevisning, hvilket
må antages at være til hinder for et krav om, at
folketingsmedlemmer skal blive i det parti, de er valgt for – at
lave en regel om, at folketingsgrupper ikke må optage andre
medlemmer end dem, som er valgt dertil, dvs. en regulering,
som ikke henvender sig til det enkelte folketingsmedlem, men
til folketingsgrupperne som juridiske personer, og som vil
kunne bidrage til at begrænse partihopperiet og dets
skadevirkninger på tilliden til folkestyret?”
Svar:
1.
Grundlovens § 56 har følgende ordlyd:
Ӥ
56.
Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres
overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.”
Bestemmelsen indebærer, at et folketingsmandat ikke kan tilbagekaldes af
vælgerne, og at en sådan ordning ikke kan indføres ved lov. Bestemmelsen
indebærer samtidig, at det ikke ved lov kan bestemmes, at et
folketingsmandat tilhører det parti, som et folketingsmedlem er valgt for.
Der kan herom henvises til bl.a. Jørgen Albæk Jensen i Danmarks Riges
Grundlov med kommentarer (redigeret af Henrik Zahle), 2. udgave (2006),
side 368 f.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at det ikke er muligt med bindende
virkning at indgå aftale mellem et politisk parti og et valgt folketingsmedlem
om f.eks., at folketingsmedlemmet skal følge partiets politik, eller at
vedkommende vil udtræde af Folketinget, hvis vedkommende forlader
partiet, jf. Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer
(2015), side 349. Det vurderes tilsvarende, at der ikke ved lov kan fastsættes
bestemmelser om f.eks., at et medlem af Folketinget skal udtræde af
Folketinget, hvis vedkommende forlader det politiske parti (den forening),
som den pågældende var medlem af ved valget. Det bemærkes endvidere,
at grundlovens § 56 ikke omfatter det indbyrdes forhold mellem et politisk
parti og et folketingsmedlem, herunder hvorvidt manglende overholdelse af
en sådan aftale kan føre til eksklusion af partiet. Der henvises i den
forbindelse til Jens Peter Christensen m.fl., a.st.
Side 2/3
2.
En folketingsgruppe består – uanset hvordan den nærmere er organiseret,
herunder om en sådan gruppe kan betegnes som en selvstændig juridisk
person – af medlemmer af Folketinget, der mødes i tilknytning til
folketingsarbejdet med henblik på bl.a. tilrettelæggelsen af dette arbejde.
Det er Justitsministeriets vurdering, at der i lyset heraf ikke inden for
rammerne af grundlovens § 56 kan fastsættes retligt bindende regler om,
hvordan folketingsmedlemmer, der udgør en folketingsgruppe, skal
forholde sig, hvis et folketingsmedlem i løbet af en valgperiode ønsker at
deltage i møder i folketingsgruppen, ligesom der ikke kan fastsættes retligt
bindende regler om, at et folketingsmedlem f.eks. skal vedblive at være en
del af den folketingsgruppe, hvis møder vedkommende deltog i ved
valgperiodens start.
Side 3/3