Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
12. december 2024
2024-5045
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 21. november 2024 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 81:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor Banedanmark har besluttet, at
der ikke skal etableres en elevator, der forbinder Vallensbæk Let-
banestation med Vallensbæk S-togsstation, hvilket betyder, at
gangbesværede borgere og borgere med handicap henvises til en 6-
800 meter lang tur af en skrånende sti, hvis de skal skifte mellem
letbane og s-tog på stationen? Vil ministeren samtidig undersøge,
om det er i overensstemmelse med lovgivningen at etablere en sta-
tion, der er så uhensigtsmæssigt indrettet for borgere med handi-
cap og gangbesværede? Og vil ministeren endvidere redegøre for,
hvilke forpligtelser der påhviler myndighederne i forbindelse med
etablering af nye togstationer for at imødekomme, at borgere med
handicap og gangbesværede borgere kan anvende stationen?
Svar:
Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035, som Dansk Folkeparti
er en del af, traf den 24. januar 2024 beslutning om en flerårsplan
for undersøgelse af en lang række specifikke tilgængelighedspro-
jekter. Dette skete på baggrund af et oplæg fra Banedanmark, som
blev præsenteret og drøftet i forligskredsen. Det er således parti-
erne i forligskredsen, som beslutter hvilke statslige projekter, der
skal prioriteres, og projektet på Vallensbæk Station blev ikke prio-
riteret.
Danmark skal, jf. EU-forordningen om tekniske infrastrukturstan-
darder for tilgængelighed, opfylde en række krav til tilgængelighed,
når nye statslige jernbanestationer etableres. Dette gælder dog ikke
S-bane-, letbane- og metrostationer samt privatejet infrastruktur
og veteranbaneinfrastruktur, der udelukkende bruges til ejerens
egen godstransport eller personbefordring i ikkekommercielt øje-
med.