Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 193
Offentligt
TRA N SPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. n r.
30. m arts 2020
2019-777 8
Frederi ksholms Kanal 27 F
1220 Køben h avn K
Tel efon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 9. december 2019 stillet følgende spørgsmål
(TRU alm. del). Spørgsmålet blev omdirigeret til min besvarelse den 13. de-
cember 2019, som jeg herved skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Carsten Kissmeyer (V).
Spørgsmål 193:
Vil ministeren redegøre for omfanget af statslige og kommunale ekspropriatio-
ner over de sidste 3 år? Ministerens redegørelse bedes indeholde en liste over
alle ekspropriationer foretaget af offentlige myndigheder de sidste tre år, deres
formål, pris, skattemæssige forhold samt ekspropriationernes tilhørende res-
sortområde.
Svar:
Til brug for besvarelsen har Transport- og Boligministeriet indhentet bidrag fra
henholdsvis Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne og Kommis-
sarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland og landets kommuner.
På baggrund af kommissariaternes oplysninger vedlægges i bilag 1 oversigt over
statslige ekspropriationer i perioden 2017 -2019. Af oversigten følger årstal, til
hvilket formål, herunder projekt, der er eksproprieret, lovhjemmel, antallet af
foretagne ekspropriationsindgreb til projektet, den samlede udbetalte erstat-
ning til projektet samt evt. skattemæssige forhold i forbindelse hermed.
Det bemærkes hertil, at der ikke nødvendigvis er direkte sammenhæng mellem
antallet af ekspropriationsindgreb og udbetalte erstatningssummer i de pågæl-
dende år. Til de enkelte projekter kan der således foreligge erstatningsudbeta-
linger før 2017, og hvis en ekspropriation finder sted sidst på året vil erstat-
ningsudbetalingen oftest finde sted i det følgende år. Hvis en ekspropriations-
kommissions afgørelse ankes til Taksationskommissionen vil erstatningsudbe-
talingen som udgangspunkt afvente Taksationskommissionens afgørelse og
dermed først finde sted 1-2 år efter selve ekspropriationsforretningen. De udbe-
talte erstatningssummer kan indeholde udbetalinger, der vedrører efterregule-
ring af erstatninger, godkendte aftaler m.v.
Det bemærkes desuden, at fremrykkede ekspropriationer
–
også kaldet forlods
overtagelser
–
ikke er medtaget i oversigten, da sådanne overtagelser beror på
en frivillig anmodning fra lodsejer om at få overtaget sin ejendom. Friv illig