Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del
Offentligt
2940750_0001.png
NOTAT
20. juni 2022
2021-3677
Tidsmæssig begrænsning af adgangen til ek-
spropriation mv. på det statslige område
Retsudvalget har afgivet beretning af 3. marts 2022 over beslut-
ningsforslag B 31 om styrket retssikkerhed ved ekspropriation m.v.
Det følger bl.a. af beretningen, at der skal foretages en analyse af,
hvilke effekter – herunder samfundsøkonomiske effekter – det vil
have, hvis der laves en lovændring, så statens adgang til at foretage
såvel ekspropriationer som arealreservationer underlægges de
samme begrænsninger som kommunernes, hvor adgangen til at fo-
retage ekspropriation bortfalder, hvis kommunalbestyrelsens be-
slutning om ekspropriation ikke er truffet inden fem år efter, at
planen er offentliggjort.
Regler om ekspropriation på det kommunale område
De tidsmæssige begrænsninger for ekspropriation på det kommu-
nale område, som er omtalt i beretningen, følger af planloven. Be-
grænsningen på fem år gælder således alene for kommunernes ad-
gang til at ekspropriere arealer og rettigheder til virkeliggørelse af
en lokalplan eller en byplanvedtægt. Planloven – og ekspropriati-
onshjemlen heri – hører under Indenrigs- og Boligministeriets res-
sort.
Øvrige kommunale ekspropriationshjemler findes i flere love på
tværs af flere ministerområder
1
og er uden tidsbegrænsning.
Ekspropriationshjemlen i planloven adskiller sig fra andre kommu-
nale ekspropriationshjemler, da den som udgangspunkt er bredere.
Efter planloven kan der således eksproprieres til det, der kan regu-
leres i en lokalplan, jf. lokalplankataloget i planlovens § 15, stk. 2,
og formålsbestemmelsen i planlovens § 1, mens andre ekspropriati-
onshjemler almindeligvis er begrænset til de særlige projekter, som
Se bl.a. transportministerens svar til TRU alm. del spørgsmål 192 i
Folketingssamlingen 2019-20 herom:
https://www.ft.dk/sam-
ling/20191/almdel/tru/spm/192/svar/1641772/2161915.pdf
1
TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 57: MFU spm. om ministrene vil give en status på arbejdet, som blev pålagt regeringen at iværksætte med beretning over B 31
2940750_0002.png
Side 2/6
er reguleret i den pågældende lov, f.eks. veje og stier i vejloven og
spildevandsanlæg i miljøbeskyttelsesloven.
Det følger af forarbejderne til planlovens regler om tidsbegræns-
ning, at baggrunden for vedtagelsen af disse var, at en tidsmæssig
begrænsning på fem år ville medvirke til at nedbringe den tid, hvor
borgere må tåle usikkerhed om deres retsstilling som følge af kom-
munens mulighed for at ekspropriere i medfør af en lokalplan,
hvilket ville styrke borgernes retssikkerhed.
Det er i den forbindelse vigtigt at nævne, at planlovens regler om
tidsbegrænsning ikke ændrer ved, at kommunen – hvis ekspropria-
tionsmuligheden er bortfaldet som følge af, at der er gået mere end
fem år efter offentliggørelsen af lokalplanen – vil kunne vedtage og
offentliggøre en ny lokalplan for områdets anvendelse, som kan
danne grundlag for ekspropriation af de samme arealer og rettighe-
der.
Regler om ekspropriation på det statslige område
Statslige myndigheder kan ekspropriere arealer og rettigheder i
medfør af en række love på tværs af ministerområder. Der findes
desuden ekspropriationshjemler i visse anlægslove.
Der gælder på det statslige område ikke en tidsmæssig begræns-
ning af adgangen til ekspropriation, som det er tilfældet i forbin-
delse med kommunale ekspropriationer efter planloven.
Imidlertid er den usikkerhed, som borgere måtte have med hensyn
til, om deres ejendomme bliver berørt af fremtidige statslige an-
lægsprojekter, og hvornår det vil ske, på det statslige forsøgt mind-
sket ved muligheden for anvendelse af fremrykket ekspropriation
(forlods overtagelse) i forbindelse med visse statslige projekter.
Fremrykket ekspropriation er – i modsætning til egentlig ekspro-
priation – en frivillig aftale mellem lodsejer og anlægsmyndighe-
den om overtagelse af den berørte ejendom forud for de ordinære
ekspropriationer. Der er en række betingelser, der skal være op-
fyldt, førend fremrykket ekspropriation kan ske, herunder særlige
personlige forhold hos lodsejeren, f.eks. sygdom, og at ejendom-
men væsentligt skal påvirkes af projektet. Fremrykket ekspropria-
tion er en beskyttelse af de berørte borgere, som befinder sig i en
særlig situation, som skal imødegå, at de pågældende bliver stavns-
bundet til deres ejendom, fordi der er et statsligt projekt under
planlægning.
TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 57: MFU spm. om ministrene vil give en status på arbejdet, som blev pålagt regeringen at iværksætte med beretning over B 31
2940750_0003.png
Side 3/6
Der kan ske fremrykket ekspropriation efter en række anlægslove
samt bl.a. vejloven og jernbaneloven.
Den mulighed for fremrykket ekspropriation, som gælder for visse
statslige projekter, gælder ikke for kommunale projekter.
Overvejelser om tidsbegrænsning på det statslige
område
På det statslige område sker ekspropriation i vidt omfang på bag-
grund af konkrete anlægslove.
Forud for vedtagelsen af en anlægslov vil der ofte være foregået et
flerårigt planlægnings- og undersøgelsesarbejde samt drøftelser på
politiske og administrative niveauer.
Før der kan træffes endelig politisk beslutning om f.eks. et større
vejprojekt og fremsættes forslag til en anlægslov i Folketinget, skal
der gennemføres nødvendige og lovbestemte miljøkonsekvensvur-
deringer (MKV) af det pågældende projekt. Indholdet af denne
planlægningsproces fastlægges i et kommissorium, som godkendes
politisk. Det er meget almindeligt, at der kan være flere linjeførin-
ger og løsningsforslag i spil i MKV-analyserne.
Denne proces forud for anlægsloven kan bidrage til usikkerhed for
lodsejerne i lokalområdet med deraf følgende konsekvenser for
lodsejerne i den periode, hvor der gennemføres det nødvendige
planlægnings- og MKV-arbejde.
Efter vedtagelsen af en anlægslov kan der i nogle tilfælde gå flere
år, inden det vedtagne anlægsprojekt kan igangsættes og arealer-
hvervelserne påbegyndes. Dette som følge af de politiske processer
og den samfundsøkonomiske situation. I nyere tid (dvs. de sidste
10-20 år) er der flere eksempler på, at man politisk har besluttet et
projekt på baggrund af gennemførte miljøkonsekvensvurderinger
og vedtaget en anlægslov, men ikke fundet finansieringen med det
samme.
Det drejer sig bl.a. om udvidelsen af motorvejen syd om Odense.
Her blev en anlægslov vedtaget i 2013, mens den fulde finansiering
til projektet først blev fundet med Infrastrukturplan 2035 (IP35) i
2021.
Et andet eksempel er Frederikssundsmotorvejen, hvor der blev
vedtaget en anlægslov i 2009, men først fundet finansiering til alle
etaper frem mod Frederikssund med IP35 i 2021.
TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 57: MFU spm. om ministrene vil give en status på arbejdet, som blev pålagt regeringen at iværksætte med beretning over B 31
2940750_0004.png
Side 4/6
Udbygning af E20, motorvejen over Vestfyn, er også sket løbende i
takt med, at der er fundet den nødvendige finansiering.
Skal der generelt indføres tidsmæssige begrænsninger (solned-
gangsklausuler) på det statslige område på linje med den, der gæl-
der kommunal ekspropriation ifølge planloven, vil det kræve, at
der fastlægges et tidspunkt, hvorfra tidsbegrænsningen skal reg-
nes. Efter planloven regnes tidsbegrænsningen fra en specifik
handling (offentliggørelsen af lokalplanen). Et sådant tidspunkt vil
formentlig være vanskeligt generelt at fastlægge på det statslige
område.
En tidsmæssig begrænsning vil derfor formentlig være mest oplagt
at overveje i forbindelse med konkrete projekter, som tillades ved
anlægslov. Her vil begrænsningen kunne indføres ved i anlægslo-
ven at indsætte en bestemmelse svarende til planlovens § 47, stk. 4.
Det ovenfor beskrevne om de forløb, som ofte forekommer efter
vedtagelsen af en anlægslov, taler for, at en evt. tidsbegrænsning på
det statslige område – hvis en sådan vurderes hensigtsmæssig – vil
skulle være betydeligt længere end 5 år. En sådan begrænsning vil
ikke have betydning for den usikkerhed, som er knyttet til fasen
forud for anlægsloven. I den forbindelse bemærkes, jf. det ovenfor
anførte, at den omstændighed, at ekspropriation ikke måtte være
gennemført inden udløbet af en fastsat tidsfrist, ikke nødvendigvis
vil være begrundet i, at der ikke fortsat er være politisk vilje til at
gennemføre et specifikt projekt.
Der vil, hvis der fremtidigt opereres med tidsfrister, blive tale om,
at adgangen til at gennemføre de pågældende projekter bortfalder
af juridiske grunde og ikke på grundlag af en udtrykkelig politisk
beslutning.
I den forbindelse kan nævnes projektet vedrørende den midtjyske
motorvej, hvor der med IP 35 er aftalt finansiering af etapen Give-
Billund, mens det mellem parterne er aftalt, at den resterende del
af motorvejen fra Billund til Haderslev kan prioriteres som led i
kommende infrastrukturplaner efter 2035. Vedtages en anlægslov
for hele strækningen fra Billund til Haderslev nu, ville en tidsbe-
grænsning på 5 år indebære, at der ikke ville være en gældende ek-
spropriationshjemmel for strækningen syd for Billund, når denne
kunne igangsættes efter 2035 i overensstemmelse med anlægslo-
ven og det aftalte i IP 35.
Indførelse af en tidsfrist i en anlægslov m.v. vil i øvrigt indebære, at
der – hvis projektet ønskes opretholdt efter udløbet af tidsfristen –
TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 57: MFU spm. om ministrene vil give en status på arbejdet, som blev pålagt regeringen at iværksætte med beretning over B 31
2940750_0005.png
Side 5/6
vil skulle gennemføres en ny lovgivningsproces med dertilhørende
procedurer (høringer, folketingsbehandling m.v.). Der vil efter om-
stændighederne (dvs. hvis lovgivningsarbejdet alene gennemføres
som følge af udløbet af tidsfristen) kunne blive tale om et overflø-
digt og ikke kvalitativt optimerende lovgivningsarbejde, som tillige
vil kunne føre til [væsentlige] forsinkelser og fordyrelser af et pro-
jekt.
Berørte borgere og offentligheden vil i forbindelse med den nye
lovforslagsproces få mulighed for at fremkomme med bemærknin-
ger til ændringsloven. Det er dog samtidig vigtigt at fremhæve, at
den nye behandling af lovgrundlaget for et projekt efter omstæn-
dighederne vil kunne forøge usikkerheden hos lodsejere yderligere,
idet forslag til ændringer af projektet, f.eks. vedr. nye linjeføringer,
vil kunne blive bragt i spil i den forbindelse.
Vejdirektoratet har oplyst, at det er vanskeligt at give et generelt
svar på, om tidsbegrænsninger i anlægslove vil give øget admini-
strativt og udbudsmæssigt arbejde i Vejdirektoratet. Det vil komme
an på en konkret vurdering af et konkret projekt, omfanget af pro-
jektet, trafikale forhold i anlægsfasen, udbudsstrategiske overvejel-
ser mv.
Vejdirektoratet kan ikke anbefale indførelse af tidsbegrænsning i
anlægslove vedrørende projekter på det statslige område.
***
Transportministeriet bemærker sammenfattende, at indførelse af
tidsbegrænsninger (herunder i anlægslove), jf. det ovenfor anførte,
ikke i sig selv mindsker den usikkerhed, som lodsejere måtte have
med hensyn til, om deres ejendom vil blive berørt af et fremtidigt
projekt og i givet fald hvornår.
Transportministeriet vurderer på linje med Vejdirektoratet, at det
vil være uhensigtsmæssigt som udgangspunkt at indføre tidsbe-
grænsning på det statslige område.
Det vil efter Transportministeriets vurdering være afgørende for at
mindske de beskrevne usikkerheder for berørte borgere, at der sik-
res fremdrift i de statslige anlægsprojekter. Det vil således være
hensigtsmæssigt, at der etableres en proces, der sikrer, at der hur-
tigt politisk (i forligskredsen) tages stilling til linjeføringer m.v. og
findes finansiering til vedtagne projekter.
TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 57: MFU spm. om ministrene vil give en status på arbejdet, som blev pålagt regeringen at iværksætte med beretning over B 31
2940750_0006.png
Side 6/6
Som alternativ til tidsfrister, som kan være svære at fastsætte me-
ningsfuldt for alle projekter, vil det derfor kunne overvejes lovgiv-
ningsmæssigt/politisk at fastlægge en proces, der retligt/politisk
forpligter til at fremme beslutninger om at gennemføre eller opgive
projektet. Det vil dermed blive en aktiv politisk beslutning at op-
give et projekt – og ikke en konsekvens af en tidligere fastsat tids-
frist i en lov.
Dette ligger i forlængelse af regeringens udspil
Danmark fremad –
Infrastrukturplan 2035.
I udspillet beskrives regeringens ønske
om en langsigtet planlægning for en transportsektor i forandring,
og om en helhedsorienteret tilgang til investeringer i infrastruktur,
bl.a. således at der sker afklaring af projekter i rimelig tid, efter at
en undersøgelse er tilvejebragt, hvilket vil kunne bidrage til at be-
grænse de ovenfor beskrevne usikkerheder for berørte grundejere
både før og efter vedtagelsen af en anlægslov.