Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del
Offentligt
2934692_0001.png
Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
12. november 2024
2024-4778
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 5. november 2024 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth Fredslund Petersen
(DD).
Spørgsmål nr. 48:
Er ministeren gjort bekendt med, at PostNord Danmark vil trække
sig fra brevmarkedet inden udgangen af 2025 eller før, som konse-
kvens af den nye postlov, der trådte i kraft 1. januar 2024?
Svar:
På baggrund af Folketingets vedtagelse af den nye postlov meldte
PostNord ved en pressemeddelelse af 30. november 2023, at den
nye postlov betød, at PostNord ville påbegynde en tilpasning af
brevforretningen til de nye markedsvilkår, og at man på sigt ville
fokusere på pakkemarkedet.
PostNord ledelse udtalte i den forbindelse, at den nye postlov
”in-
debærer, at vi nu tilpasser os en virkelighed, hvor brevforretnin-
gen, som vi kender den i dag, på sigt ikke vil være en del af vores
virksomhed. PostNords fremtid har længe været på pakkemarke-
det, hvor vi i dag har en markedsledende position i Danmark og
Norden, og her fortsætter vi vores fokus og strategiske udvikling
af forretningen”.
Som led i statens ejerskab af PostNord er Transportministeriet i lø-
bende dialog med selskabet.
PostNords forretningsmæssige strategi og dispositioner må dog, i
det omfang de ikke er meldt offentligt ud, anses som virksomheds-
følsomme oplysninger, og jeg finder det derfor ikke passende hver-
ken at be- eller afkræfte, hvorvidt jeg er gjort bekendt med, at Post-
Nord Danmark vil trække sig fra brevmarkedet som anført i
spørgsmålet.
TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om ministeren er gjort bekendt med, at PostNord Danmark vil trække sig fra brevmarkedet inden udgangen af 2025 eller før, som konsekvens af den nye postlov, der trådte i kraft 1. januar 2024
2934692_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen