Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
26. november 2024
2024-4716
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 1. november stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Mads Olsen (SF).
Spørgsmål nr. 46:
Vil ministeren med afsæt i Transportministeriets egne beregninger
af CO2- udledninger fra kollektiv trafik, som ministeren har frem-
lagt i Jyllands-Posten den 19. oktober 2024, redegøre for, hvilken
klimabelastning det vil medføre, hvis de nuværende passagerer i
busser drevet af kollektive trafikselskaber alternativt overgik til at
køre alene i egen bil? Og vil ministeren endvidere beskrive dette i
scenarier for forskellige bysamfund og landområder?
Svar:
Hvis man skal foretage en reel sammenligning på tværs af trans-
portmidler bør man anvende gennemsnitsbelægningen for de re-
spektive transportmidler.
I beregningerne til Jyllands-Posten er gennemsnitsbelægningen for
busser opgjort til 7,1 baseret på tal for 2022, mens uddybningen i
svaret her er baseret på tallene for 2023, hvor gennemsnitsbelæg-
ning er steget til 7,5 passagerer pr. bus.
Udledningen for en bus er opgjort til 813 g pr. køretøjskm. Hvis de
i gennemsnit 7,5 buspassagerer i stedet kører i bil med en gennem-
snitsbelægning på 1,42, vil det svare til 5,3 personbiler. Udlednin-
gen for en gennemsnitlig fossilbil er 140 g. pr. km og dermed vil
udledningen ved kørsel i bil frem for bus være på ca. 740 g pr. km.
Hvis der, som ønsket i spørgsmålet, regnes med én person pr. bil,
vil udledningen i stedet være ca. 1.050 g pr. km.
Dermed er udledningen for en fossil bus højere end udledningen
for den tilsvarende trafik med fossilbiler med gennemsnitsbelæg-
ning, men under udledningen fra fossilbiler med kun én person pr.
bil.