Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
12. november 2024
2024-4653
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 29. oktober 2024 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål nr. 40:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor visse tilskudsmodtagere har
modtaget støtte til indkøb af op imod 11 ellastbiler, i stedet for at
sikre, at midlerne til grøn omstilling af tung vejtransport blev delt
ud til flest mulige ansøgere?
Svar:
Vejdirektoratet har forestået tildelingen af tilskud i pulje til grøn
omstilling af tung vejtransport.
Ansøgninger i puljen er behandlet efter først til mølle-princippet
efter aftale mellem partierne bag aftale om
Deludmøntning af
Grøn Fond
(15. april 2024). Det blev samtidig besluttet, at en virk-
somhed maksimalt kan modtage tilskud svarende til 5 pct. af pul-
jens samlede budget (svarende til 3,655 mio. kr.) for at sikre, at et
vist antal forskellige virksomheder tilgodeses.
Først til mølle-princippet indebærer, at Vejdirektoratet ikke har
haft mulighed for at prioritere bestemte ansøgere. Til gengæld sik-
res det, at midlerne i puljen udmøntes hurtigst muligt og gør sam-
tidig ansøgningsprocessen simpel og gennemsigtig for virksomhe-
derne, da de ikke skal forholde sig til tildelingskriterier.
Samtidig er tilskudsprocenten til store virksomheder lavere end til-
skudsprocenten til små og mellemstore virksomheder. Det er der-
for muligt for store virksomheder at få tilskud til et større antal
nulemissionslastbiler inden for 5 pct. begrænsningen, da deres til-
skud pr. lastbil er lavere.