TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 38: MFU spm. om, hvorfor indholdet fra Danske Beredskabers høringssvar ikke er efterkommet

Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del
Offentligt

Færdselsstyrelsen

Sorsigvej 35

6760 Ribe

Telefon: 7221 8899

E-mail:

[email protected]

Web:

www.fstyr.dk

Sagsnr.: 2023-530785

08-10-2024

Høringsnotat

Bekendtgørelse om udrykningskørsel m.v.

Færdselsstyrelsen har den 9. april 2024 sendt udkast til bekendtgørelse om udrykningskørsel

m.v. i høring hos de i bilag 1 nævnte høringsparter. Udkastet til bekendtgørelsen har også været

offentliggjort på Høringsportalen.

Høringsfristen udløb den 7. maj 2024.

Styrelsen har modtaget ikke-ministerielle høringssvar fra Interreg 6A projekt ”DanGer112”, 3F

Transport – Reddernes Udviklingssekretariat (3F), Transporterhvervets Uddannelser (TUR), DTL

– Danske Vognmænd (DTL), Morten Christiansen direktør og indehaver af Autotransporten

København ApS, Dansk Erhverv, Danske Beredskaber, Region Nordjylland, Region Hovedstaden

og Region Midt.

I det følgende refereres og kommenteres hovedindholdet i de modtagne høringssvar opdelt efter

relevante emner. Færdselsstyrelsens kommentarer til de enkelte emner følger efter i kursiv.

Tilføjet den 8. oktober 2024

Færdselsstyrelsen har opdateret høringsnotatet med behandling af høringssvarene fra Danske

Beredskaber, Region Nordjylland, Region Hovedstaden og Region Midt den 8. oktober 2024, da

styrelsen er blev opmærksom på, at høringssvarene ved en fejl har været behandlet som

ministerielle høringssvar.

Som følge af opdateringen af høringsnotatet er nummeringen af høringsnotatets afsnit blevet

ændret.

1. Generelle bemærkninger (Opdateret den 8. oktober 2024)

3F bemærker, at bekendtgørelsesudkastet indeholder nødvendige opdateringer og ændringer,

som imødekommer udrykningsaktørernes behov. Derudover liberaliseres tilladelseskravet for

aktører, der udfører myndighedsopgaver med udrykning på baggrund af en aftale. Overordnet

støtter 3F de foreslåede ændringer i udrykningsbekendtgørelsen.

Side 1 (11)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 38: MFU spm. om, hvorfor indholdet fra Danske Beredskabers høringssvar ikke er efterkommet

Region Nordjylland bemærker, at de anerkender tilføjelsen af det regionale sundhedsberedskab i

§ 2, stk. 1, nr. 4, og optimeringen omkring private aktørers udrykningstilladelse i § 2, stk. 3.

2. Udrykning til alvorlig sygdom (Tilføjet den 8. oktober 2024)

Region Nordjylland bemærker, at ”alvorlig sygdom” bør tilføjes som en særskilt kategori under §

1, stk. 1, for at tilsikre de juridiske betingelser i tilfælde af udrykningskørsel ved alvorlig sygdom.

Kommentar:

Færdselsstyrelsen bemærker at, tilfælde af alvorlige sygdomme ikke medfører behov for

udrykningskørsel. I tilfælde, hvor en person med alvorlige sygdom har behov for akut behandling,

vil situationen falde under personredning i § 1, stk. 1, nr. 2, om personredning. Kommentaren

giver således ikke anledning til ændring af § 1.

3. Udrykning til opretholdelse af kritisk infrastruktur (Tilføjet den 8. oktober 2024)

Danske Beredskaber bemærker, at det lægges til grund, at et hensyn til retablering og/eller

beskyttelse af kritisk infrastruktur er omfattet af § 1. Kritisk infrastruktur kan være tog, lufthavne,

havne, energiforsyning, kommunikationstjenester mv., og hvis der er uheld på disse, kan der

være risiko for brand eller personskade. Skadevirkning vil typisk være afledte konsekvenser i

form af manglende forsyning, manglende kommunikation, og deraf opstået skade eller fare

derfor, samt fare for ikke at kunne tilkalde hjælp ved separat skade. Begrebet vil også skulle

dække en række vitale operatører, der skal komme ud og hjælpe ved hændelsen, fx en

ressourceperson eller speciel teknisk bistand, fx til at løfte meget tungt materiel, lukke for gas,

strøm eller lignende. På området har nogle aktører en udrykningstilladelse, og andre har ikke. I

alle situationer har beredskabet brug for hurtig assistance. Hensynet til opretholdelse af kritisk

infrastruktur anses som et udrykningsrelevant hensyn.

Kommentar:

Færdselsstyrelsen bemærker, at behovet for at foretage udrykningskørsel i forbindelse med

opretholdelse af kritisk infrastruktur, som er omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 7, om

varetagelse af udrykningskørsel, når det er nødvendigt af hensyn til afværgelse af omfattende

skader i øvrigt, skal overvejes og inddrages i vejledningen om udrykningskørsel i det omfang, det

anses som relevant.

4. Udrykning til miljøuheld (Tilføjet den 8. oktober 2024)

Danske Beredskaber bemærker, at brand- og redningsopgaver er samlet og ”forureningsuheld”

slettet. Danske Beredskaber foreslår at tilføje udtrykket ”miljøuheld”, da formuleringen så er i tråd

med beredskabslovens ordlyd om de opgaver, som beredskabet varetager. En fjernelse af

”forureningsuheld” kan blive fejltolket som en fjernelse af muligheden for at køre udrykningskørsel

til miljøuheld, hvis man alene læser udrykningsbekendtgørelsen.

Kommentar:

Side 2 (11)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 38: MFU spm. om, hvorfor indholdet fra Danske Beredskabers høringssvar ikke er efterkommet

Færdselsstyrelsen bemærker, at ”forureningsuheld” genindsættes i bekendtgørelsens § 1 med

det formål at forebygge tvivl om, hvorvidt udrykningskørsel må foretages i forbindelse med

afværgelse af omfattende skader i forbindelse med forureningsuheld.

5. Udrykningsaktører (Tilføjet den 8. oktober 2024)

Danske Beredskaber bemærker, at muligheden for en hvilken som helst offentlig myndighed i

medfør af den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 6, selv vurderer, hvorvidt betingelserne for

udrykningskørsel er opfyldt, er for vidtgående, og kan medføre brud på trafiksikkerheden, hindre

fremkommelighed for redningstjeneste, politi og ambulancer, samt skabe mistillid til

udrykningskørsel i befolkningen. Det tænkte eksempel kan være det lokale kommunale bibliotek,

hvis lager med bøger repræsenterer en større andel af bibliotekets budgetter, måske endda af

kommunens budgetter, og derfor gør det relevant med udrykning for at hindre ’omfattende

skader’, hvis lageret trues af regn fra et hullet tag. Endvidere kan det være hensigtsmæssigt at

definere, hvornår en enhed er ’offentlig myndighed’, fx med tanke på forskellige

forsyningsselskaber, renovationsselskaber, transportselskaber m.v.

Danske Beredskaber finder det hensigtsmæssigt at afgrænse kredsen af udrykningsberettigede

aktører, eller som minimum skærpe krav og hensyn i særligt den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 7.

Danske Beredskaber bemærker derudover, at i § 2, stk. 1, nr. 3, anføres ”det statslige eller

kommunale redningsberedskab”. Formuleringen bør rettelig være ”det statslige og det

kommunale redningsberedskab”, idet den ene parts udrykningskørsel ikke udelukker den anden

parts ditto.

Kommentar:

Færdselsstyrelsen bemærker, at den offentlige myndighed ifølge bestemmelsens ordlyd kan

foretage udrykningskørsel som led i varetagelsen af myndighedens opgaver. Der er således ikke

tale om varetagelse af interesser, idet myndigheden alene kan foretage udrykningskørsel i

tilfælde, hvor der er tale om varetagelse af myndighedens opgaver.

Bemærkningen om, at bekendtgørelsen skal afgrænse begrebet ”offentlig myndighed”, findes

overflødig, idet bekendtgørelsen afgrænser muligheden for at foretage udrykningskørsel til en

offentlig myndighed, der som led i myndighedens varetagelse af sine opgaver, foretager

udrykningskørsel, hvilket afgrænser de offentlige myndigheder, som er omfattet af

bestemmelsen.

Bemærkningen om, at der i § 2, stk. 1, nr. 3, skal anføres ”det statslige og det kommunale

redningsberedskab”, i stedet for ”eller” tages til efterretning, og bekendtgørelsen rettes i

overensstemmelse hermed. Derudover ændres "eller" i § 2, stk. 1, nr. 5, også til ”og” med samme

begrundelse.

6. Ambulancer

Dansk Erhverv bemærker, at et køretøj ikke kan registreres som ambulance uden, at det har

udrykning. Liggende sygetransport vil fx blive udfordret her, da køretøjerne er registeret som

ambulancer, men ikke skal køre med udrykning. Der kan opstå situationer, hvor et køretøj ikke vil

Side 3 (11)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 38: MFU spm. om, hvorfor indholdet fra Danske Beredskabers høringssvar ikke er efterkommet

kunne registreres som ambulance, fordi det ikke har en erklæring, og samtidig ikke kan få en

erklæring, fordi det ikke er registeret som ambulance. Hertil kommer at køretøjer, der er i drift

som ambulancer, fx i lufthavne, så vidt Dansk Erhverv kan se, ikke vil falde ind under

erklæringsmuligheden. De pågældende køretøjer vil så skulle under den 2-årige tilladelse nævnt i

§ 2, stk. 3. Der opfordres til, at der gives adgang til brug af elektroniske erklæringer.

Kommentar:

Færdselsstyrelsen bemærker, at ambulancer som udgangspunkt er typegodkendt, og som følge

heraf registreres som ambulance uden forudgående godkendelse. Hvis køretøjet ikke er

typegodkendt som ambulance, skal køretøjet godkendes forud for registrering. Et køretøj kan

alene godkendes som udrykningskøretøj, når køretøjets ejer eller bruger fremviser en erklæring

eller en tilladelse hos synsvirksomheden, eller hvis ejer eller bruger er en myndighed omfattet af

§ 2, stk. 1.

7. Erklæringen (Tilføjet den 8. oktober 2024)

Region Hovedstaden bemærker, at liberaliseringen af tilladelseskravet på det præhospitale

område giver anledning til bekymring for om respekten for udrykningssignaler udvandes. Det kan

være vanskeligt at manøvrere igennem trafikken for de præhospitale køretøjer, så hvis borgerne

oplever, at udrykningskørsel ikke bruges, hvor der er sundhedsfagligt belæg, vil det mindske

respekten for udrykningskørsler som helhed.

Kommentar:

Færdselsstyrelsen bemærker, at liberaliseringen alene gælder tilladelseskravet ikke

betingelserne for, hvornår udrykningskørsel må foretages eller for den faktiske udrykningskørsel.

Hvorfor styrelsen ikke er enig i Region Hovedstadens bekymring om, at liberalisering af

tilladelseskravet medfører udvanding af respekten for udrykningssignaler.

8. Uddannelseskrav (Tilføjet den 8. oktober 2024)

Danske Beredskaber bemærker, at det kan være hensigtsmæssigt og proportionalt at kræve en

mere formel uddannelse i udrykningskørsel. Det vurderes ikke forsvarligt at basere

instruktionspligten i udrykningskørsel udelukkende på en teoretisk gennemgang, hvorfor Danske

Beredskaber savner mulighed for på lige fod med politiet at kunne gennemføre udrykningskørsel i

forbindelse med øvelses- og uddannelsesaktiviteter.

Kommentar:

Færdselsstyrelsen bemærker at hensigtsmæssigheden og proportionalitet i at kræve en formel

uddannelse i udrykningskørsel har været fremført før. Det er konkluderet, at et krav om en særlig

uddannelse for førere af udrykningskøretøjer ikke kan indgå i denne opdatering af

udrykningsbekendtgørelsen, da et krav om uddannelse vil kræve, at der fastsættes regler om

kravets indhold, uddannelsens indhold, godkendelse af uddannelsessteder (herunder private

udbydere), godkendelse af instruktører, krav om prøvens karakter m.v. Af samme årsag

indeholder bekendtgørelsens i § 2, stk. 2, alene et krav om, at den, der varetager

Side 4 (11)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 38: MFU spm. om, hvorfor indholdet fra Danske Beredskabers høringssvar ikke er efterkommet

udrykningsopgaven, skal sikre, at føreren af udrykningskøretøjet er underlagt instruks om

udrykningskørslen.

9. Tilladelse til udrykningskørsel (Tilføjet den 8. oktober 2024)

Danske Beredskaber bemærker, at de er uforstående overfor, at Færdselsstyrelsens mulighed for

at udstede udrykningstilladelser ikke er mere generelt formuleret, så beføjelsen kan favne andet

end ambulancekørsel. Danske Beredskaber foreslår at slette henvisningen til § 1, stk. 1, nr. 2, så

der i stedet alene henvises til hele § 1, stk. 1, og endvidere at slette ”med ambulance”, eller

subsidiært at skrive ”f.eks. med ambulance”.

Kommentar:

Færdselsstyrelsen bemærker, at bestemmelsen i § 2, stk. 3, omhandler muligheden for

udstedelse af udrykningstilladelse til udrykningsaktører, som varetager opgaver, som følger af

anden lovgivning eller er pålagt som et vilkår i en offentlig myndigheds afgørelse. Vi har på

baggrund af tidligere erfaringer konkluderet, at der alene er lovkrav eller stilles vilkår om

tilstedeværelse af ambulance, f.eks. i forbindelse med motorløb på bane og til andre

arrangementer.

I bekendtgørelsens § 12 er der tilføjet en dispensationsbestemmelse, hvorefter styrelsen kan

dispensere fra reglerne i bekendtgørelsen, når ganske særlige forhold gør sig gældende.

Dispensationsbestemmelsen kan anvendes, hvis der skulle vise sig ansøgning om

udrykningstilladelse til en anden type udrykningskøretøj end en ambulance, når øvrige

betingelser er opfyldt.

10. Ændringer i tilladelsesordningen

Morten Christiansen bemærker, at bekendtgørelsesudkastet vil forringe hans virksomheds

konkurrencevilkår. Virksomheden har i dag en generel udrykningstilladelse til autohjælpskøretøjer

uden aftale med en offentlig myndighed. Med bekendtgørelsesudkastet vil virksomhedens

tilladelse ikke blive fornyet ved udløb, da den ikke har kontrakt med en myndighed.

Virksomheden har egen vagtcentral, hvor assistancekald disponeres. Virksomheden har ikke

kontrakt med nogen om decideret udrykningskørsel, men bruges ofte til det (Falck, som har

kontrakt med Vejdirektoratet, bruger os til fremkørsel til færdselsuheld på motorvejene, og

Assist24 bruger hans virksomhed, hvis de får et assistancekald hvor politi på stedet eller via

politikredsen anmoder om autohjælpsbil fremkørsel med udrykning). Det sker også, at politiet

kontakter virksomheden, som er dem der oftest er først fremme ved færdselsuheld på

motorvejen, og hvor havarist/skadelidte fortæller politiet, at de har rekvireret assistance hos hans

virksomhed og politiet nu beder om fremkørsel med udrykning. Her er der ikke tale om noget

kontrakt eller aftale, men blot et behov som virksomheden i dag kan opfylde. At virksomheden i

dag har udrykningstilladelse, udrykningsmonteret biler og trænet personale betyder, at

virksomheden kan tilbyde sig til disse opgaver. At virksomheden ikke længere kan få fornyet

deres tilladelse betyder, at udrykningsopgaver vil gå til andre aktører.

Ydermere vil virksomhedens medarbejdere være ringere stillede end deres kollegaer fra

konkurrerende firmaer, som har en aftale med en myndighed, da virksomhedens medarbejdere

Side 5 (11)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 38: MFU spm. om, hvorfor indholdet fra Danske Beredskabers høringssvar ikke er efterkommet

ikke vil være beskyttet af blå blink ved akutte hændelser fx færdselsuheld, hvor akut afspærring

er nødvendigt.

Kommentar:

Færdselsstyrelsen bemærker, at udrykningskørsel er en myndighedsopgave, hvorfor der alene

kan foretages udrykningskørsel, når kørslen sker på baggrund af en aftale om varetagelse af en

myndigheds udrykningsopgaver. En udrykningsaktør bør derfor altid have en formel aftale om

varetagelse af udrykningsopgaver. Færdselsstyrelsen er bekendt med, at såvel Vejdirektoratet og

politiet har aftaler med udrykningsaktører, ligesom Falck, som har aftaler med offentlige

myndigheder, der indgår aftaler med underleverandører om varetagelse af udrykningsopgaver.

Den anførte udfordring kan derfor løses ved, at virksomheden formaliserer samarbejdet med

Falck og politiet, hvorefter der kan udstedes en erklæring om aftale om udrykningskørsel.

Færdselsstyrelsen kan efter en konkret vurdering udstede en dispensation til at foretage

udrykningskørsel, indtil de nødvendige formelle aftaler foreligger i medfør af bekendtgørelsens §

12.

11. Uddannelseskrav

3F bemærker, at udrykningskørsel stiller store krav til føreren af brand- og redningskøretøjer.

Både på ambulancebehandleruddannelsen og på politiskolen bliver eleverne undervist i

udrykningskørsel, men for brand- og assistancetjenesten er det op til de enkelte operatører og

beredskaber, om de ønsker at uddanne deres medarbejdere i udrykningskørsel. Af hensyn til

trafiksikkerheden mener 3F derfor, at det bør præciseres i udrykningsbekendtgørelsen, at alle

førere af udrykningskøretøjer skal have et brugbart udrykningskursus i et køretøj af den rette

tyngde. Og i forlængelse heraf bør der være krav om vedligeholdelseskursuser.

TUR bemærker, at det kan overvejes at fremsætte et generelt uddannelseskrav til alle chauffører,

der udfører udrykningskørsel efter udrykningsbekendtgørelsens § 1, hvilket vil øge sikkerheden

ved gennemførelse af udrykningskørsel, da kørslen i forvejen naturligt er mere risikobetonet end

almindelig kørsel i trafikken.

Kommentar:

Færdselsstyrelsen bemærker, at bekendtgørelsen ikke tidligere har indeholdt krav til uddannelse,

og den nye bekendtgørelse ændrer ikke herved. Færdselsstyrelsen er opmærksom på

udfordringen med manglende formelle kvalifikationskrav til udrykningschauffører.

Kvalifikationskrav vil kræve en analyse og fastsættelse af regler om indholdet af et

kvalifikationskrav, herunder om godkendelse af uddannelsesindhold, indhold af prøve og

godkendelse af uddannelsesinstitutioner m.v. Det er derfor ikke muligt at tilføje et

kvalifikationskrav i den aktuelle opdatering af udrykningsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsens § 2,

stk. 2, har et krav om, at den, der varetager udrykningsopgaven, skal sikre, at føreren af

udrykningskøretøjet er underlagt instruks om udrykningskørslen.

12. Øvelses- og uddannelseskørsel (Opdateret den 8. oktober 2024)

Side 6 (11)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 38: MFU spm. om, hvorfor indholdet fra Danske Beredskabers høringssvar ikke er efterkommet

TUR bemærker, at det tidligere har været på tale, at alle skal kunne udføre uddannelses- og

øvelsesaktiviteter ved udrykningskørsel. Det er vigtigt for alle aktørerne i beredskabet at kunne

øve udrykningskørsel, såvel under uddannelse, som i forbindelse med øvelsesaktivitet. Dette er

tidligere berørt i pkt. 3. under kommentar, i høringsnotat fra Færdselsstyrelsen: Sagsnr.:

TS20000-00427 af 18-06-2021.

Der kan med fordel beskrives formelle krav til instruktører med krav til kørekortskategorier,

køreteknisk uddannelse og evt. pædagogiske kompetencer.

Ligeledes bør der beskrives ruter, der på offentlig vej er egnet til gennemførelse af uddannelsen

samt godkendt af politi og vejmyndighed til anvendelsen. Der kan evt. fremsættes krav til booking

af ovennævnte samt afmærkning/varsel ifm. kørslen.

Køretøjer, der anvendes til uddannelsen, skal desuden leve op til de krav, der er til

udrykningskøretøjer.

Danske Beredskaber bemærker, at der udelukkende gives politiet mulighed for at lave praktiske

øvelser i udrykningskørsel. Danske Beredskaber finder det problematisk, at det ikke er muligt for

andre myndigheder/sektorer at gennemføre øvelses- og uddannelsesaktiviteter med

udrykningskørsel. Det kan være en nødvendig del af træningen af den enkelte chauffør, og af stor

betydning fx i forbindelse med afprøvning af beredskabsplaner og mødeplaner.

Kommentar:

Færdselsstyrelsen bemærker, at et kvalifikationskrav til føreren af udrykningskøretøjet vil

forudsætte en analyse og fastsættelse af særlige regler om indhold af kvalifikationskrav, herunder

godkendelse af uddannelsesindhold, indhold af prøve og godkendelse af

uddannelsesinstitutioner m.v. Derfor medtages det ikke i den aktuelle opdatering af

udrykningsbekendtgørelsen.

Færdselsstyrelsen bemærker derudover, at Danske Beredskabers bemærkning om behovet for at

kunne foretage udrykningskørsel på lige fod med politiet, jf. § 10, kan ikke afklares i forbindelse

med denne opdatering af udrykningsbekendtgørelsen, da en tilføjelse til bestemmelsen om

udrykningskørsel i forbindelse med øvelses- og uddannelsesaktiviteter vil kræve en forudgående

analyse og politisk afklaring.

13. Udenlandske udrykningskøretøjer

Interreg 6A projekt ”DanGer112” bemærker, at der med implementering af den nye

bekendtgørelses bestemmelser om anerkendelse af udenlandske udrykningskøretøjer, der

samarbejder med danske beredskabsmyndigheder, er kommet en løsning på en administrativ

barriere, for den grænseoverskridende hjælp, til gavn for borgere, business og besøgende.

14. Blokvogne og mobilkraner

DTL opfordrer til, at der indføres mulighed for at godkende blokvogne og mobilkraner til

udrykningskørsel. Gennem mange år har flere af denne type køretøjer været i drift som

udrykningskøretøjer, fordi de er vigtige ved hurtig og eventuel livsvigtig oprydning efter både

Side 7 (11)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 38: MFU spm. om, hvorfor indholdet fra Danske Beredskabers høringssvar ikke er efterkommet

færdselsuheld og uheld på banenettet. Specifikt handler det især om meget store

lastbilmonterede kraner, hvor egenvægten medfører, at køretøjet vejer mere end 42 tons og

derfor kun kan godkendes som blokvogn/mobilkran. Med den nuværende ordning er det en

omstændig og besværligt procedure at få køretøjet godkendt, selv om det er bygget til at køre

med højere hastighed end 60 km/t og i øvrigt opfylder alle betingelserne samt er udstyret med

blåt blink m.v. Den nævnte type kan selvfølgelig ikke anvendes til nogen form for godstransport.

Dansk Erhverv bemærker, at der bør gives mulighed for, at blokvogne og mobilkraner kan

godkendes til udrykningskørsel. Disse køretøjer er vigtige fx i forbindelse med uheld med tunge

køretøjer eller ifm. uheld på bane og det er derfor hensigtsmæssigt at de gives mulighed for at

komme hurtigst muligt frem.

Kommentar:

Færdselsstyrelsen bemærker, at en mulighed for at godkende blokvogne og mobilkraner til

udrykningskørsel forudsætter undersøgelser af behovet herfor og konsekvenserne heraf i

samarbejde med andre relevante myndigheder, herunder Vejdirektoratet. De tunge køretøjer er

ofte omfattet af særlige regler om særtransport, og kombinationen af de særlige regler om

udrykningskørsel og reglerne om særtransport, herunder de hensyn, der ligger til grund for

reglerne, medfører en række komplekse udfordringer, som forudsætter en grundig undersøgelse.

Færdselsstyrelsen er aktuelt i dialog med Vejdirektoratet om kompleksiteten af kombinationen af

særtransporter og udrykningskørsel.

15. Afmontering af lygtebroer (Tilføjet den 8. oktober 2024)

Danske Beredskaber bemærker, at lygtebroer med udrykningssignaler på motorkøretøjer, der

tilhører politiet eller det statslige redningsberedskab, og som er godkendt til udrykningskørsel,

kan afmonteres ved anden form for kørsel end udrykningskørsel.

De kommunale redningsberedskaber bør også være omfattet af denne bestemmelse.

Kommentar:

Færdselsstyrelsen bemærker, at efter telefonisk kontakt til Danske Beredskaber om belysning af

det kommunale beredskabs behov for afmontering af lygtebroer, er det konkluderet, at der ikke

består et behov herfor. Det er aftalt, at styrelsen ser bort fra denne bemærkning.

16. Færdselsregler (Tilføjet den 8. oktober 2024)

Region Midt bemærker, at de er enige i præciseringen af bekendtgørelsens § 8 om

færdselsregler under udrykningskørsel.

17. Udrykningskørsel på cykel (Tilføjet den 8. oktober 2024)

Region Hovedstaden bemærker, at der kan være events, hvor det vil hjælpe det præhospitale

personale at gøre brug af en cykel i stedet for et større køretøj ift. at nå frem til et skadessted,

derfor foreslås det at tilføje sundhedsberedskabet til § 11, stk. 3.

Side 8 (11)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 38: MFU spm. om, hvorfor indholdet fra Danske Beredskabers høringssvar ikke er efterkommet

Kommentar:

Færdselsstyrelsen bemærker, at bestemmelserne i § 11 omhandler særlige regler for politiets

kørsel i forbindelse med patruljering under påtrængende politimæssige opgaver eller lignende.

Det præhospitale personale udfører ikke en type opgaver, som kan sidestilles hermed, hvorfor

bestemmelsen i § 11, stk. 3, ikke findes at være anvendelig for det præhospitale personales brug

af cykel i forbindelse med varetagelsen af opgaver.

Side 9 (11)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 38: MFU spm. om, hvorfor indholdet fra Danske Beredskabers høringssvar ikke er efterkommet

Bilag 1

3F Fagligt Fælles Forbund

ATAX Arbejdsgiverforening for persontransport

ATL - Transportens arbejdsgivere

Banedanmark

Beredskabsstyrelsen

Danske Beredskaber

Dansk Erhverv

Dansk PersonTransport (DPT)

Danske Regioner

Danske Speditører

Danske Synsvirksomheder

Datatilsynet

DI - Dansk Industri

DI Transport

Direktoratet for Kriminalforsorgen

DTL - Danske Vognmænd

DTL's arbejdsgiverforening

Erhvervsstyrelsen (OBR)

FDL - Frie Danske Lastbilvognmænd

FDM (Forenede Danske Motorejere)

Forsvarets Færdselscenter

ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

Justitsministeriet

KL - Kommunernes Landsforening

Landbrug & Fødevarer

Motorstyrelsen

Rigsadvokaten

Rigspolitiet

Rådet for Sikker Trafik

Side 10 (11)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 38: MFU spm. om, hvorfor indholdet fra Danske Beredskabers høringssvar ikke er efterkommet

Skatteministeriet

Sundhedsstyrelsen

Trafikstyrelsen

Transporterhvervets Uddannelser (TUR)

Vejdirektoratet

Side 11 (11)