Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
8. januar 2025
2024-4600
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 24. oktober 2024 stillet følgende
spørgsmål (TRU alm. del) til transportministeren og indenrigs- og
sundhedsministeren, som jeg hermed skal besvare:
Spørgsmål nr. 34:
Vil ministrene kommentere på materialet fra Dansk Søvnapnø For-
enings foretræde den 22. oktober 2024, jf. (Folketingsåret 2023-
24) TRU alm. del
–
bilag 348 ? Vil ministrene i den forbindelse re-
degøre for, hvordan de gældende vejledninger på området skal for-
stås og efterleves, og vil ministrene samtidig redegøre for, om
Færdselsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed sagsbehand-
ling sker i overensstemmelse med vejledningerne, herunder om der
foretages en retfærdig sagsbehandling af personer med dokumen-
teret velbehandlet søvnapnø, så de ikke pålægges unødige fornyel-
ser af deres kørekort, jf. bl.a. de konkrete eksempler fremhævet i
det fremsendte materiale.
Svar:
Da reglerne om kørekort hører under mit myndighedsområde, vil
jeg efter aftale med indenrigs- og sundhedsministeren, som har bi-
draget til svaret, besvare spørgsmålet.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, der har oplyst
følgende om reglerne for ansøgning om kørekort, når man har
søvnapnø, samt sagsbehandlingstiderne:
”Når en lægeattest, der vedlægges en ansøgning om kørekort,
inde-
holder oplysninger om eksempelvis neurologiske sygdomme såsom
søvnapnø, skal Færdselsstyrelsen vurdere, hvorvidt ansøgeren op-
fylder de helbredsmæssige betingelser for udstedelse af kørekort og
efterfølgende træffe afgørelse herom.