Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
24. oktober 2024
2024-4257
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 2. oktober stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 3:
Vil ministeren redegøre for, hvordan det kan gå til, at Sparkær ved
Viborg fik et trinbræt i 2022, idet denne får en dårligere score end
Gadbjerg, jf. at begge byer har samme passagerpotentiale. Betyder
dette, at det således godt kan betale sig at lave et trinbræt i Gad-
bjerg også? Spørgeren gør i den forbindelse opmærksom på, at
Gadbjerg i perioden 2016-2021 er vokset med 8,4 %, hvilket er 4.
mest i Vejle Kommune og at Vejle by til sammenligning er vokset
med 7,3 %.
Svar:
I forbindelse med aftale om genudbud af togtrafikken i Midt- og
Vestjylland af 9. juni 2017 (Venstre, Liberal Alliance, Det Konser-
vative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternati-
vet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) blev det besluttet,
at udbuddet skulle udformes sådan, at den kommende operatør var
forpligtet til at betjene op til fem nye stationer (Jerne, Laurbjerg,
Stilling, Tvis og Sparkær), såfremt de måtte blive anlagt i udbud-
dets løbetid.
I 2022 besluttede et flertal i Folketinget, at Viborg Kommune for
egne midler kunne anlægge en station i Sparkær.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen