Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del
Offentligt
3002735_0001.png
Folketingets Transportudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-1953
Den 7. april 2025
Transportudvalget har i brev af 11. marts 2025 stillet transportministeren og mig følgende spørgsmål
nr. 256 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare på vegne af os begge. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Leila Stockmarr (EL) og Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 256
”Vil
ministrene sikre, at de data og målinger af luftforureningen med ultrafine partikler, som
Københavns Lufthavn besidder, gøres offentligt tilgængelige, så borgerne i området har adgang til
samme viden om forureningen som lufthavnen? Vil ministrene desuden sikre, at målingerne
offentliggøres hyppigt
gerne dagligt
med timebaserede opgørelser i stedet for vægtede gennemsnit,
samt at de tilgængeliggøres digitalt med repræsentative målepunkter?”
Svar
Jeg ser med stor bekymring på de niveauer af ultrafine partikler, som er målt omkring Københavns
Lufthavn, og jeg forstår til fulde den bekymring, som målingerne har vakt. Sammen med Tårnby
Kommune har vi med de gennemførte målekampagner fået et solidt grundlag og viden om niveauerne
af ultrafine partikler på lufthavnens område og i nærområderne.
Ift. adgang til data fra Københavns Lufthavns målinger på lufthavnens areal, har jeg bedt
Miljøstyrelsen, som er tilsynsmyndighed for Københavns Lufthavn, om et bidrag. Miljøstyrelsen svarer
bl.a. følgende:
”Miljøstyrelsen har ved påbud af 28. august 2024 meddelt krav om, at Københavns Lufthavn skal måle
og foretage emissionsopgørelse af ultrafine partikler ved lufthavnens to målestationer. Resultater fra
målingen samt emissionsopgørelsen skal afrapporteres én gang årligt til Miljøstyrelsen. Der er ved
vilkårsfastsættelsen i påbuddet taget udgangspunkt i styrelsens overordnede forpligtelse, jf.
miljøbeskyttelsesloven til at sikre forebyggelse og bekæmpelse af luftforurening, hvor
moniteringsvilkår, der beskriver niveauet af luftforurening fra lufthavnen, indgår som et led i dette
arbejde.
I spørgsmål 256 fremsættes der et ønske om, at måledata fra Københavns Lufthavns målestationer
gøres offentligt tilgængelige og gerne på daglig basis. Der er ikke i miljøbeskyttelsesloven eller i
vilkårene i den gældende miljøgodkendelse hjemmel til, at Miljøstyrelsen påbyder Københavns
Lufthavn den ønskede løbende offentliggørelse. Et påbud om løbende offentliggørelse af måledata vil
kræve en vilkårsændring, men Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er hjemmel til et sådant nyt vilkår.”
Ift. måling af ultrafine partikler på arealer uden for lufthavnens areal er Miljøstyrelsen ved at revidere
overvågningsprogrammet for luftkvalitet som følge af, at luftkvalitetsdirektivet netop er blevet
revideret. Et af de nye krav i direktivet er overvågning af ultrafine partikler, formålet med disse
målinger er at tilvejebringe tilstrækkelige oplysninger på steder, hvor der forekommer høje
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om ministrene vil sikre, at de data og målinger af luftforureningen med ultrafine partikler, som Københavns Lufthavn besidder, gøres offentligt tilgængelige
koncentrationer af UFP, som hovedsagelig påvirkes af kilder fra luft-, vand- eller vejtransport (f.eks.
lufthavne).
Aarhus Universitet står for den konkrete overvågning af luftforening i Danmark, og Miljøstyrelsen er i
dialog med universitet om, hvordan der bedst sikres den nødvendige kortlægning af ultrafine partikler
både i forhold til de nationale behov og det nye direktiv. Jeg afventer et samlet oplæg fra
Miljøstyrelsen om dette.
Samtidig vil Miljø- og Ligestillingsministeriet gå i dialog med Københavns Lufthavn om
offentliggørelse af måledata med det formål er at finde en løsning, hvor offentligheden løbende kan få
adgang til relevante informationer.
Magnus Heunicke
/
Morten Pedersen
2