Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
8. april 2025
2025-1389
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 11. marts 2025 stillet miljøministe-
ren og mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed
skal besvare på vegne af os begge. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Leila Stockmarr (EL) og Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 254:
Vil ministrene på baggrund af bl.a. den forestående redegørelse om
internationale erfaringer med at afhjælpe forurening med ultrafine
partikler fra fly indkalde Folketingets partier til drøftelser om mu-
lige tiltag? Vil ministrene i den forbindelse medtage og behandle
hver af de konkrete forslag, som 3.000 ansatte i Københavns Luft-
havn har stillet i december 2024 for at mindske partikelforurenin-
gen fra Københavns Lufthavn, jf. artiklen ”Ansatte vil have luft-
havn til at gøre mere for at mindske luftforurening” bragt af DR.dk
den 28. december 2024? Vil ministrene ligeledes medtage og be-
handle hver af de konkrete forslag fra Borgergruppen mod Luft-
havnsforurening, som blev fremlagt som bilagsmateriale til samrå-
det den 27. februar, jf. TRU alm. del
–
bilag 119? Og vil ministrene
oplyse, hvornår ministrene i givet fald vil indkalde til drøftelser
med partierne?
Svar:
Danmark er en lille, åben økonomi, som skaber en stor del af vores
velstand gennem handel med omverdenen. Det har derfor stor be-
tydning at have en veldreven, international lufthavn nær vores ho-
vedstad. Ligesom med anden infrastruktur kan det desværre ikke
undgås, at brugen af lufthavnen skaber miljøgener for nærliggende
områder. Jeg er derfor optaget af at minimere de miljømæssige ge-
ner så meget som muligt under hensyntagen til det samfundsmæs-
sige behov for mobilitet.
På længere sigt forventes det at grønne brændstoffer (f.eks. SAF)
kan reducere udledningen af ultrafine partikler.
Regeringen er åben for at se på, om der på kortere sigt er tiltag,
som vil være med til at nedbringe udledningen af partikler. Vi er