Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
1. april 2025
2025-1375
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 10. marts 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 250:
Vil ministeren bekræfte, at regeringen vil arbejde for at forhindre,
at der som konsekvens af PostNords udmelding om stop for hånd-
tering af breve vil opstå privat monopol på omdeling af brevpost,
og hvad vil ministeren konkret gøre for at forhindre dette?
Svar:
Brevmængden har som følge af digitaliseringen været for nedadgå-
ende gennem mange år. I 1999 håndterede PostNord Danmark ca.
1,46 mia. breve, mens virksomheden forventes at håndtere ca. 85
mio. breve i 2025, en reduktion på 94 procent.
På det tidspunkt, hvor den politiske aftale bag postloven blev ind-
gået i 2023, kunne man også se for sig, at denne nedgang ville fort-
sætte, for til sidst at nå et niveau, hvor der ikke længere var grund-
lag for at drive en ren brevforretning. Det punkt er nu nået, og
PostNord Danmark har derfor meldt ud, at virksomhedens brev-
omdeling ophører fra 1. januar 2026. Dao vil derfor fremover være
den landsdækkende postvirksomhed, som leverer breve.
Ingen monopoler, hverken offentlige eller private, er noget at
stræbe efter. Det betyder dog ikke, at der vil blive indført et stats-
støttet brevmarked i Danmark. Det ville ikke være en hensigtsmæs-
sig løsning. En eventuel økonomisk understøttelse af PostNord
Danmark for at skabe en kunstig konkurrencesituation ville desu-
den næppe være forenelig med EU-retten.
Jeg ser i øvrigt for mig, at vi på sigt vil bevæge os hen imod, at
breve- og pakker i praksis bliver til ét produkt -
”forsendelser”-
og
at vi dermed igen får øget konkurrencen. Allerede i dag tilbyder
postvirksomhederne
”flade pakker” –
altså breve der sendes som
pakker med de fordele det giver i forhold til leveringstider mv.