Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del
Offentligt
2979974_0001.png
Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
20. februar 2025
2025-699
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 29. januar 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 192:
Hvad vil ministeren gøre for, at Færdselsstyrelsen nedbringer sags-
behandlingstiden på udstedelse af chaufførkort, der pt. er på 12
uger for ukomplicerede sager?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, der har oplyst
følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Sagsbehandlingstiden er pr. 4. februar 9 uger for nyudstedelser
af chaufførkort og 10 uger og 1 dag fornyelser af chaufførkort.
Sagsbehandlingstiden er faldende.
Færdselsstyrelsen har tilført området ekstra ressourcer, og der
arbejdes kontinuerligt med procesoptimering. Fra 6. januar 2025
til 4. februar 2025 er sagsbehandlingstiden således faldet med 17
dage for fornyelse af chaufførkort og 19 dage for nyudstedelse af
chaufførkort. Færdselsstyrelsen forventer at kunne overholde sit
servicemål igen fra primo marts 2025.
Endelig har Færdselsstyrelsen indgået en samarbejdsaftale med
Styrelsen for patientsikkerhed. Sidstnævnte er for også at ned-
bringe sagsbehandlingstiden for de komplicerede sager.”
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen