Folketingets Transportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. november 2024
Besvarelse af spørgsmål 19 alm. del stillet af udvalget den 10. oktober
2024 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål:
Mener ministeren, det er rimeligt, at mindre færgeselskaber skal tynges af
dispensationsprocedurer hos Søfartsstyrelsen med den usikkerhed og den
administrative byrder, der følger, som når de eksempelvis skal søge om
dispensation fra international lovgivning om høje krav til f.eks. toiletfaci-
liteter trods korte overgange? Og vil ministeren indhente oplysninger fra
Norge, Sverige og Finland om, hvordan man der balancerer disse krav i
forhold til mindre færgeselskaber i indenrigsfærgefarten?
Svar:
Ethvert passagerfartøj skal inden det tages i drift have godkendelser af
både konstruktion, udrustning, bemanding mv., så der er vished for, at
sikkerheden er i orden. Hvis rederiet ønsker dispensation fra reglerne,
skal der redegøres for, at sikkerheden er i orden. Dette ville også gælde,
hvis der var særlige regler for et lokalt farvandsområde, som rederiet øn-
skede at fravige.
Jeg mener derfor, at der med de nuværende regler er en passende balance
mellem sikkerhed, som det vigtigste, og rederiernes mulighed for at tage
nye løsninger i brug.
Med hensyn til oplysninger fra Norge, Sverige og Finland har Søfartssty-
relsen forespurgt søfartsmyndighederne i disse lande. Jeg vil vende tilba-
ge med oplysningerne fra Norge, Sverige og Finland, når svarene forelig-
ger.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk