Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
12. februar 2025
2025-682
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 28. januar 2028 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 189:
Hvor mange flere anlægslove forventer ministeren, at Folketinget
skal vedtage, såfremt lovforslaget om ændring af lov om offentlige
veje m.v. (Forenkling af sagsgange ved vejmyndighedens dispositi-
oner over offentlige veje og private fællesveje m.v.) bliver vedtaget,
og kommunerne dermed ikke længere lokalt kan beslutte f.eks. at
ændre en større vej for at undgå alvorlige trafikulykker, og ministe-
riet ikke har nogen dispensationsmulighed, hvorfor en anlægslov
vil være eneste mulighed?
Svar:
Jeg deler ikke opfattelsen af, at lovforslaget vil indebære, at flere
anlægslove vil skulle vedtages af Folketinget.
En anlægslov fastlægger de nødvendige rammer og betingelser for
statslige anlægsprojekter, f.eks. broer og jernbaner, og skal sikre, at
den for samfundet nødvendige infrastruktur kan realiseres.
Det ændrer lovforslaget ikke på. Lovforslagets regler vil ikke finde
anvendelse for færdselsindskrænkninger, der etableres ved egent-
lige anlægsmæssige foranstaltninger, hverken i statsligt eller kom-
munalt regi.
Færdselslovens regler om etablering af færdselsindskrænkninger,
særligt afspærring af veje, gælder således kun, hvis afspærring
etableres ved afmærkning eller opsætning af bomme. Sker