Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del
Offentligt
2976856_0001.png
Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
10. februar 2025
2025-557
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. januar 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 184:
Vil ministeren kommentere på materialet fra foretræde i Trans-
portudvalget med Borgere mod lufthavnsforurening vedr. støj- og
luftforurening ved Københavns Lufthavn, herunder kommentere
på det konkrete forslag om f.eks. at lade elbusser køre passagerer
til fjernereliggende flyholdepladser, jf. TRU alm del
bilag 65?
Svar:
Jeg er som transportminister optaget af at finde den rette balance
mellem samfundets behov for mobilitet, og de miljømæssige gener,
som forskellige transportformer medfører. Ligesom med veje og
jernbaner er det desværre ikke muligt helt at undgå miljømæssige
gener fra lufthavne. Selvom det ikke kan undgås, ændrer det dog
ikke på, at vi skal sørge for at minimere de miljømæssige gener så
meget som muligt under hensyntagen til det samfundsmæssige be-
hov for mobilitet. Det indebærer for eksempel brug af best practice
og nye teknologier.
Folketinget vedtog i december 2023 Lov om rammerne for arealan-
vendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup. Loven fastlægger de
overordnede rammer for anvendelsen af lufthavnens areal. Loven
udvider ikke lufthavnens eksisterende areal. Loven er samtidig ikke
en forudsætning for, at lufthavnen kan udvide sin kapacitet mere
end den tidligere gældende lov gav mulighed for. Formålet med lo-
ven er at understøtte, at lufthavnen kan udvikles hensigtsmæssigt i
lyset af en forventet passagervækst. For en uddybning af sammen-
hængen mellem loven og lufthavnens kapacitet henvises til svaret
på TRU L 19 spørgsmål nr. 1.
Jeg har noteret mig forslagene i det vedlagte materiale. I forhold til
det konkrete forslag om at lade elbusser køre passagerer til fjerne-
religgende flyholdepladser, antages det at indebære, at standplad-
ser til fly flyttes mod øst, og at passagererne skal fragtes dertil fra
TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om ministeren vil kommentere på materialet fra foretræde i Transportudvalget med Borgere mod lufthavnsforurening vedr. støj- og luftforurening ved Københavns Lufthavn
2976856_0002.png
Side 2/2
terminalerne i den nordlige del af lufthavnen. Da det konkrete ind-
hold i forslaget ikke kendes nærmere, vil jeg i det følgende forholde
mig overordnet til forslaget.
En flytning af standpladserne vil kræve en grundlæggende ændring
af den eksisterende lufthavn, hvor de passagervendte faciliteter,
herunder standpladser, i dag primært er placeret i den nordlige del.
Fordelen ved den nuværende placering af standpladser og andre
passagervendte faciliteter er, at de har god adgang til kollektiv
transport til og fra lufthavnen i form af metro og tog, og at der er
korte afstande mellem terminaler og standpladser.
Fjernstandpladser indebærer, at passagerer enten går eller køres i
busser fra terminalen til flyet, og herefter går ombord på flyet via
en trappe. En af fordelene ved brobetjente standpladser er således,
at passagerer lettere kan komme ind og ud af flyet, hvilket særligt
er en fordel for personer med reduceret mobilitet. Såfremt en bety-
delig del af passagererne i lufthavnen i stedet skal fragtes til og fra
fly i den østlige del af lufthavnen med bus, forventes det at medføre
en øget trafik med passagerer og bagage til og fra flyene, særligt i
spidsbelastningsperioder. Der vil være tale om en betydelig om-
vejskørsel, som skal rundt om start- og landingsbanerne, hvilket vil
komplicere driften af lufthavnen, og øge risikoen for forsinkelser.
I forhold til bemærkningerne vedrørende den af Miljøministeriet
igangsatte undersøgelse, har jeg noteret, at udvalget har bedt mil-
jøministeren forholde sig hertil i TRU alm. del spørgsmål nr. 183.
Jeg henviser derfor til miljøministerens besvarelse af førnævnte
spørgsmål.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen