Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
17. februar 2025
2025-555
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. januar 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 178:
Vil ministeren kommentere på materialet fra foretræde med Støj
Rørup Sogn den 21. januar 2025, herunder redegøre for de tilfælde,
der i materialet fremhæves, hvor der er sat støjskærme op på
steder, hvor det ikke kommer nogen boliger til gavn, jf. TRU alm.
del
–
bilag 104?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet og kan på den bag-
grund oplyse, at støjskærmen langs det nordvendte rampeanlæg
for tilslutningsanlæg 54 Vissenbjerg kom færre boliger til gavn end
oprindelig tiltænkt, idet bebyggelser tættest på rampen er blevet
forlodsovertaget i forbindelse anlæggelsen af Ny jernbane over
Vestfyn.
Dette betyder, at skærmens støjreducerende effekt samlet set blev
mindre, idet forlodsovertagelsen ændrede forudsætningerne for at
opsætte støjskærmen.
I 2018 blev det ud fra en helhedsvurdering besluttet stadig at op-
sætte støjskærmen under hensyntagen til den i anlægsloven be-
stemte opsætning af skærmen samt den tilbageværende støjreduce-
rende effekt for nogle bebyggelser.
Som oplyst i mit svar på § 20-spørgsmål S 552 af 24. januar 2025,
er der med
Aftale om Infrastrukturplan 2035
prioriteret 3 mia. kr.
til en styrket indsats mod trafikstøj langs statsvejene. Forligskred-
sen udmønter årligt midler til støjskærme og beslutter samtidig
nye undersøgelser af støjskærme.
Vejdirektoratet vil i 2. halvår af 2025 præsentere et forslag til rang-
ordning af særligt støjbelastede områder. Formålet med at rang-
ordne områderne er at få udarbejdet en overordnet plan for nye