Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del
Offentligt
2968115_0001.png
Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
22. januar 2025
2025-431
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 17. januar 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Mads Olsen (SF).
Spørgsmål nr. 170:
Vil ministeren hurtigst muligt oversende et kort over de projekter,
der vil blive påvirket af den foreslåede ændring af færdselsloven,
lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Forenkling
af sagsgange ved vejmyndigheders dispositioner over offentlige
veje og private fællesveje) i forhold til henholdsvis mulighed for
ensretning, muligheder for indkørselsforbud, gågader og vejaf-
spærringer og muligheder for at fastsætte lokale hastighedsgræn-
ser?
Svar:
Beslutninger om vejenes udnyttelse eller indretning og fastsættelse
af lokale hastighedsgrænser træffes i dag af vejmyndighederne og
politiet.
Med de foreslåede ændringer af færdselsloven, lov om offentlige
veje m.v. og lov om private fællesveje vil vejmyndigheden fremad-
rettet få enekompetencen til at træffe beslutninger om vejenes ud-
nyttelse eller indretning og fastsættelse af lokale hastighedsgræn-
ser uden politiet.
Med lovforslaget underlægges vejmyndighederne nogle objektive
kriterier om vejenes årsdøgnstrafik i forhold til, på hvilke vejstræk-
ninger vejmyndigheden kan træffe beslutning om lokal nedsættelse
af hastighedsgrænsen og indførelse af visse færdselsindskrænknin-
ger.
Transportministeriet er ikke i besiddelse af en oversigt over samt-
lige projekter for vejenes indretning og udnyttelse m.v., som lan-
dets kommuner ønsker at gennemføre.
TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om ministeren vil oversende et kort over de projekter, der vil blive påvirket af den foreslåede ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Forenkling af sagsgange ved vejmyndigheders dispositioner over offentlige veje og private fællesveje) i forhold til henholdsvis mulighed for ensretning, muligheder for indkørselsforbud, gågader og vejafspærringer og muligheder for at fastsætte lokale hastighedsgrænser
2968115_0002.png
Side 2/2
Transportministeriet er endvidere ikke i besiddelse af en oversigt
over årsdøgnstrafikken på samtlige vejstrækninger i alle landets
kommuner.
Jeg henviser endvidere til mit svar på udvalgets spørgsmål nr. 171.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen