Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
7. februar 2025
2025-415
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 16. januar 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 157:
Vil ministeren redegøre for, hvilke forskellige aktører, der har kon-
taktflade med og kendskab til systemerne, og som potentielt vil
kunne påvirke it-sikkerheden i Banedanmarks signalsystemer,
f.eks. eksterne systemudviklere, leverandører, installatører m.v.?
Og vil ministeren endvidere oplyse, hvordan Banedanmark sikrer
sig, at der ikke derigennem kan ske sikkerhedsbrist, jf. TRU alm.
del
–
bilag 80?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som har sendt føl-
gende svar, som jeg henholder mig til.
”Udrulning af nye signalsystemer i Danmark er udbudt som ”De-
sign, Build and Maintain”-kontrakter.
Dvs. at det er leverandø-
rerne af systemerne, som står for både etableringen og driften af
signalsystemerne, mens Banedanmarks rolle er at være kontrakt-
holder samt sikre integration til øvrige dele af jernbanenettet.
Dette er en del af den aftalte strategi om outsourcing af Banedan-
marks udførende organisation. Det er således helt nødvendigt at
leverandørens medarbejdere har adgang til systemerne, idet de
har driftsansvaret for systemerne.
Banedanmark fører tilsyn med, hvem som gives adgang til syste-
met, samt at der samlet set kun er et rimeligt antal medarbejdere,
som har adgang til systemerne. Det er således Banedanmark, der
giver de respektive medarbejdere adgang. Herudover er der en
ændringsstyringsproces, der sikrer, at ændringer er planlagt, do-
kumenteret og godkendt, hvilket minimerer risikoen for kompro-
mittering af systemet.