Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
29. januar 2025
2025-267
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 8. januar 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 148:
Af Frihedsbrevets historier om DSB’s problemer med Knorr-
Bremse fremgår det, at de manglende leveringer har haft store be-
tydninger for driften, men at DSB ikke har det fulde overblik. Vil
ministeren på den baggrund vurdere, om der været god nok indsigt
i konsekvenserne af de manglende reservedelsleveringer? Vil mini-
steren redegøre for den interne kontrol, DSB har ført med regnin-
gerne fra Knorr-Bremse? Og vil ministeren opgøre DSB's bod hos
Knorr-Bremse samt oplyse, hvornår den første gang blev opgjort,
jf. ”DSB-chef
instruerede medarbejdere i systematisk at godkende
for høje regninger: ”Dybt problematisk”,
bragt af Frihedsbrevet.dk
den 18. december 2024?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB, der har oplyst følgende:
”Det
er ikke muligt at isolere påvirkningen fra reservedelssituatio-
nen på DSB’s generelle drift, herunder ift. påvirkningen på punkt-
lighed og akutte nedformeringer. DSB kan dog oplyse at vi særligt i
perioden juli til november 2024 har set en stigning i påvirkningen
på DSB’s samlede kundepunktlighed som følge af materielfejl. DSB
opgør ikke, hvorvidt fejlene konkret skyldes reservedelssituationen
eller andre forhold.
DSB følger kontinuerligt situationen meget tæt, og har konkret
kunne identificere nedenstående direkte konsekvenser for togdrif-
ten i 2024, som følge af manglende leverancer fra Knorr-Bremse:
•
Uge 33: Akutaflyste afgange i regionaltogssystemet mellem
Aarhus H, Fredericia og Esbjerg og nedformeringer på
Nordvestbanen og Sydbanen.