TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om, hvad ministrene vil gøre for fremadrettet at sikre, at myndigheder og kommuner overholder fristerne for indsendelse af støjkort og handlingsplaner til Miljøstyrelsen, så styrelsen kan sende de endelige støjkort og resume af handlingsplaner til Europa-Kommissionen til tiden

Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2023-11071

Den 20. januar 2025

Ministerredegørelse til Statsrevisorerne for beretning nr.

5/2024 om trafikstøj

I brev af 20. november 2024 har Statsrevisorerne anmodet mig om at redegøre for

de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 5/2024 om Miljø- og

Ligestillingsministeriets og Transportministeriets indsats overfor trafikstøj giver

anledning til.

Jeg ser med alvor på de kritikpunkter af støjkort og støjhandlingsplaner, der rejses

af Rigsrevisionen og Statsrevisorerne.

Jeg vil gerne kvittere for, at Rigsrevisionen i beretningen er opmærksomme på, at

Miljø- og Ligestillingsministeriet under og efter Rigsrevisionens

undersøgelsesperiode har igangsat initiativer, der vedrører nogle af de problemer,

som Rigsrevisionen peger på, for eksempel i forhold til at sikre overholdelse af

tidsfrister ved udarbejdelse af kommunale støjkort og i Miljøstyrelsens tilsyn med

Københavns Lufthavn.

Jeg har noteret mig, at Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at det ikke er

sikret, at myndighederne overholder en række krav fra bekendtgørelsen om støj.

Konsekvensen af dette er ifølge statsrevisorerne, at myndighedernes grundlag for

at forebygge og begrænse støjens skadelige virkninger og borgernes indsigt i

myndighedernes indsats over for trafikstøj indskrænkes.

I forhold til kravene i støjbekendtgørelsen hæfter Statsrevisorerne sig ved, at ingen

myndigheder har overholdt kravene til indholdet i støjhandleplanerne i alle årene,

herunder har ingen af de statslige myndigheder levet op til bekendtgørelsens krav

om at beskrive, i hvilken rækkefølge de påtænker at gennemføre initiativerne i

handleplanerne. For Miljø- og Ligestillingsministeriet er denne kritik relevant for

handlingsplanen for Københavns Lufthavn, som udarbejdes af Miljøstyrelsen på

lufthavnens vegne.

Rigsrevisionen konstaterer, at støjkort og støjhandlingsplaner i mange tilfælde

ikke indsendes til tiden af trafikmyndighederne, og at disse forsinkelser medfører,

at Miljøstyrelsen ikke har kunnet rapportere rettidigt til Europa-Kommissionen.

Jeg værdsætter, at der med beretningen er sat fokus på dette, så Miljøstyrelsen

fremadrettet får mulighed for at indsende dokumenter rettidigt. Jeg noterer, at

Miljø- og Ligestillingsministeriet

•

Frederiksholms Kanal 26

•

1220 København K

Tlf. 38 14 21 42

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mim.dk

TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om, hvad ministrene vil gøre for fremadrettet at sikre, at myndigheder og kommuner overholder fristerne for indsendelse af støjkort og handlingsplaner til Miljøstyrelsen, så styrelsen kan sende de endelige støjkort og resume af handlingsplaner til Europa-Kommissionen til tiden

Rigsrevisionen har kortlagt, at alle kommunale støjkort er færdiggjort til tiden,

siden Miljøstyrelsen overtog denne opgave fra kommunerne i 2022.

Jeg har også noteret mig kritikken af tilsynet med Københavns Lufthavn, hvor

Statsrevisorerne hæfter sig ved, at Miljøstyrelsen ikke har ført et tilstrækkeligt

tilsyn med, om lufthavnen har overholdt kravene i sin miljøgodkendelse i hele

perioden, samt at der har været en del tilfælde af overtrædelser af de bindende

støjkrav om natten, hvor Miljøstyrelsen ikke har anvendt sine

håndhævelsesmuligheder.

Jeg har også noteret, at Rigsrevisionens gennemgang af grænseværdier for

trafikstøj viser, at de danske grænseværdier for vej-, jernbane- og flystøj ligger på

niveau med øvrige europæiske landes grænseværdier. I forhold til grænseværdien

for motorveje har Statsrevisorerne hæftet sig ved, at andelen af borgere, der føler

sig generet af støj fra motorveje ved grænseværdien på 58 dB, er højere end, hvad

er tilfældet ved andre typer veje.

Nedenfor vil jeg nærmere redegøre for de overvejelser, foranstaltninger og

konkrete initiativer, som beretning nr. 5/2024 har givet anledning til.

Redegørelsen er bygget op omkring beretningens hovedtemaer og

Statsrevisorernes bemærkninger, der helt eller delvist vedrører mit ressortområde.

Manglende orientering fra Miljøstyrelsen til trafikmyndigheder hvis

kravene til støjkort og handlingsplaner ikke er overholdt

Statsrevisorerne konstaterer, at Miljøstyrelsen generelt ikke har orienteret de

konkrete myndigheder, hvis kravene ikke er overholdt, selvom styrelsen har

gennemgået alle myndigheders støjkort og handleplaner.

Det er vigtigt at understrege, at Miljøstyrelsen ikke har beføjelser eller en

handlepligt over for myndighederne, hvilket også fremgår af Rigsrevisionens

redegørelse. Men styrelsen vil fremadrettet følge Rigsrevisionens anbefaling om at

kontakte myndighederne, hvis der er mangler i støjkort og støjhandlingsplaner.

Følgende initiativer vil blive igangsat:

Miljøstyrelsen påtænker i 2025 at opdatere den generelle vejledning om

støjkortlægning med fokus på hidtidige erfaringer. Miljøstyrelsen påtænker

endvidere ved næstkommende udarbejdelse af støjkort (2027) og

støjhandlingsplaner (2029) at gennemføre en generel opsamling af de eventuelle

mangler, der måtte være. Skulle der i de kommende støjkort og

støjhandlingsplaner være et generelt mønster i manglerne, vil Miljøstyrelsen

benytte denne information til yderligere fremadrettet orientering af alle

myndighederne. Disse initiativer vurderes at give en kollektiv erfaringsopsamling

på tværs af myndigheder.

Den europæiske støjkortlægning udføres med intervaller på 5 år. Som følge heraf

skal den næste kortlægning gennemføres i 2027, og støjhandlingsplanerne skal

udarbejdes i 2029. Miljøstyrelsen vurderer på den baggrund, at det er mest

fordelagtigt at opsamle manglerne og foretage en generel vejledning på baggrund

heraf.

For sen indsendelse af støjkort og handlingsplaner til Kommissionen

Statsrevisorerne kritiserer, at myndighederne ikke har overholdt kravene i

bekendtgørelsen om at indsende støjkort og handleplaner til tiden. Forsinkelserne

betyder, at Miljøstyrelsen ikke har indrapporteret data rettidigt til Europa-

Kommissionen.

Jævnfør Rigsrevisionens redegørelse har Miljøstyrelsen oplyst, at styrelsen har

udfordringer med at få myndighederne til at sende støjkort og handleplaner til

tiden, men at styrelsen ikke har nogen sanktionsmuligheder over for

myndighederne.

Rigsrevisionen konstaterer, at Miljøstyrelsen ikke har kunnet sende endelige

støjkort og resuméer af handleplaner til Europa-Kommissionen til tiden. Styrelsen

har derfor i stedet måttet sende

foreløbige

støjkort og resuméer af handleplaner.

Kun det foreløbige støjkort fra 2012 blev indsendt til tiden. Det konstateres også i

beretningen, at støjkort for alle kommuner er udarbejdet til tiden, efter

Miljøstyrelsen i 2022 hjemtog opgaven med at kortlægge trafikstøjen fra

kommunerne.

Følgende initiativer vil blive igangsat:

Miljøstyrelsen vil fortsætte med at kortlægge trafikstøjen fra kommunerne, som

det skete første gang i 2022. Fremadrettet påtænker Miljøstyrelsen at indkalde de

relevante trafikmyndigheder til et opstartswebinar inden næste støjkortlægning i

2027, hvor bl.a. tidsplanen bliver gennemgået. Desuden påtænkes det at sende

påmindelser om overholdelse af tidsfristerne til myndighederne før næste runde af

kortlægninger sammen med en generel vejledning baseret på Rigsrevisionens

beretning samt øvrige interessenters bemærkninger.

Prioritering af virkemidler i støjhandlingsplaner i forhold til

Københavns Lufthavn

Ifølge støjbekendtgørelsens § 26, stk. 1, nr. 6, skal støjhandleplanen bl.a. indeholde

en prioritering af de problemer og situationer, der skal forbedres. Dette skal skabe

indblik i, hvordan myndighederne vil forebygge og begrænse støjens virkninger.

Statsrevisorerne kritiserer, at der i støjhandlingsplanerne for 2018-2023 og 2024-

2029, som Miljøstyrelsen har udarbejdet på vegne af Københavns Lufthavn, ikke

har været beskrevet en prioritering af de initiativer, som påtænkes iværksat for at

reducere støjen.

Følgende initiativer vil blive igangsat:

Miljøstyrelsen har ikke lovhjemmel til at stille krav om gennemførelse af de i

handleplanen beskrevne initiativer

–

med mindre kravene supplerende stilles via

påbud eller vilkårsændringer i miljøgodkendelsen. Herved vanskeliggøres det, at

Miljøstyrelsen på vegne af Københavns Lufthavn kan fastlægge en prioritering af

indsatserne.

Miljøstyrelsen tager Statsrevisorernes kritik omhandlende den manglende

prioritering til efterretning. Til udarbejdelsen af den næste støjhandlingsplan for

Københavns Lufthavn vil Miljøstyrelsen derfor have opmærksomhed på at

prioritere i de initiativer, som der fremstilles i støjhandlingsplanen.

For den nugældende støjhandlingsplan for Københavns Lufthavn agter styrelsen

primo 2025 at indgå i dialog med Københavns Lufthavn om at få prioriteret de

initiativer, der er fastlagt i støjhandlingsplanen.

Manglende overholdelse af krav til støjhandlingsplaner for

Københavns Lufthavn

Statsrevisorerne har fremlagt kritik vedrørende overholdelse af krav til

støjhandlingsplaner specifikt for Københavns Lufthavn. Det fremgår af

beretningen, at der er identificeret én eller flere mangler i Miljøstyrelsens

støjhandlingsplaner fra hhv. 2013-2018, 2018-2023 og 2024-2029 for lufthavnen.

Følgende initiativer vil blive igangsat:

Styrelsen tager kritikken vedrørende manglerne for lufthavnens

støjhandlingsplaner til efterretning og vil i udarbejdelsen af de kommende

støjhandlingsplaner for Københavns Lufthavn være opmærksom på, at alle

oplysningerne i bekendtgørelsens § 26 indgår i planen.

Manglende tilsyn med støj i miljøgodkendelsen for Københavns

Lufthavn

Statsrevisorerne kritiserer, at Miljøstyrelsen ikke har ført et tilstrækkeligt tilsyn

med Københavns Lufthavn, hvor Miljøstyrelsen skal føre både et fysisk og et

administrativt tilsyn med, at kravene i lufthavnens miljøgodkendelse overholdes.

Statsrevisorerne hæfter sig ved, at Miljøstyrelsen ikke har ført et tilstrækkeligt

tilsyn med, om Københavns Lufthavn har overholdt kravene til støj i sin

miljøgodkendelse i perioden 2015-2022.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Miljøstyrelsen ikke har gennemført de

påkrævede fysiske tilsyn hvert 3. år i hhv. 2018 og 2021, idet der ikke er foretaget

fysiske tilsyn i perioden december 2015-oktober 2023.

I forhold til Miljøstyrelsens administrative tilsyn med Københavns Lufthavn, har

det ikke været muligt at fremfinde kvitteringer eller eventuelle bemærkninger til

lufthavnens fremsendte årsrapporter for perioderne 2015-2016 og 2019-2020

hvormed, at det ikke kan dokumenteres, at der er gennemført et administrativt

tilsyn i disse perioder.

Følgende initiativer vil blive igangsat:

Miljøstyrelsen tager Statsrevisorernes kritik omkring manglende tilsyn til

efterretning.

Miljøstyrelsen har registreret et fysisk tilsyn den 1. december 2015, hvilket betyder,

at det er i perioden fra 2018 (3 år fra sidste fysiske tilsyn) og frem til 24. oktober

2023, at kravet til fysisk basistilsyn ikke var overholdt. Da Miljøstyrelsen har ført

et fysisk tilsyn i oktober 2023 med Københavns Lufthavn overholdes krav til

basistilsynsfrekvensen på nuværende tidspunkt.

Miljøstyrelsens administrative tilsyn med overholdelse af vilkår i

miljøgodkendelsen tager udgangspunkt i indrapporteringer (årsrapporter, mails

o.lign.) fra lufthavnen, sagsbehandling af indkomne støjklager, samt styrelsens

deltagelse i møder med lufthavnen og ved møder med kontaktgruppen for

Københavns Lufthavn. Miljøstyrelsen mener ikke, at den manglende

dokumentation på tilbagemeldinger fra Miljøstyrelsen vedrørende årsrapporter

kan tages som et udtryk for, at rapporterne ikke er gennemgået.

Miljøstyrelsen har siden 2020 journaliseret kvitteringer eller tilbagemeldinger på

de modtagne årsrapporter og fremadrettet vil styrelsen fortsat være

opmærksomme på at journalisere tilbagemeldinger på årsrapporter uanset, om der

er bemærkninger til rapporterne eller ej. Desuden har styrelsen i sit fagsystem

GeoEnviron indført modtagelse af lufthavnens årsrapporter som en

tilbagevendende opgave med påført frist, således at det sikres, at der gives

kvitteringer eller tilbagemeldinger på årsrapporterne efter gennemgang.

Håndhævelse af overtrædelser af bindende støjkrav i

miljøgodkendelsen for Københavns Lufthavn

Statsrevisorerne kritiserer Miljøstyrelsens håndtering af Københavns Lufthavns

overtrædelser af krav til støj om natten og støj om dagen i perioden 2012-2023.

Statsrevisorerne hæfter sig desuden ved, at der i perioden 2012-2023 er fundet 44

overtrædelser af de bindende støjkrav i Københavns Lufthavn om natten.

Miljøstyrelsen har ikke anvendt håndhævelsesmuligheder i 36 af disse.

Miljøstyrelsen foretager altid en konkret vurdering i tilfælde af overtrædelser af

vilkår. I vurderingen af forholdet og overvejelser om videre håndhævelse er

proportional i det enkelte tilfælde, indgår sagens konkrete oplysninger.

I tilfælde med overskridelser af det maksimale støjniveau om natten har det

desuden haft en betydning for styrelsens vurdering, hvis lufthavnen allerede har

haft håndteret hændelsen i forhold til de involverede luftfartsselskaber. Denne

sagsgang er beskrevet i kommissoriet for Forhåndsgodkendelsesudvalget (FUNA),

og netop den aftalte sagsgang vurderes at være en af hovedårsagerne til, at

styrelsen ikke har håndhævet flere overtrædelser.

Følgende initiativer vil blive igangsat:

Miljøstyrelsen tager kritikken vedrørende håndhævelse af overtrædelser i

natteperioden til efterretning. Styrelsen vil gennemgå sagsgange for

vilkårsoverskridelser med henblik på at sikre en tilstrækkelig

myndighedshåndhævelse ved det fremadrettede tilsyn med Københavns Lufthavn.

Manglende statslige indsigelser, hvis kommuner vil opføre boliger i

områder med støjbelastning fra statslige veje og jernbaner

Rigsrevisionen bemærker i sin beretning, at Naturstyrelsen, Vejdirektoratet og

Banedanmark ikke i alle tilfælde har gjort indsigelse, hvis kommuner vil opføre

boliger i områder med støjbelastning fra statslige veje og jernbaner.

Det var Naturstyrelsen, der efter 2013 varetog de statslige interesser på statens

vegne. Planloven blev dog i 2015 ressortoverført til Erhvervsstyrelsen og siden hen

Plan- og Landdistriktsstyrelsen, herunder det overordnede ansvar for de statslige

interesser i kommuneplanlægningen.

Miljø- og Ligestillingsministeriet har oplyst overfor Rigsrevisionen, i forbindelsen

med udarbejdelsen af beretningen, at Miljøstyrelsen/Miljø- og

Ligestillingsministeriet ikke har mulighed har for at vurdere de to sager, hvor

Rigsrevisionen har vurderet, at Naturstyrelsen før 2015 burde have foretaget en

indsigelse.

Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen eller Miljø- og Ligestillingsministeriet skal ikke gøre

indsigelse, hvis kommunerne planlægger for boliger i områder med støjbelastning

fra statslige veje og jernbaner. Dette fremgår af de ”Statslige interesser i forhold til

kommunernes planlægning” fra 2023.

Det vurderes på denne baggrund ikke, at der er behov for en indsats fra Miljø- og

Ligestillingsministeriets side.

Ingen statslige myndigheder fører kontrol med, om kommuner

overholder grænseværdier, når de planlægger nye boliger langs

kommuneveje

Der er ovenfor redegjort for, at hverken Miljøstyrelsen eller Miljø- og

Ligestillingsministeriet skal gøre indsigelse over for kommunerne, hvis de

planlægger for boliger på støjbelastede arealer. Det gælder også langs de

kommunale veje.

Det er kommunerne alene, der har ansvaret for planlægning af boliger efter

planloven. Det vurderes på denne baggrund ikke, at der er behov for en indsats fra

Miljø- Ligestillingsministeriets side.

Jeg har dog noteret mig, at de udvalgte kommunecases i beretningen viser, at der

kan være problemer ift. kommunernes overholdelse af de i planloven fastsatte

grænseværdier for nye boliger. Miljø- og Ligestillingsministeriet har orienteret By-,

Land- og Kirkeministeriet (BLKM) om den rejste problemstilling i Rigsrevisionens

beretning.

Jeg vil i øvrigt henvise til redegørelsen fra transportministeren for så vidt de dele

af beretningen, som henhører under dennes ressort.

Afslutningsvis skal jeg bemærke, at der er sendt en kopi af nærværende

redegørelse til Rigsrevisionen.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke