TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om, hvad ministrene vil gøre for fremadrettet at sikre, at myndigheder og kommuner overholder fristerne for indsendelse af støjkort og handlingsplaner til Miljøstyrelsen, så styrelsen kan sende de endelige støjkort og resume af handlingsplaner til Europa-Kommissionen til tiden

Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del
Offentligt

Statsrevisorerne 2024-25

Beretning Nr. 5 Transportministeriets redegørelse af 17. januar 2025 til beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

Offentligt

Transportministeriets Logo

Transportministeren

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

17. januar 2024

2023-5078

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Transportministerens redegørelse til Statsrevisorernes

beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj

I brev af 20. november 2024 har Statsrevisorerne anmodet mig om

at redegøre for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning

nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj giver anledning til.

I det følgende fremgår mine kommentarer til beretningens konklu-

sioner samt til Statsrevisorernes bemærkninger til beretningen.

Trafikstøj udgør et væsentligt problem for menneskers sundhed og

velbefindende. Det er som bekendt ikke transportinfrastrukturen i

sig selv der støjer, men den trafik, der afvikles på den. Vækst i tra-

fikken

–

og dermed i støjen

–

er i hovedsagen en konsekvens af den

generelle samfundsudvikling og den øgede mobilitet, der er en for-

udsætning for et velfungerende arbejdsmarked og for udvekslingen

af varer og tjenesteydelser.

Den statslige indsats over for trafikstøj er tilrettelagt og dimensio-

neret ved de politiske aftaler på området, særligt den politiske af-

tale fra 2021 om Infrastrukturplan 2035 og ved de bevillinger, der

er afsat i forlængelse heraf. Der blev således ved aftalen afsat en

støjpulje på 3 mia.kr. for perioden 2022-2035, og der indarbejdes

herudover tiltag ved de større anlægsprojekter.

Jeg anerkender, at støjhandlingsplanerne ikke har overholdt alle

formelle krav i bekendtgørelsen. Det er således kritisabelt, at flere

støjkort og handlingsplaner ikke er blevet indsendt til tiden. Pro-

cessen vil blive søgt forbedret i samarbejde med Miljøstyrelsen.

Når det kommer til spørgsmålet om prioriteringen af støjprojek-

terne, er det mindre lige til at tage kritikken til efterretning, da pri-

oriteringen beror på politiske beslutninger i forligskredsen.

Indtil videre har man i forhold til støjindsatsen på vejområdet fra

politisk side valgt en tilgang, hvor prioriteringen mellem de enkelte

TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om, hvad ministrene vil gøre for fremadrettet at sikre, at myndigheder og kommuner overholder fristerne for indsendelse af støjkort og handlingsplaner til Miljøstyrelsen, så styrelsen kan sende de endelige støjkort og resume af handlingsplaner til Europa-Kommissionen til tiden

Side 2/3

projekter sker én gang om året i forligskredsen bag Infrastruktur-

plan 2035.

Midlerne bliver udmøntet efter indstilling fra Vejdirektoratet. Ind-

stillingen tager udgangspunkt i et overslag over, hvor meget det ko-

ster at støjsikre et område, i forhold til, hvor mange boliger der vil

få reduceret støjgenerne. Forligskredsen får herved et godt overblik

over, hvor meget støjreduktion man får for pengene. Det er min

oplevelse, at den tilgang har fungeret godt.

Jeg vil dog gerne drøfte med forligspartierne, om man ønsker at gå

over til en anden model, hvor der gives mere langsigtede rammer i

forligskredsen, som Vejdirektoratet selv udmønter gennem støj-

handlingsplanerne uden en politisk proces. Denne model vil gøre

det muligt for Vejdirektoratet at udarbejde konkrete 5-årige hand-

lingsplaner.

Til kritikken af, at der er uklart, på hvilken baggrund Vejdirektora-

tet har udvalgt forslagene til nye støjskærme, kan siges, at de ind-

stillede støjskærmsprojekter og undersøgelser tager udgangspunkt

i de pågældende støjhandlingsplaner, der udpeger de relevante om-

råder, der er udsat for et støjniveau over 65 dB.

Jeg anerkender, at det kan blive mere tydeligt, hvordan Vejdirekto-

ratet har udvalgt de endelige støjskærmsprojekter, der indstilles til

forligskredsen ved de årlige udmøntninger.

Beslutningsprocessen har karakter af en tragt, hvor en række om-

råder først bliver screenet på et overordnet niveau, og der på dette

grundlag bliver udvalgt nogle områder, som går videre til konkrete

planlægningsundersøgelser. Det har den konsekvens, at de mulige

projekter ikke alle bliver undersøgt til samme niveau. Dette er efter

min vurdering en nødvendig konsekvens, da det ikke giver mening

at bruge betydelige ressourcer på at planlægge et stort antal projek-

ter, som der alligevel ikke er ressourcer til at gennemføre.

For at skabe øget klarhed om denne udvælgelsesproces vil Vejdi-

rektoratet i 2. halvår af 2025 udarbejde et forslag til en fagligt ba-

seret rangordning af mulige fremtidige støjskærmsprojekter.

Denne rangering vil skabe mere klarhed for støjbelastede borgere,

og give dem indsigt i, hvor deres område ligger blandt andre støj-

belastede områder.

Rigsrevisionen kritiserer endvidere, at Banedanmark ikke tydeligt

har prioriteret rækkefølgen af initiativer i deres støjhandlingspla-

ner. Herom bemærkes, at alle initiativer er blevet gennemført og

Side 3/3

prioriteret ens. Fremadrettet vil Banedanmark inkludere en nær-

mere beskrivelse og rangordning af støjafhjælpningsinitiativer i

handlingsplanerne, hvor det er relevant.

Kopi af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisionen.

Med

venlig

hilsen

Thomas Danielsen