TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 7/1-25 om Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om indsatsen over for trafikstøj

Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

Spørgsmål

TRU alm. del.

Samrådsspørgsmål C.

Hvordan forholder ministrene sig til den kritik,

Statsrevisorerne rejser af ministeriernes

indsats over for trafikstøj? Vil ministrene endvidere

redegøre for, hvilke initiativer ministrene vil tage for

at rette op på de kritiserede forhold og fremadrettet

sikre, at myndighederne efterlever kravene i

støjbekendtgørelsen? Der henvises til

Rigsrevisionens beretning nr. 5/2024 med

Statsrevisorernes bemærkninger om indsatsen over

for trafikstøj, jf. TRU alm. del

–

bilag 47.

Svar

Som Rigsrevisionen beretter, kan trafikstøj være

sundhedsskadelig og ifølge WHO er trafikstøj

næstefter luftforurening det største miljøproblem,

som påvirker borgernes sundhed i Europa.

Miljøstyrelsen opgjorde i 2003, at mellem 200-500

danskere årligt dør for tidligt af de sygdomme, som

vejstøj kan medføre, og mange danskere er desværre

udsat for støjniveauer over de vejledende

grænseværdier.

Den seneste nationale kortlægning af vejstøj, som

udgør langt det største støjproblem i Danmark,

viste, at ca. 750.000 boliger er belastet med

TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 7/1-25 om Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om indsatsen over for trafikstøj

TALEPAPIR

trafikstøj over grænseværdierne. Derfor er det

vigtigt, at indsatsen for at reducere trafikstøj

tilrettelægges på en god og effektiv måde, der giver

det bedste grundlag for støjindsatsen.

Både støjkort og støjhandlingsplaner er vigtige

forudsætninger for at få støjen ned, og reducere

antallet af mennesker, der bor med for høje

støjniveauer, og ikke mindst forebygge, at der bliver

bygget nye støjbelastede boliger.

Miljøministeriet har implementeret

EU’s

støjdirektiv fra 2002 i en støjbekendtgørelse, der

indebærer, at der skal udarbejdes støjkort og

tilhørende støjhandleplaner hvert femte år. Det er

naturligvis vigtigt, at de krav, der er til kortlægning

og handlingsplaner, bliver overholdt.

Jeg ser derfor med alvor på de kritikpunkter af

støjkort og støjhandlingsplaner, der rejses af

Rigsrevisionen og Statsrevisorerne.

I støjdirektivet og bekendtgørelsen er der ikke

bindende

krav om handling i støjhandlingsplanerne.

Men støjkort og handlingsplaner er grundlaget for,

at der på et oplyst grundlag kan træffes politiske

beslutninger om at reducere støjen. Det er et

planlægningsværktøj ift. bl.a. at prioritere midler til

støjreducerende tiltag.

I det følgende vil jeg gennemgå de vigtigste

kritikpunkter fra Statsrevisorerne af

TALEPAPIR

Miljøministeriets indsats og hvordan jeg agter at

følge op på det.

Rigsrevisionen og Statsrevisorerne konstaterer, at

hvis trafikmyndighederne ikke har overholdt de

formelle krav til støjkort og handlingsplaner, har

Miljøstyrelsen ikke sendt denne information om fejl

og mangler tilbage til myndighederne.

Her er det vigtigt at understrege, som

Rigsrevisionen også selv skriver, at Miljøstyrelsen

ikke har handlepligt eller beføjelser over for de

ansvarlige trafikmyndigheder eller kommunerne.

Men styrelsen vil fremadrettet følge Rigsrevisionens

anbefaling om at påpege mangler i støjkort og

støjhandlingsplaner.

Det kritiseres, at Miljøstyrelsen ikke har kunnet

indsende dokumenter, dvs. støjkort og

støjhandlingsplaner, til tiden til EU-Kommissionen,

fordi de ikke har modtaget materialet fra

trafikmyndighederne i tide.

Her er det vigtigt at understrege, at det er de enkelte

trafikmyndigheder, dvs. Vejdirektoratet,

Banedanmark, Movia, Sund & Bælt, Metroselskabet,

en række kommuner osv., som har ansvaret for at

levere materialet til tiden. Men jeg vil nu bede

Miljøstyrelsen om at indkalde de relevante

trafikmyndigheder til et opstartswebinar inden

næste støjkortlægning, hvor bl.a. tidsplanen bliver

gennemgået.

TALEPAPIR

I den sammenhæng er det værd at fremhæve, at

Miljøstyrelsen tilbage i 2022 hjemtog ansvaret for

udarbejdelsen af kommunernes støjkort, som har

medført, at alle støjkort fra kommunerne siden hen

er udarbejdet og indsendt 100 procent til tiden.

Miljøministeriet er direkte ansvarlig for

støjhandlingsplanen for Københavns Lufthavn, som

Miljøstyrelsen udarbejder på vegne af lufthavnen. I

forhold til den fremførte kritik om manglende

prioritering af virkemidler til at reducere støjen, vil

styrelsen i 2025 indgå i dialog med Københavns

Lufthavn om at få prioriteret initiativerne. På

samme vis vil styrelsen sikre sig, at alle formelle

krav til planen bliver opfyldt fremover.

Statsrevisorerne kritiserer også, at Miljøstyrelsen

ikke har ført et tilstrækkeligt tilsyn med Københavns

Lufthavn, hvor Miljøstyrelsen skal føre både et

fysisk og et administrativt tilsyn med, at kravene i

lufthavnens miljøgodkendelse overholdes.

Som vi har oplyst Rigsrevisionen, har Miljøstyrelsen

udført fysisk tilsyn i oktober 2023, så det er nu bragt

i orden. Tilsvarende er det administrative tilsyn

blevet digitaliseret for at sikre en mere systematisk

opfølgning.

Endelig for lufthavnen hæfter Statsrevisorerne sig

ved, at der i perioden 2012-2023 er fundet 44

overtrædelser af de bindende støjkrav i Københavns

TALEPAPIR

Lufthavn om natten, hvor Miljøstyrelsen ikke har

anvendt håndhævelsesmuligheder i 36 af disse.

Miljøstyrelsen oplyser hertil, at hvis lufthavnen

allerede har haft håndteret hændelsen med

overskridelse af støjkrav i forhold til de involverede

luftfartsselskaber, har styrelsen ikke håndhævet

forholdet. Dette er en del af forklaringen på det høje

antal tilfælde, hvor der ser ud til ikke at være

håndhævet.

Men Miljøstyrelsen tager krikken til efterretning og

vil gennemgå sagsgange for vilkårsoverskridelser for

at sikre en tilstrækkelig myndighedshåndhævelse i

det fremadrettede tilsyn.

Tak for ordet.