Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
1. april 2025
2024-5527
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i et brev af 20. december 2024 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgren (RV).
Spørgsmål nr. 123:
Vil ministeren
– på baggrund af artiklen ”Udgifter til vedligehold af
"udsultet" jernbane eksploderer:
"Vi har en jernbane i knæ"” bragt
af Altinget.dk den 13. december 2024, hvor det fremgår, at man
vurderer et efterslæb for vedligehold i 2030 på op imod 28 mia. kr.
–
oplyse, om ministeren er bekendt med, hvor stort efterslæbet for-
ventes at være i 2035? Vil ministeren i så fald oplyse, hvorfor man
har valgt at opgøre efterslæbet udelukkende i 2030? Og vil ministe-
ren tillige dele de kendte økonomiske fremskrivninger for efterslæ-
bet?
Svar:
Banedanmarks rapport
Baneinfrastrukturen 2021-2030
https://www.bane.dk/da/Om-Banedanmark/Banedanmarks-
plan-for-vedligehold-og-fornyelse-2021_2030,
som er oversendt
til Transportudvalget, jf. TRU 2024-25 Alm.del - Bilag 78, er
grundlaget for opgørelsen over jernbanens fornyelses- og vedlige-
holdelsesefterslæb. Af denne fremgår der følgende om tiden efter
2030:
”Sigtelinjerne for 2031-2035
indikerer et samlet behov for vedlige-
hold og fornyelse af jernbanen på i alt 31,8 mia. kr. givet målsæt-
ningen om en optimal vedligeholdt jernbane uden efterslæb ved
udgangen af perioden. Dette svarer til gennemsnitligt 6,4 mia. kr.
årligt, hvilket er 1,1 mia. kr. mindre årligt sammenlignet med
bruttobehovet 2021-2030. Det er lagt til grund, at der ved udgan-
gen af 2030 ikke er opbygget et efterslæb. Da sigtelinjerne er ba-