Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del
Offentligt
2970932_0001.png
Folketinget
Transportudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. januar 2025
Straffuldbyrdelseskontoret
Signe Rikke Øster
2024-16590
3561957
Besvarelse af spørgsmål nr. 114 (Alm. del) fra Folketingets
Transportudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 114 (Alm. del), som
Folketingets Transportudvalg har stillet til justitsministeren den 18.
december 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg
(DD).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om, hvornår den arbejdsgruppe, som er nedsat af Rigspolitiet til at afdække manuelle løsninger til at håndhæve bøder i forhold til udenlandske køretøjer, forventes at afslutte sit arbejde
Spørgsmål nr. 114 (Alm. del) fra Folketingets Transportudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvornår den arbejdsgruppe, som er
nedsat af Rigspolitiet til at afdække manuelle løsninger til at
håndhæve bøder i forhold til udenlandske køretøjer, forventes at
afslutte sit arbejde?”
Svar
:
I 2023 nedsatte Rigspolitiet en arbejdsgruppe til håndtering af udfordringer
på området for udenlandske fordringer og skyldnere.
Grundet en række forsinkelser er arbejdsgruppen fortsat i gang med en
afdækning af mulighederne for bedre at kunne strafforfølge
færdselsforseelser begået med udenlandske indregistrerede køretøjer,
herunder ved at tilvejebringe oversættelse af alle bødetyper.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en tidsfrist for færdiggørelsen
af arbejdsgruppens samlede arbejde. Løsninger på de udfordringer, som
arbejdsgruppen behandler, iværksættes dog løbende.
En af løsningerne på udfordringerne med bødeinddrivelse hos skyldnere
med bopæl i udlandet, fremsætter jeg i løbet af foråret lovforslag om.
Lovforslaget vil indeholde ændringer af straffuldbyrdelsesloven, der sikrer,
at politiet ikke længere vil være forpligtet til at oversende ubetalte bødekrav
til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden i de tilfælde, hvor
inddrivelse ikke er mulig i Danmark. Med lovforslaget sikres det, at der i
stedet kan ske anmodning om fuldbyrdelse af bødekravet hos de kompetente
myndigheder i skyldners hjemland med henblik på, at de udenlandske
bilister oplever en konsekvens ved at overtræde færdselslovens regler i
Danmark.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at Politiets Administrative Center
(PAC) i Midt- og Vestjyllands Politi i december 2024 begyndte
at udsende oversatte ATK-bøder, der kategoriseres som
ejeransvarssager, til udenlandske statsborgere bosiddende i
henholdsvis Tyskland, Polen, Norge og Sverige gennem en
manuel proces.
Side 2/3
TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om, hvornår den arbejdsgruppe, som er nedsat af Rigspolitiet til at afdække manuelle løsninger til at håndhæve bøder i forhold til udenlandske køretøjer, forventes at afslutte sit arbejde
Landene er udvalgt, idet de udgør den største volumen af
udenlandske ATK-bøder. Udsendelse af denne bødetype til
udenlandske statsborgere bosiddende i øvrige EU-lande vil
løbende blive udbygget med øvrige lande. Arbejdsgruppen
forventer at færdiggøre sit arbejde med en teknisk løsning til
udsendelse af de pågældende ATK-sager i løbet af 2025.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at arbejdsgruppen fortsat er i
gang med at finde løsninger for bedre at kunne strafforfølge
øvrige
færdselsforseelser
begået
med
udenlandske
indregistrerede køretøjer, herunder at tilvejebringe oversættelse
af alle bødetyper og muligheden for udsendelse af ATK-sager,
der kategoriseres som føreransvarssager.”
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 18. december 2024
af spørgsmål nr. S 404.
Side 3/3